Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vi guider til gode rejsemål i Juni
Hverdags-/ kabinetaske Kamura
Kamura kan bæres på 4 forskellige måder og er derfor let at transportere rundt - både på cykel, på vej til møder, i lufthavnen m.m.
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 849 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 349 kr.
Alm. pris 399 kr
|





Sådan bliver du hemmelig eventyrer: Udforsk fem forladte steder
GEMT. Urban explorerer er moderne opdagelsesrejsende, som udforsker forladte og tomme steder og bygninger rundt omkring i verden. En mangeårig 'urbexer' giver sine fem bud på gode, men gemte steder. - Foto: Wikipedia Commons
Skjult, øde og fyldt med fortidens spøgelser. En moderne opdagelsesrejsende, en såkaldt »urban explorer«, giver her sit bud på fem steder, der er blevet efterladt.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Hvad er urban exploration?
Mere urban exploring
Urban exploreren er den moderne opdagelsesrejsende, der forsvinder ind i en efterladt verden af bygninger, hulrum og områder, som engang har huset mennesker, men nu står tomme og øde hen.
De kalder sig også urbexere, kommer fra hele verden og rejser jorden rundt for at finde de glemte mellemrum, som de ivrigt foreviger og stiller til skue på fotoblogs.
Turengårtil.dk har bedt Jan Emil Christiansen på 37 år, der har urban exploret i snart 15 år, om at udpege de 5 gode urbex-steder.
Hashima Island - »spøgelset i havet«
Japan
Om vinden visker sine hule ekkoer langs husmurene på den 480 meter lange og 150 meter brede, ubeboede ø udenfor Nagasaki i Japan, det ved kun de heldige få, der er dykket ind i øens urbane spøgelseslandskab.
5.000 mennesker havde deres hjem på øen, som husede en kulmine indtil 1974, hvor den nødtvunget måtte lukke som konsekvens af oliens udbredelse. Herefter forlod øboerne deres hjem.
Hashimis vaklende bygninger er konstant i fare for at kollapse, hvilket tvang myndighederne til at lukke øen for offentligheden, der i mange år måtte nøjes med synet af Hashimi fra havet.
LÆS OGSÅJapan vil lokke turister op i verdens højeste tårn
35 år efter øboernes flugt åbnede bystyret i Nagasaki for adgang til øen, så mennesker endnu engang kan sejle dertil, selvom bygningerne endnu står forladt og ubeboet hen. En lille bådehavn og tre observationsdæk i den sydlige del af øen har siden april 2009 givet den almindelige turist adgang til at se en lille del af øen.
Guidede bådture med selskabet Yamasa Kaiun afgår fra havnen i Nagasaki og er den eneste lovlige mulighed for at besøge øen. Turen til og fra øen tager 50 minutter hver vej, og turister spenderer cirka 45 minutter på øen.
Jan Emil Christiansen om øen:
»Øen er spændende, fordi det er et stort og velbevaret område med en interessant historie. Og så spiller det også ind på en urbexers fascination, at det er svært at komme dertil. Mange urbexere betaler en lokal for at sejle dem ud til øen, så de kan gå rundt i bygningerne i ro og fred. Desuden er stedet meget velegnet til urbex-fotografering, da bygningerne er forfaldet stille og roligt uden menneskelig indgriben«.
Prypiat - byen, der aldrig kom sig efter Tjernobyl
Ukraine
Det ukrainske atomkraftværks nærmeste by, Prypiat, var bygget til arbejderne fra Tjernobyl i 1970'erne. Efter atomulykken måtte de knap 50.000 indbyggere haste fra byen, hvis bygninger og gader ligger øde hen i dag og vidner om livet for længe siden.
LÆS OGSÅ Strålende udsigt for turisme i Tjernobyl
Prypiat er en del af den såkaldt '30 km-zone', der markerer den mest radioaktive del af området omkring atomværket.
Kun et begrænset antal mennesker får adgang til byen på guidede ture, der afgår fra Kiev.
Jan Emil Christiansen om Prypiat:
»Byen blev forladt hurtigt. Der flyder med ting, som indbyggerne har efterladt, og derfor kan man se, hvordan folk levede under Sovjet. Man kan se, hvad de hang på væggene, og hvad de lærte om i skolen. I Prypiat får man et indblik i ukrainerne. Prypiat skulle være Sovjets store stolthed, så det har været en flot, moderne by engang med swimming pools, forlystelsespark og skoler«.
http://www.ukrainianweb.com
Paris' katakomber - »Dødens rige«
Frankrig
Gangene blev gravet ud til kalkstensbrud i romersk tid, men blev siden brugt som begravelsesplads til byens døde, da byens overbelagte kirkegårde ikke havde tilpas kapacitet i slutningen af 1700-tallet.
»Stop! Her er Dødens rige«, lyder den ildevarslende advarsel ved indgangen til den 1,7 kilometer lange del af katakomberne, som er tilgængeligt for turister.
LÆS OGSÅ Paris' bedste mad: Her er eksperternes yndlingssteder
Gangene ligger 20 meter under Montparnasse i det 14. arrondissement og byder på sælsomme opstillinger af knogler og kranier. Turen ned i den franske hovedstads underverden ikke for den sarte sjæl.
Jan Emil Christiansen om katakomberne:
»Et besøg i katakomberne under Paris er en kæmpe oplevelse, og så knytter den også en ekstra dimension til byen, for når man står ved et kendt monument, kan man tænke på, at man også har stået under det. Nogle få kilometer er åbnet for offentligheden, og det er klart den flotteste del. Men tunnellerne løber under hele byen, og der er flere uofficielle indgange, som de lokale kan hjælpe med at finde. I flere af tunnellerne har kunstnere lavet street art på væggene, og flere rum bliver brugt til piratfester og undergrundsbiograf«.
www.catacombes-de-paris.fr
Bunkers under Berlin
Tyskland
Den kringlede underverden voksede under Anden Verdenskrig og fortsatte sin kriblende vækst under overfladen i tiden med atomfrygt under Den Kolde Krig.
De grå betonrum blev brugt af offentligheden under bomberegnen i Anden Verdenskrig, mens den var lukket for den almindelige befolkning under Den Kolde Krig og først ville blive åbnet i tilfælde af krig.
LÆS OGSÅGuide til en weekend i Berlin
Turister må ikke begive sig ind i bunkersystemet alene, da de kan fare vild i den store labyrint. Af samme grund er guiderne yderst opmærksomme under de arrangerede ture i gangene.
Jan Emil Christiansen om berlinerbunkerne:
»Der er masser af bunkere under Berlin, og de er interessante for en dansk urbexer, fordi de er en del af vores egen historie, og man kommer helt tæt på historien. De mange bunkere er åbnet op for turisterne, og derfor går der lidt af charmen for en fuldblods-urban explorer. Men turene arrangeret af Underwelt Berlin er ikke proppet med mennesker, så man kan stadigvæk få en følelse af rummene, synes jeg«.
berliner-unterwelten.de
Forladte ejendomme og spøgelsesbydele i Detroit
USA
Byen lider under skyhøj arbejdsløshed, manglende håb og en menneskeflugt, der har halveret indbyggertallet på bare halvtreds år fra omkring 2 millioner til knap 1 million.
LÆS OGSÅTop 10: Her er de fedeste bilmuseer
Hvad er løsningen på byens omfattende problemer? Bystyret barsler med en plan om at jævne omkring en tredjedel af den sammenfaldne, forladte by, der er hovedsæde for de største amerikanske bilproducenter foruden en omfattende stålindustri.
En undersøgelse i 2010 viste, at 10 procent af byens huse er ubeboede.
Jan Emil Christiansen om Detroit:
»Detroit er helt speciel i en urbexers øjne, fordi der er så utroligt meget at udforske. Byen har mistet en stor del af dens indbyggere, så der står alt muligt tomt i dag. Indkøbscentre, fabrikker, kirker og så videre. Man kan være der i flere måneder og kun se en brøkdel af det hele. Det virker som om, at folk har forladt deres hjem, er gået direkte ud i bilen og kørt af sted, for alt står tilbage i husene. Der er en dog del knapt så trygge områder, som jeg ikke vil anbefale, at man tager ud til alene«.
Se også
Eksperterne: Sådan får du sommerens billigste afbudsrejse
Tænk alternativt og få den billigste rejse sydpå til sommer.
Rejseminder: Taxachauffør tog røven på dansk lakridskonge
Aldrig mere flyskræk: Sådan slap Camilla af med frygten for fly
Rejsebureauer frygter, at Myanmar bliver et nyt Thailand
Rejsedirektør advarer imod at gå for hurtigt frem i det uspolerede land, så det mister sin identitet.
Test af SAS' nye koncept: Sådan adskiller Plus sig fra det gamle Business Class
Danskere svigter Mulighedernes Land
Vind en rejse: Hvor er verdens bedste sted at sætte telt op?
Send os dit bud og vær med i konkurrencen om to flybilletter.
Nu kan du drikke Duff-øl med Homer i forlystelsespark
Du bryder loven, hvis du udlejer din private bolig til turister
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
MÅNEDENS REJSEQUIZ - Maj
Turen Går Til på Facebook
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
TUREN GÅR TIL-bøgerne
Mexico
146 kr. -18,3388888888889%Sydindien
150 kr. -16,66%New Zealand
180 kr.Cuba
160 kr.Tenerife, La Gomera, La Palma, El Hierro
126 kr. -21,25%Thailand
146 kr. -18,3388888888889%Florida og Det Dybe Syden
180 kr.Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V