Der bliver talt meget om vejret, men noget vejr er meget mere spændende, dramatisk, stormfuldt og mere værd at tale – og skrive – om end andet.

Jesper Theilgaard, Danmarks Radios mangeårige vejrprofet, beskæftiger sig blandt andet også med det sidste. Meteorologen har i en ny bog sat fokus på verdens vildeste vejr, og med ord og billeder tager Theilgaard os her med rundt i en verden af på én gang skræmmende og fascinerende vejrfænomener og naturkatastrofer.

Dem, vi oplevede i går, dem, vi ser i dag, og dem, vi måske kan forvente os i morgen.

Vi har talt med DR-meteorologen om bogen, om naturkastroferne, om den store klimakonference, der skal afholdes i København i 2009 – og om, hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Menneskeskabte klimaforandringer
Jesper Theilgaard lægger ikke skjul på sine holdninger og mener, at jordens klimaforandringer i vid udstrækning er menneskeskabte:

”Den enkelte hændelse – oversvømmelsen, orkanen eller tørken – den ville kunne komme og optræde uanset hvad. De har altid fundet sted, også under de gamle maya-indianere, der menes at stå bag ordet Hurrican. Tager man imidlertid alle hændelserne og lægger dem sammen, kan man sige, at det ikke er sandsynligt, at de sker i løbet af så kort tid, med mindre det er på grund af temperaturstigninger. De ville have været der uanset hvad, ja – men ikke så hyppigt og ikke så intenst.

Jordskælvet som naturkatastrofe er til gengæld ikke berørt af de menneskeskabte klimaændringer, men forekommer på grund af kontinenternes bevægelser.”

Vi labber naturkatastrofer i os
Meteorologen vil frem mod FN’s store klimakonference, der afholdes i København i 2009, være en travl mand. Bogen, Verdens vilde vejr, skal da også betragtes som et indlæg i debatten – men Theilgaard er ikke blind for, at stofområdet appellerer langt bredere end til politikere, klimaforskere og samfundsdebattører:

”Vejrhændelser er ofte spektakulære. Der er tale om en umiddelbar fascination. Det er også sensationsstof. Vi labber det i os – i hvert fald så længe det ikke lige foregår i vores egen baghave.”

Klimakonferencens omdrejningspunkt
Klimadebatten – og den forestående klimakonference – handler ikke kun om årsag og virkning. Den handler også om, hvordan vi reparerer på tilstanden.

”Baggrunden for klimakonferencen er, at vi kan se en global temperaturstigning, der i værste fald vil kunne ændre jordklodens livsbetingelser radikalt. Men vi kan stadig gøre noget for at forhindre det. Vi kan for eksempel forsøge at forhindre udslippet af drivhusgasser, CO2. Hele denne klimakonference handler om, hvordan vi forvandler vores energikilder, og hvordan vi kan begrænse CO2-udslippet. Kyoto havde i hvert fald den effekt, at der blev skabt opmærksomhed om problemet. Nu skal vi så bare til at handle: Hvad er scenarierne, hvad sker hvor, og hvad kan vi gøre ved det.”

Her er verdens vildeste vejr og andre naturkatastrofer

Men hvor i verden er man i disse år mest udsat, når det gælder ødelæggende vejrfænomener og naturkatastrofer?

Jesper Theilgaard giver sit bud på en række af de værst ramte områder i verden:

Hvor: Caribien, de caribiske øer og USA’s sydkyst
Hvad: Området er hårdt udsat – og også hårdt ramt af – de tropiske orkaner. Det er forskelligt hvor mange der rammer på en sæson. Rekorden blev sat i 2005, hvor der ikke var bogstaver nok i alfabetet til at navngive dem alle. Katrina i 2005 og Ike i 2008 er blot et par af de orkaner, som har slået hårdest ned de senere år, men de kommende år vil byde på flere.

Hvor: Australien
Hvad: Australien har lidt af tørke i mange år – især i den sydøstlige del af landet. Faktisk har der været tørke lige siden 2002. I 2006 begyndte man at slagte kvæget, fordi der ikke var vand nok til det, og i Brisbane udtørrede drikkevandsreservoiret i 2007. Australierne er med rette meget bekymrede, og i Melbourne skal man nu anlægge et enormt afsaltningsanlæg for at afhjælpe manglen på vand.

LÆS ARTIKELVerdens bedste ferielande

Hvor: Sydøstasien
Hvad: Sydøstasien har oplevet meget ekstrem monsunregn de senere år, og desværre tyder meget på, at den tendens vil fortsætte, når temperaturen stiger.

Hvor: Tyrkiet, Grækenland og Spanien
Hvad: Ørkenspredning truer den sydlige del af Europa. Sahara breder sig mod nordvest. Hele Middelhavsområdet er under udtørring med risiko for vandmangel. Det gælder især Spanien, Grækenland og Tyrkiet.

Kebab, ouzo og tapas – tjek vores guides til Istanbul, de græske øer og Barcelona

Hvor: Jordskælvszonerne omkring Himalaya
Hvad: Den indiske kontinentalplade presser fortsat på den Eurasiske kontinentalplade og bygger Himalayabjergene op. Jordskælvene forekommer i Pakistan, Nordindien og videre mod øst til Kina.

Hvor: Indonesien
Hvad: Vulkansk aktivitet i Indonesien, da landet befinder sig i den såkaldte ”Ring of Fire”, der er grænseområden mellem Stillehavet og de omkringliggende kontinenter. Indonesien har mange aktive vulkaner, og det er et geologisk aktivt område.

Hvor: Nordeuropa
Hvad: Der vil være generel tendens til meget mere blæst på vore breddegrader, når temperaturen stiger. Der vil derfor være gradivst øget risiko for kraftige storme og orkaner i de kommende år.

Her er de seneste 5 års værste naturkatastrofer

Hvor: Thailand, Indonesien mv.
Hvad: Tsunamien i 2004. 2. juledag 2004 ramte en af de værste naturkatastrofer nogensinde. Og den værste i nyere tid. Det begyndte med et undersøisk jordskælv ud for Sumatra. To plader støder sammen, den ene ryger ned under den anden. Den friktion, der opstår, når den ene skyder ned under den anden, er med til at skabe kæmpebølger, fordi den øverste plade pludselig løfter sig – i dette tilfælde op mod 15 meter. Dette løft skaber tsunamibølgen, der menes at have været op til 20 meter høje, da de ramte Sumatra den 26. december 2004. Langs Thailands kyster var tsunamien formodentlig op til 5 meter høj.

Badeland i tropisk indpakning – tjek guiden til Phuket her!

LÆS ARTIKELHer er verdens mærkeligste souvenirs

Hvor: Burma
Hvad: 18. maj 2008 ramte den tropiske cyklon, Nargis den sydligste del af Burma i det Indiske Ocean. Ifølge skøn fra Røde Kors resulterede det i op mod 128.000 omkomne og op mod 2,5 million nødstedte. Katastrofen er blandt de værste de seneste fem år og uden tvivl en af de allerværste og mest ødelæggende katastrofer i 2008.

Hvor: New Orleans, USA
Hvad: Orkanen Katrina ramte New Orleans den 29. august. 2005. Og den ramte hårdt – over tre fjerdedele af byen blev oversvømmet på grund af en bristet dæmning. Katrina og katastrofen i New Orleans er efterfølgende blevet en slags symbol på hvilke risici, der er forbundet med naturkatastrofer. Man skal huske at holde digerne vedlige. Katrina blev dyr – 90 milliarder dollars omregnet i penge. Efter orkanen reduceredes indbyggertal desuden meget kraftigt.

Hvor: Kina, Sichuan-provinsen
Få måneder før verdens fokus blev rettet mod Beijing og de olympiske lege, stjal det vestlige Sichuan-provins opmærksomheden, da et voldsomt jordskælv dræbte mere end 50.000 mennesker. Redningsarbejdet blev efterfølgende besværliggjort af omfattende jordskred i den i forvejen hårdt udsatte provins.

Pekingand og futuristiske skyskrabere – se vores guide til Beijing

Hvor: Frankrig, Spanien, Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien, Balkan, Tjekkiet, England
Hvad: I 2003 ramte en voldsom hedebølge store dele af Europa. I august måned blev der målt 41,5 grader i Schweiz, og det betød blandt andet, at meget højtliggende dele af Alperne begyndte at tø. Atomkraftværker i Frankrig måtte desuden skrue ned, fordi kølevandet begynde at blive for varmt. 14.000 mennesker døde i Frankrig og 7.000 Tyskland som følge af dehydrering.

Guides til hele Europa – se dem her!

Hvor: USA og Caribien
Hvad: Igen i september 2008 blev Caribien hårdt ramt af en orkan, denne gang orkanen Ike, der passerede Haiti og Cuba, inden den endte sit liv i Texas, hvor den raserede for omkring 27 milliarder dollars. Det var en kategori 5 på en skala fra 1-5, og i alt omkom 164 mennesker fordelt på Haiti, Cuba og Texas.

Hvor: Brasilien
Hvad: I 2004, altså samme år som tsunamien rystede Sydøstasien, oplevede det sydlige Brasilien en usædvanlig tropisk orkan – én af den slags, man normalt ikke oplever i Atlanterhavsområdet. Santa Catarina hed den, og det var en kategori 3-orkan. Som naturkatastrofe var den ikke voldsom, men til gengæld usædvanlig, da tropiske orkaner yderst sjældent dannes i den sydlige del af Atlanterhavet.

LÆS ARTIKELDet skal du vaccineres imod før vinterferien