Annonce
Annonce
Turen går til 24. jun. 2011 KL. 08.40

Top 10: De bedste steder til nøgenferie

Træt af pakkekriser og tunge kufferter? Her er 10 gode grunde til at pakke let.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Er tøj bare en besnærende besværlighed? Ville du egentlig helst rende rundt, som naturen har skabt dig, hvis du slap for at blive set skævt til?

Så har rejsebogsforlaget Lonely Planet samlet 10 gode bud på, hvor den næste ferie kan gå hen.

Onsen, Japan

FOTO:  Fudo No Yu/Flickr Synk ned i varmt vand og nyd, hvordan mineralerne udretter mirakler for din hud, mens det varme vand får dig til at slappe af. Naturlige varme kilder (Onsen) er et populært koncept i Japan og kan findes over stort set hele landet. Man bader nøgen og bruger derudover et lille håndklæde til at dække sig med, når man ikke er i vandet.

LÆS ARTIKELOplev 10 bizarre ting i Japan

Spencer Tunick installationer

FOTO:  Wikipedia Er nøgne kroppe kunst? I hvert fald, hvis man spørger den amerikanske kunstner Spencer Tunick. Her er blevet verdensberømt for sine kunstneriske opstillinger med nøgne mennesker i forskellige formationer – både i urbane omgivelser og ude i naturen. Frister det at lade din nøgne krop deltage i et af hans værker, så sørg for, at sommerferien fører dig forbi Belgien den 9. juli. Her bliver slottet Kasteel van Gaasbeek omgivet af ”sleeping beauties” i nøgen tilstand. Find mere information og meld dig til her: www.kasteelvangaasbeek.be

300 Club, Antarktis

FOTO:  National Science Foundation Klubben her er ikke for sarte frossenpinde. For at blive medlem kræver det, at man har oplevet et 300 ° Fahrenheit (149 ° C) skift i temperaturen. Det kan man på Amundsen-Scott South Pole Station på Antarktis på en rigtig kold vinterdag, hvor temperaturerne falder til -73 ° C. Her bliver der tændt grundigt op i saunaen, og så tilbringer de potentielle klubmedlemmer en rum tid i de 93 °C varme, inden der venter en nøgen løbetur hen til pælen, som markerer den geografiske sydpol. Herefter går turen tilbage til saunaen for at få varmen.

LÆS ARTIKELAvatar: 10 fantastiske drømmeverdener på jorden

Forty Foot Pool, Irland

FOTO:  Infomatique/Flickr Bliv ikke overrasket over, at bassinet ikke strækker sig fyrre fod i nogen retning. Navnet har nemlig hverken med bredde eller dybde at gøre, men hentyder i stedet til et regiment soldater, som plejede at frekventere det naturlige bassin, der ligger otte kilometer syd for Dublin

Oprindeligt var her kun adgang for mænd, og badetøj var ikke tilladt, men i dag er alle velkomne, også med badetøjet på, men her er stadig et lille område, der er forbeholdt nøgenbadning. Stedet er i øvrigt også nævnt i James Joyce’ Ulysses, hvor den irske forfatter hylder de lokale, som tør bade i det iskolde havvand.

Sauna, Finland

FOTO:  Näysin/Flickr For finnerne er saunaen en helt naturlig del af livet. At gå i sauna er lige så naturligt som at spise eller sove, og tidligere var det første en nybygger gjorde at få bygget sin sauna. Oprindeligt opstod saunaen ud af nødvendighed, for det var den mest praktiske måde at blive vasket under de lange kolde finske vintre. I dag findes der mere end to millioner saunaer i Finland, og nøgenhed i saunaen anses for at være en helt naturlig ting.

LÆS ARTIKELHer er Europas bedste nøgen-badestrande

Bay to Breakers, USA

FOTO:  E.T./Flickr I år kunne det historiske løb 'Bay to Breakers' i San Francisco fejre sit 100. års jubilæum. Løbet blev skabt for at opmuntre indbyggerne i San Francisco under den langvarige genopbygning af byen efter jordskælvet i 1906, men siden har det udviklet sig til en enorm event. De fleste af de 75.000 deltagere er dog påklædte – mange i underholdende kostumer – men nogle vælger i stedet at tilbagelægge de 12 kilometer, som naturen har skabt dem. Vælger man den nøgne løsning, anbefales det dog at huske sko og en solhat. Næste løb er 20. maj 2012.

Tiergarten, Berlin, Tyskland

FOTO:  Conanil/Flickr Bliver sommervarmen for meget i Berlin, så tag en tur i den enorme park Tiergarten, som breder sig i hjertet af Berlin. Her har man dedikeret et område til dem, som foretrækker at nyde solens stråler på samtlige kroppens kvadratcentimeter. Området ligger sydvest for Siegessäule.

Generelt har tyskerne en relativt afslappet holdning til nøgenhed, så leder du efter en strand, hvor badetøjet kan blive hjemme, så hold øje med skilte med påskriften FKK (Freikörperkultur).

LÆS ARTIKEL5 fede badesteder i Berlin

Croquis kurser, England (og det meste af verden)

FOTO:  Anya Quinn/Flickr Hvorfor ikke kombinere det nyttige med det behagelige. Vær nøgen og bliv betalt for det. Hvis du altså kan leve med, at kunstnere-in-spe nøje studerer din nøgne krop og omsætter det, de ser, til kulstreger på tegneblokke. Der findes mange steder, som udbyder croquiskurser, og måske de har behov for en ekstra model. Vær dog forberedt på, at det er hårdt arbejde at holde sig så meget i ro, som de kunstneriske udfoldelser kræver.

World Naked Bike Ride, flere steder

FOTO:  Wikipedia The World Naked Bike Ride finder årligt sted i over 50 byer verden som protest mod biler og afhængigheden af olie. Nøgenheden skyldes, at arrangørerne ønsker at gøre opmærksom på, hvor sårbare fodgængere og cyklister er i forhold til biler.

Begivenheden finder sted to gange om året for at tage højde for årstiderne på den nordlige og sydlige halvkugle. Der er trods alt ikke meget sjov ved at cykle nøgen i snevejr.

Find datoer og steder her: wiki.worldnakedbikeride.org

LÆS ARTIKELTop 10: Verdens skønneste nøgenstrande

Nøgenløb, Roskilde, Danmark

FOTO:  Rasmus Flindt Pedersen Siden 1998 har nøgenglade festivaldeltagere dystet om hæder, ære og ikke mindst en billet til næste års festival i det efterhånden legendariske nøgenløb på Roskilde Festival.

I år er ingen undtagelse, så den 5. juli kl. 11.45 dyster en flok afklædte mænd og kvinder om at komme først i mål på den cirka 400 meter lange bane, som sidste år var blevet forsynet med forhindringer i form af mudder og en vandgrav.

Vil du være med, så skal du – ud over at være på festivalen – lytte til Festivalradioen, som arrangerer løbet for at høre, hvornår der bliver åbnet for tilmeldinger. Vær dog forberedt på et betydeligt opbud af fotografer og andre mediefolk.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...