Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Annonce

Temaer

Rejsemål

Turen går til 19. jan. 2012 KL. 06.00

Her er verdens 10 mest fantastiske vandreruter

Fra Canada og USA, over Europa til Himalaya og til sidst Australien. Lonely Planets bud på 10 af verdens smukkeste vandreruter er spredt ud over hele kloden.

12 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Trans Canada Trail, Canada

Hvordan markerer man et jubilæum med maner? Spørger man canadierne, så er det en glimrende idé at etablere en vandrerute – og ikke bare en hvilken som helst vandrerute, men den længste i verden. Idéen opstod i anledning af Canadas 125 års jubilæum i 1992, og i skrivende stund er cirka 16,500 kilometer af ruten klar, som består af en lang række mindre ruter.

Planen er, at vandreruten på sigt skal nå op på 22.500 kilometer og stå færdig til 150 års jubilæet i 2017. Men allerede nu er det muligt at udforske alt fra de arktiske områders barske natur til smukke blåbærkrat i Nova Scotia og guldgraverhistorien i Yukon.

Continental Divide Trail, USA

FOTO:  Goldberg/Flickr Det kræver rigtig god tid, hvis det skulle friste at vandre fra ende til anden på Continental Divide Trail. For ruten strækker sig over hele 5.000 kilometer mellem Mexico og Canada, så det kræver et halvt års tid og rigtigt gode sko at gennemføre, hvilket der ikke er mange, der forsøger sig med.

Men mindre sektioner af turen kan også gøre det. Uanset om valget falder på den vilde natur med voldsomme granitmassiver i Montana, området med forladte guldgraverbyer i Colorado eller Rocky Mountains imponerende natur, venter der en helt anden oplevelse af USA, end de fleste får.

LÆS ARTIKELDøden lurer i USAs smukke nationalparker

South West Coast Path, Storbritannien

Vandreruten strækker sig 1003 kilometer langs den britiske sydvestkyst og blev skabt i det 19. århundrede, hvor smuglere hærgede så meget, at vagter var nødt til at patruljere langs hele den britiske sydkyst. I dag er ruten den længste nationale vandrerute i Storbritannien, og det vil tage omkring otte uger nonstop at vandre den fra ende til anden. Men så har man til gengæld fornøjelsen af den flotte kystlinje, hyggelige fiskerlandsbyer og fantastisk natur undervejs. Er ferien ikke så lang, er det også muligt at nøjes med kortere strækninger.

Via Francigena, Europa

Den 1.700 kilometer lange Via Francigena var den vej, som rejsende fra især Frankrig i tidligere tider brugte for at komme til Rom. Især for middelalderens pilgrimme var ruten vigtig på deres rejse til Rom. Dermed kan ruten på mange måder sammenlignes med den meget populære pilgrimsrute Caminoen, der går til Santiago de Compostela, men Via Francigena er stærkt overset til sammenligning.

Vælger man at gå hele ruten, kan man se frem til en 80 dages rejse gennem ikke alene England, Frankrig, Schweiz og Italien, men også gennem historien.

LÆS ARTIKELFå action på ferien i Alperne

St. Paul’s Trail, Tyrkiet

FOTO:  Badahos/iStockPhoto Siger man lang vandrerute og Tyrkiet i samme sætning, vil manges tanker nok falde på den smukke kystrute, Den Lykiske Vej. Men hvis man forlader vandet og sætter kursen mere ind i landet, venter store oplevelser på St. Paul’s Trail, der strækker sig over 500 kilometer mellem Perge og Yalvac. Undervejs venter vild natur, romerske ruiner og et fascinerende dyreliv. Ruten tager udgangspunkt i apostlen Pauls missionsrejser til Asien.

Turen er dog ikke for nybegyndere, for der er ikke gjort det store i at få ruten markeret undervejs, så turen kræver, at man husker kompasset og ved, hvordan det virker.

Great Himalaya Trail, Nepal

I Himalaya findes nogle af verdens højeste bjerge, så ikke overraskende er det også her, man finder en af verdens højest beliggende vandreruter. Great Himalaya Trail blev åbnet i 2010 og strækker sig over 1.700 kilometer gennem frodige grønne dale, tørre højlandsplateauer og små landsbyer. Ruten består af ti sektioner, som hver især byder på store eventyr og autentiske kulturelle oplevelser.

LÆS ARTIKEL Nu åbner den ultimative trekking-rute

Baekdu-Daegan Trail, Sydkorea

Egentlig kunne denne spændende vandrerute være dobbelt så lang. Ruten følger nemlig Baekdu-Daegan bjergkæden, som slutter ved den helligste bjergtop i Korea, Baekdu-san. Men den ligger på grænsen til Kina i Nordkorea, og dette lands temmelig anstrengte forhold til turister betyder, at det anbefales at holde sig til den del af strækningen, der findes i Sydkorea. Men den strækker sig også over 735 kilometer, så der er noget at begynde på.

Bibbulmun Track, Australien

En knaldgul trekant med en sort slange i midten viser vej for dem, der vælger at kaste sig ud i hele eller dele af Bibbulum Tracket, der går fra Kalamunda til Albany i det vestlige Australien. Samtidig er skiltet en glimrende påmindelse om, at det ikke er alle dyr i den australske bush, som er lige fredelige.

Til gengæld er turen, en smuk oplevelse gennem frodige skove og med udsigt til knejsende bjerge. Ruten er opdelt i 50 dele, som hver især udgør cirka en dags vandring, på nær de nordligste cirka 150 kilometer, hvor der er cirka en halv dags vandring i hver. Der er teltpladser mellem hver strækning.

LÆS ARTIKELBliv væk i Australiens vilde ødemark

Waitukubuli National Trail, Dominica

FOTO:  www.waitukubulitrail.dm Umiddelbart forbinder de fleste nok Caribien med kridhvide sandstrande, lune bølger og uanede mængder af rombaserede drinks, men der er store oplevelser i vente, hvis man pakker vandrestøvlerne i kufferten.

Waitukubuli National Trail på Dominica, som er del af de Små Antiller, byder på 184 kilometer spækket med spændende natur. Ruten er inddelt i 14 sektioner, så der er også mulighed for at kombinere kortere distancer med en afslappende strandferie.

Hvad synes du? Kender du nogle fantastiske vandreruter rundt omkring i verden, som også burde med på listen? Så giv dit bud i kommentarfeltet herunder artiklen.

Annonce

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Athen

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...