Berlinerbar med atmosfære

Jeg vender altid tilbage til Intersoup, som er en hyggelig bar/cafe/cocktailbar på Prenzlauer Berg i Berlin. Her har de øl, cocktails og suppe. Jeg har dog ikke prøvet deres mad, men deres cocktails er billige, og man bliver i godt humør af dem. Det, der gør det for mig hver gang, er, at man får noget lounge/housemusik i ørerne og samtidig kan snakke sammen. Der er sofaer, stole og borde som på et gammelt kollegieværelse, og man må ryge, selv om det er begrænset, hvor meget det bliver udnyttet. Stemningen er hyggelig, og kommer man der med et åbent sind, er det nemt at komme i kontakt med andre. 20 procent af gæsterne er udlændinge ifølge bartenderens eget udsagn, men der er også mange lokale tyskere. Det er et skønt sted, der bestemt er et besøg værd. Vi ses helt sikkert der næste gang, jeg skal til Berlin. Lige efter nytår igen.

Dennis Mehlsen

Del ud af dine bedste rejsetips - og vind en rejse

Jazz i NYC

Eftersom den københavnske jazzscene har lidt den kranke skæbne at blive finkulturel – noget, der kræver forudindkøbte dyre billetter – er det befriende at slentre rundt i Greenwich Village omkring Christopher St. subway-station og kigge på jazzklubbernes program, som var det biografernes dagsprogram. Hver jazzklub har ofte to-tre koncerter på programmet hver aften året rundt. Smalls Jazzclub er sådan et sted. Som navnet antyder, er det ikke stort, det er ikke luksuriøst, men her er musikken i højsædet, priserne rimelige og drinks hældes rundhåndet op. Klientellet er blandet, som resten af New York er det: musikelskere, turister, forretningsrejsende, studerende og stamkunder. En lille perle i storbyens jag. Smalls er et sted, jeg elsker at komme tilbage til. Jeg var der første gang for 14 år siden og var der senest i november. Jeg glæder mig til at vise Smalls til mine børn, når de er store nok til at blive introduceret til den del af livets glæder.

Smalls Jazzclub, 183 W. 10th Street, Greenwich Village NYC.

Anders Brun

LÆS ARTIKELLæsertip: Her får du den lækreste morgenmad i storbyen

Lissabon tiltrækker

Den portugisiske hovedstad lokker af adskillige årsager: Den er overskuelig med sine højdedrag og floden Tejo, der afgrænser og byder på lys og en flydende ro. Man kan bo billigt ved foden af det høje kvarter, Bairro Alto. Herfra fører traveskoene en til den betagende Rossio Plads og videre ad snævre gader til Mercado 24. de Julho, tæt ved Tejofloden. Fra tidlig morgen til ud på eftermiddagen danner markedets kuplede bygning rammen om fødevarer i alle retninger. Det nærliggende lille grønne åndehul giver mulighed for indtagelse af de indkøbte varer. Sporvognen herfra fører en langs floden ud til Vasco da Gamas monument og Jeronimus Klosteret, der med sin maritime udsmykning vidner om tidligere tiders opdagelsesrejser. Linje 8 fører en tilbage til centrum. På vejen op mod Castelo Sao Jorge må sporvognen virkelig kæmpe for at nå toppen ad de snoede gader. Heroppe har man en smukt udsigt over hele Lissabon, og påfuglehannerne kvitterer med at sprede deres halefjer. Alfamakvarteret lige nedenfor byder på stejle trappegader, hvor vasketøjet blafrer i vinden. På cafeerne rundt om lyder fadoen. Disse sange med smuk guitarledsagelse handler om længsler og drømme og er portugisernes svar på den amerikanske blues. Aftenen kan gøres i Bairro Alto, hvor de små ’skæve’ sporvogne fører en lige op til portvinsinstituttet. Her kan man købe rimelige smagsprøver i dybe lænestole foran pejsen. Bydelens lækre madsteder skal prøves, og på turen nedefter kan man nyde cubanske og brasilianske toner på de mange små barer. Trænger man til en ’lufter’ fra storbyen, går man ned til Cais Sodré og tager et S-tog ud til en af de mange prægtige strande ud mod Atlanterhavet.

www.residencialalegria.pt

Finn Gunst, Brønshøj

LÆS ARTIKELLæserne tipper: De lækreste saunaoplevelser

Franske Mount Ventoux

Når vi nærmer os det nordlige Provence ad motorvejen, holder vi udkig efter vores pejlemærke, det skaldede bjerg, Mont Ventoux, og når det så viser sig i det fjerne med sin hvide top og tårnet, føler vi os hjemme. Nu er vi der snart. Målet for rejsen er landsbyen Bédoin ved foden af bjerget. Vi installerer os på campingpladsen, der ligger på en bakke med udsigt ind over byen og op til Ventoux. Bédoin er en livlig by med et stort marked, hvor man kan købe alskens provençalske herligheder. Desuden er byen startpunkt for de tusindvis af cyklister, der tager turen op til toppen af det legendariske Tour de France-bjerg. Det har vi prøvet – én gang og aldrig mere. Til gengæld bliver vi aldrig trætte af de fine cykelture i forlandet mellem vinmarker, kirsebærplantager og fredfyldte landsbyer, hvor vi falder ind på en bar og får en snak med de lokale. Vandrestøvlerne er også med på rejsen, og de bliver brugt på nogle af de mange randonnées (vandreruter), der findes i området. Opholdet i Provence omfatter også altid en tur til vinbyerne lidt længere nordpå: Gigondas, Vacqueyras, Baumes de Venise. Vi må have nogle flasker med hjem. Vi besøger Ventoux og omegn om foråret og/eller om efteråret. Marts-april er vores favorit med blomstrende kirsebærtræer foran et sneklædt Mont Ventoux, mens oktober-november byder på milde dage med høj, klar luft og kølige måneskinsnætter.

Niels Bo Rasmussen, Aarhus C.

God blanding på Mauritius

Mauritius i det Indiske Ocean 900 km øst for Madagaskar er det sted, jeg altid vender tilbage til. Ikke kun på grund af varmen, strandene og de meget smukke bjerge, men også for glæden ved at opleve de store forskelle i både mennesker, natur og klima. Selv om Mauritius er en lille ø, lidt mindre end Fyn, er der både tropisk, subtropisk og tempereret klima, alt efter om man befinder sig ved vandet eller i bjergene. Menneskene er næsten mere forskellige end klimaet. Mange forskellige racer og religioner er repræsenteret. Mauritius var oprindelig en øde ø, som hollænderne forsøgte at kolonisere uden held, men det lykkedes for franskmændene, som bragte afrikanske slaver til at arbejde i sukkermarkerne, og englænderne, som bragte indiske arbejdere til at afløse slaverne efter slaveriets ophævelse. Så befolkningen består af en stor blanding af efterkommere af europæere, afrikanere, indere og kinesere samt lige så mange forskellige religioner. Maden er stærk, og rommen er billig. Hvad mere kan man ønske sig?

Anni Auckbur, Bagsværd

Hyde Park i London

Jeg har trods min unge alder (20 år) allerede været i London fire gange. Den by er simpelthen ideel for mig: en dejlig blanding af nyt og gammelt, by og park, suits og bohemians, Wall Street og Covent Garden. Hyde Park er altid en succes, og et særligt sted, jeg altid har taget mig tid til at gå hen til, er broen over The Long Water. Jeg har været i London på alle fire årstider og har hver gang taget et billede fra broen. Den har den smukkeste udsigt over søen, parken og byen – og så er det altid hyggeligt at se folk sejle rundt på vandcykler, ryttere komme ridende og børn komme løbende. Generelt er Hyde Park et sted, jeg synes, man ikke skal gå glip af, når man er i London, selv for fjerde, femte eller sjette gang. Jeg har fundet nye steder i parken hver gang, og den er vidt forskellig fra årstid til årstid.

Sarah Tryde

Bordtennis i Berlin

Et sted, jeg altid vender tilbage til, er bordtennisbaren Dr. Pong i Berlin. Der er ingenting udenfor. Ikke engang et skilt. Der er bare en grå betonvæg. Og de ellers store vinduer er indefra beklædt med sorte affaldssække. Det skriger til dig, at du ikke skal prøve at komme ind. Sådan siger Dr. Pong velkommen til dig. Men når du først tager mod til dig og træder ind ad den meget grå og aldeles østberlinske dør, oplever du alt det modsatte af den sørgmodige og iskolde facade. For indenfor er Dr. Pong essensen af åbenhed, fællesskab og semi-svedende batsvingere. Dr. Pong er nemlig bordtennisbaren i Berlin. En bar, som bruger 25 procent af sit areal på at huse et bordtennisbord, og hvor alle gæsterne bruger spillemetoden ’rundt-om-bordet’ som et socialt redskab til at møde nye mennesker. Reglerne er ganske simple: I starten kan alle være med. Brug et bat, en flad hånd eller en sko, og spil sympatisk. Efterhånden som flere og flere ryger ud af spillet – bat-type, talent og beruselsesgrad er alle faktorer – bliver spillet rundt om bordet mere og mere intenst. Og når der er to tilbage, bliver der spillet en finale til fem point. Det går ganz schnell. Konceptet fungerer perfekt: Dem, der røg tidligt ud af runden, kan købe flere øl og tale med nye bekendtskaber. Ham eller hende, der vandt omgangen, får æren (som er alt, man spiller om) af at serve først i den nye runde. Alle er glade på Dr. Pong.

Dr. Pong, Eberswalder Strasse 21, Kreuzberg

Tue Bach Petersen

LÆS ARTIKELLæsernes tips: Her er vinterens bedste solferier

Favoritrestaurant i Paris

Jeg vender altid tilbage til Chez Janou, som er min yndlingsrestaurant i Marais-kvarteret i Paris. Deres mad er fantastisk, de har over 100 forskellige slags pastis, der er altid totalt proppet og larmende, og deres chokolademousse bliver serveret i en kæmpe skål, som man ellers bare får et par skefulde af. Altid, altid Janou!

Moussa Jonsson

Ramones museum i Berlin

Berlin er det sted, jeg altid vender tilbage til. Jeg boede der i et semester på grund af universitetet, og jeg har om muligt set flere museer end nogen tysker og gået flere kilometer i Berlins gader end nogen som helst berliner. Jeg er dernede flere gange om året. Med easyJet tager jeg ofte derned eksempelvis mandag morgen og så hjem tirsdag aften. Jeg har mange grunde til at vende tilbage til Berlin, for byen er som ét stort museum med grønne områder. Jeg tager dertil for museer, shopping eller som nu til nytår, hvor jeg skal derned. Eller i sidste uge, hvor jeg var dernede for at vise min chef, hans kone og deres to børn fra Belize rundt. Der er steder, jeg altid skal hen, når jeg er der: Ramones-museets lille café Mania vender jeg altid tilbage til – og jeg kan ikke engang lide rockbandet Ramones. Men cafeen har gamle hyggelige møbler, er ikke så stor, der er altid plads, og de har et dejligt udvalg af drikkevarer og kager – plus wifi.

Catharina Santasilia

Sambafest i Rio

Jeg vender altid tilbage til Rio de Janeiro, Brasilien. Her skal jeg altid, som det allerførste, have en iskold caipirinha ved et af de små skure ved Copacabana-stranden, men jeg er ikke rigtig tilbage, før jeg har været til Pedra do Sal, et arrangement, som er en af byens bedst bevarede hemmeligheder. Hver mandag kl. 19 og fredag kl. 21 forvandler en lille baggård i byens ellers lidt forladte centrum sig til en intens sambafest i nogle timer. De koloniale bygninger og den varme tropeluft danner ramme for nogle af de bedste liveoptrædener med sambaorkestre, man finder uden for karnevalssæsonen, og folk kommer direkte fra arbejde for at høre et par timers god musik og danse lidt. De små madboder og drinksbikse er billigere end i de turistede områder af byen, og ofte kan man finde traditionel mad fra Bahia-området i Nordøstbrasilien eller fra Minas Gerais nord for staten Rio de Janeiro. Pedra do Sal er en sand perle i Rio – og stadig så hemmelig, at du kan være heldig at overraske selv cariocas (Rio-indbyggere) ved at tage dem med.

Pedra do Sal, Rua Argemiro Bulcão, 38 (Gamboa) 95285060, Rio de Janeiro

Cecilie Hestbæk

LÆS ARTIKELLæserne: Her får du de bedste madoplevelser i udlandet

Gotta love London

Jeg vender altid tilbage til London hvert år. Og har gjort det gennem de sidste 10-15 år.

Byen har det hele: fantastiske butikker – både bittesmå og de gigantiske, markeder med diverse dimsedutter, restauranter fra alle kulturer og i alle prisklasser, gratis museer hist her og alle vegne, supergode cafeer på hvert andet gadehjørne, god øl tilsat pubstemning, fish & chips, dobbeltdækkerbusser, en metro, der fungerer, tilsat høflig engelsk køkultur, som absolut fungerer, fodbold i verdensklasse, storslåede musicals, Bobby med den fikse hjelm, dronning Elizabeth samt Buckingham Palace, et serviceniveau, der i den grad overgår alle andre europæiske storbyer, London Eye, Themsen, som man kan sejle på eller gå langs og se på diverse mindesmærker undervejs, skulpturer, de mange broer, teatre, five o’clock-tea med agurkesandwich, smukke gamle bygninger, imødekommende og hjælpsomme indbyggere, fantastiske parker, en vidunderlig smuk botanisk have, Kew Gardens, koncerter i alle afskygninger og størrelser. Og så taler de et sprog, man kan forstå og ikke mindst kan gøre sig forståelig på.

Jeg må da vist ind og booke med det samme og se at komme af sted igen.

Lene Vilhelmsen, København S.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken