Annonce
Annonce
Turen går til 2. okt. 2012 KL. 09.48

Forsikringsjunglen: Kreditkort hjælper, hvor indboforsikring svigter

Sådan undgår du dobbeltdækning ved forsikring på rejsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Simpelt tyveri – eller ran

Et tyveri er ikke bare et tyveri. Der er forskellige definitioner, og de kan afgøre, om man får erstatning eller ej, når man bliver bestjålet. I nogle tilfælde er det et krav, at der er tale om ?ran?.

Simpelt tyveri – defineret af Forsikring & Pension: Tyven kravler ind ad et åbent vindue, går ind ad åbentstående terrassedør eller stjæler din pung, uden at du bemærker det.

Ved simpelt tyveri er der begrænset dækning. F.eks. bliver penge, smykker samt guld- og sølvting ikke erstattet, og for andre ting ? i policen betegnet som særligt privat indbo ? gælder, at det maksimalt bliver erstattet med 10 pct. af forsikringssummen. Betingelserne kan variere fra selskab til selskab.

Ran – defineret af Topdanmark: Ran er åbenlyst tyveri, hvor der ikke bliver brugt eller truet med vold, og hvor tyveriet bliver opdaget, mens det sker. Det typiske ran er et tasketyveri, og det kan enten være den person, som bliver bestjålet, eller andre tilstedeværende, der ser det, mens det sker. For at få erstatning for et ran kræves det, at der øjeblikkeligt bliver råbt om hjælp, når det sker, f.eks. ved at der råbes: »Stop tyven!«.

I forbindelse med en tyverisag i udlandet studsede Per Østerlund fra København over, at hans dyre Eurocard Platinum-kreditkort til 1.695 kroner om året ikke giver dækning for noget så banalt som ’simpelt tyveri’.

LÆS OGSÅPas på faldgruberne, når du bruger dit kreditkort i udlandet

På andre måder har han ellers været godt tilfreds med kortet, som giver ekstra forsikring ved billeje, fortæller han til Politiken. Her har han været fri for at betale ekstra for at slippe for selvrisikoen på lejebilens kaskoforsikring.

Per Østerlund behøver dog formentlig ikke være så bekymret over den manglende dækning af simpelt tyveri, som nok er en af de hyppigste tyveriformer, der rammer turister på rejse i udlandet – det kan f.eks. være, at tyven lister en pung op af en rygsæk, uden at turisten opdager det.

LÆS OGSÅForsikring: Det må du aldrig glemme, når du skal rejse

De fleste danskere vil nemlig have en anden dækning for simpelt tyveri, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen:

»Familiens almindelige indboforsikring dækker udlandsrejser op til tre måneder. Den kigger ikke på, om det er ferie eller en arbejdsrejse – den dækker også tyveri uden for hjemmet, altså også i udlandet. Hvis man ikke har indboforsikring, må man tegne en form for rejseforsikring«, siger Ricccardo Krogh Pescatori, der oplyser, at 90 procent af den danske befolkning har en indboforsikring.

Undgår dobbeltdækning
Bl.a. derfor har Eurocard fravalgt dækning af simpelt tyveri i Platinumkortet:

»Netop fordi stort set 100 procent i målgruppen allerede har en indboforsikring, der omfatter rejsegodsforsikring, valgte vi at undgå dobbeltdækning i relation til simpelt tyveri. De eneste, der tjener på dobbeltforsikring, er jo forsikringsselskaberne«, siger Henrik Balslev, juridisk chef i SEB Kort Danmark.

LÆS OGSÅ26 ud af 34 flyselskaber gør det svært at købe konkurssikring

Men selv om man har en indboforsikring, der dækker tyveri, er der en fordel ved forsikringen på kreditkortet:

»I stedet valgte vi, at vores forsikring dækker den typiske selvrisiko, der er på en indboforsikring. Det vil betyde, at kortindehaver anmelder tyveriet til sin indboforsikring og får udbetalt sin erstatning derfra, fratrukket en selvrisiko. Denne selvrisiko på op til 2.000 kroner dækkes herefter af Eurocard Platinum-forsikringen«, siger juridisk chef Henrik Balslev.

LÆS OGSÅEkspert: Sådan beskytter du dig mod it-kriminelle på ferien

En del kreditkort fås i flere udgaver, som kan hedde noget med basis, guld og platin – jo finere ’metal’, der er tale om, jo dyrere bliver kortet, men så følger der også udvidet dækning på en række områder med. Bestemmelserne for de dyreste kort fylder adskillige A4-ark.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...