Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...
Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige
...
Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...
I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...
Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....
Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...
Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...
Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...
Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...
New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...
Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...
En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...
Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...
Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...
Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...
Læsernes tips: Her får du den bedste morgenmad i storbyen
MUMS. Stort set alle storbyer har gode morgenmadssteder - men hvor ligger de? Se læsernes bud herunder. - Foto: Erin Camera
Et godt morgenmåltid handler om både mad og stemning, viser denne uges læsertip.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Billige flybilletter
Hver uge beder vi læserne om tips til et emne. I næste uge kan du tippe om de bedste gratis oplevelser i Europa. Se hvordan du gør - og samtidig deltager i konkurrencen om to flybilletter - her: Vind en rejse: Tip os om de bedste gratis oplevelser
NYC’s bedste pandekager
Den bedste morgenmad, jeg nogensinde har fået, var på Fort Defiance i det hyggelige kvarter Red Hook i Brooklyn, New York. Kaffen er helt i top, og så laver de en ’Dutch Pancake’, der er en tyk, luftig pandekage med æblestykker og ahornsirup, som tilberedes og serveres i en støbejernspande.
Man får selvfølgelig bacon til, for Fort Defiance er amerikansk med stort A.
www.fortdefiancebrooklyn.com
Eva Hurtigkarl, København
Londons lokale
På Westbourne Grove lige inden Bayswater bliver til Notting Hill – lige der, hvor Londons pulserende multietniske virvar af dufte, dialekter og farverige tørklæder møder vestbyens topstylede speltmødre, well-groomed forhaver og accelererende firehjulstrækkere – ligger en charmerende, underspillet, men utrolig stemningsfyldt fransk diner: Charlotte’s.
Hver weekend serveres brunch fra de vakkelvorne træborde til 9 pund per snude.
Her samles kvarterets lokale til en snak om vind og vejr – lounge-sofaerne indbyder til timers hygge, mens den typiske Londonregn slår ind mod den spinkle rude, der døgnet rundt dugger til og øger følelsen af samhørighed i den lille café.
Catherine selv står bag disken og bager quiche, tærte og kager på livet løs, mens hun hundser med de to-tre ansatte, som med store smil skummer caffelattens mælk og gerne tager en snak om weekendens begivenheder.
Christine Knudsen
LÆS ARTIKEL Spis billig gademad i dyre London
Serveret med avisen i Berlin
Den bedste morgenmad fås på Café Tres Cabezas Y Un Amigo på Boxhagener Strasse i Berlin. Lækre sandwich, yoghurt med mysli, lækker kaffe, frisk frugt. Der er masser af aviser, man kan læse i, og når vejret er til det, kan man sidde udenfor i små stole på fortovet og indtage sin morgenmad omgivet af små ’plastik-haver’.
Nina Charlotte Schack, Odense
Svenske morgenæg
På Clarion Hotel i Stockholm oplevede vi, at der var et udvalg af morgenæg kogt henholdsvis 3½ minut, 5 og 8 minutter – vi var dybt imponerede og har talt og fortalt meget om dette fænomen, som vi ikke havde set før og ej heller senere på et hotelmorgenbord. D
er var oste også fra de yderste, mere ukendte hjørner af landet; ydermere frugt af den både hverdagsagtige og mere eksotiske art, for ikke at tale om brød af himmelsk kvalitet.
Karen Madsen Petersen, Grindsted
Museets morgenmad
Neues Museum i Berlin er efter omkring 10 års skånsom renovering af den britiske arkitekt David Chipperfieldet et absolut must for besøgende i Berlin. Museet har også en stilfuldt indrettet café, der tilbyder morgenmad for to personer for kun 14,90 euro.
For godt 100 kroner får man: røget laks, mozarellakugler med basilikumpesto, tørrede tomater, kalkunbryst, røget og kogt skinke, gouda, brie og friskost, konfiture, frugt og et glas prosecco. Velbekomme.
www.allegretto-berlin.de
Harro Hallmann, Haderslev
LÆS ARTIKEL Sådan får du det bedste af Berlin på en weekend
Fed menu på Broadway
Mit favoritsted på Broadway i New York er absolut Europan Bakery Café, 2503 Broadway. Nyd morgenstemningen med mange mennesker, hurtigt personale med humor, og få en solid bund før din færden ud i fabelagtige New York. Udvalget er stort: pandekager, brød i alle afskygninger, æg i flere udformninger, sandwich, bagels, muffins, supper, panini, is, kager, pizzaer og meget andet. Jeg vil dog tro, at det måltid, jeg indtog, nok hurtigt vil sætte sig på sidebenene, men en uge med den menu kan vel gå.
Jens Nagel, Svendborg
Folkeparken i Berlin
Er du i Berlin om sommeren eller i foråret, hvor vejret er godt, kan jeg anbefale at tage til Restaurant Schoenbrunn, der ligger midt i Volkspark Friedrichshain. Her er priserne lidt højere og niveauet noget flottere, men er vejret godt, skal man være et skarn for ikke at nyde udsigten til de legende børn og de mange børnefamilier, der benytter parken. Det er næsten ikke til at tro, at der under de smukke græshøje gemmer sig resterne af et kæmpe flaktårn fra Anden Verdenskrig, men det glemmer man, når man får den lækre brunchtallerken serveret.
Kristian Nielsen, Søborg
Stjernestøv i LA
Et besøg i Los Angeles er unægtelig forbundet med håbet om at spotte en af byens mange stjerner. Men glem alt om dyre ’star tours’, hvor man kører rundt i busser og kigger på halvkendissers plankeværker. Det er til morgenmaden, de celebre væsener smyger sig ud af deres marmorpaladser for at møde producenter, journalister og hinanden.
Specielt ét sted er ’the place to be seen’, når det første måltid skal indtages: Joan’s on Third i Hollywood tiltrækker kendisser som en magnet. Deres morgenmad er fantastisk, prøv f.eks. deres ’egg basket’ omelet med grønne asparges, urter og gedeost eller deres lækre sprøde ’french toast’. Og når du efter endt måltid har fået overtalt Ryan Gosling eller Michelle Williams ved sidebordet til at tage med dig til Venice Beach, kan du med fordel medbringe Joan’s picnickurv – så skulle den være hjemme.
www.joansonthird.com
Gustav Nordgreen, København
Morgenvækning i London
Den bedste morgenmad i en storby er hos Gails i Nordvestlondon. Her serverer de lækre typiske engelske madmuffins med æg og salat til, og så har de det største kagebord med lækre specialiteter. Der er virkelig kræset for materialerne, hvilket giver smag, som kan vække én på selv den mest regnfyldte morgen.
Ida Antvorskov, Frederiksberg
Milanos muligheder
Pandenus er et lille bageri i Milano, lige ved Parco Venezia. Her får man frisk og lækker morgenmad, som man enten kan spise ved de store åbne vinduer (når vejret tillader), både indenfor eller udenfor – eller man kan tage maden med til parken.
Hvis man skal optimere tiden, kan man kombinere morgenmad med sightseeing. Tag elevatoren til topetagen på La Rinascente og få hjemmelavet morgenmad og frisk juice med udsigt over Duomo.
I Corso Garibaldi har de flere gode bagere, blandt andre Princi i nr. 86. Her kan du købe friske kager og brød og kigge på de lokale. Du kan også købe hjemmelavede ravioli med hjem til aftensmad.
Anna Kristina Skaar Olsen
Berlinsk morgenrødmen
Café Morgenrot. Alene navnet på dette ydmyge sted virker tillokkende på en morgen, hvor solen lyser rødt inde mellem husene. Vi er i Prenzlauer Berg i Berlin.
På cafeen er der selvbetjening. Man bestiller sin kaffe eller te i baren, hvorefter man kan kaste sig over det meget flotte tagselvbord. Når kaffen eller teen er klar, bliver man råbt op ved det navn, man opgav ved indgangen. Ud over de mere almindelige morgenmadsretter som yoghurt, havregryn og cornflakes er der rundstykker og lækkert lyst og mørkt brød – og nok så meget en delikat frugtsalat, hjemmelavet chokoladepålæg, bulgursalat, karrysmørepålæg og tofusalat.
Når man er færdig med at spise, skal man tage stilling til, om man vil betale et sted mellem 6 og 9 euro for dette herlige måltid. Det er hensigten, at man betaler ud fra sin økonomiske situation og altså ikke så meget ud fra, hvor meget man har indtaget. Finn Gunst, Brønshøj
Engelsk menu på farten
Noget af det bedste var mellem to storbyer, mere præcis på 1. klasse i et morgentog fra Manchester til London. Jeg fik full English breakfast, fordi jeg ikke hørte efter, da menuen blev nævnt i højttalerne. Bacon, æg, toast, juice, kaffe m.v. blev serveret varmt, maden lagt på tallerkenen hver for sig, og kaffe budt rundt tre gange.
Der er mindst tre billettyper, som hver kan fås til standard el. 1. klasse. Billigste billet kan godt være Advanced First Class, som kun gælder til 1. klasse på en bestemt afgang. Hvis det så er et morgentog, og man ikke er så frisk, må man jo ’nøjes’ med 1. klasse og få full English breakfast med i prisen.
Børge R. Jensen, Randers
Med de lokale i Istanbul
Morgenmad i Istanbul er det bedste – kahvalti. At sidde udendørs omgivet af lokalbefolkningen med et bord fyldt af nybagt brød, lækre specialiteter, oliven og te kan ikke sammenlignes. Hver person får ikke sin separate portion, men de massevis af lækre delikatesser deles, således at måltidet bliver et socialt samlingspunkt. Og morgenmaden kan nydes overalt i Istanbul på de fine små restauranter og cafeer i de snørklede gader.
Sofie Bejbro Andersen, Frederiksberg
Københavnsk kickstart
I Dyrehaven, Sdr. Boulevard, København, kan man sidde til blid morgenmusik og nyde alt fra et simpelt, men perfekt blødkogt æg med ristet rugbrød og sydesalt til 25 kr. til en ’Overdådig Eggs Bennedict’ til 65 kr. Prisen er god, kvaliteten er i særklasse. Der serveres også hjemmelavet mysli eller en avokadomad. Skal man kickstartes, kan man vælge et friskpresset ingefærshot til 10 kr. eller den mere blide udgave: en friskpresset juice med grape-appelsin-gulerod til 38 kr.
Anika Lori, København
Buffet i Barcelona
Hvis du er i Barcelona, så tag til morgenmadsbuffet på Mandarin Oriental Hotel. Dette spektakulære sted designet af Patricia Urquinaola har noget nær den bedste morgenmad med alt, hvad hjertet begærer og mere til. Jeg lover, at du ikke bliver skuffet.
Morten Emil Engel
Münchens lækreste menu
Jeg har boet på mange hoteller i Europas byer og har spist mange forskellige morgenmåltider. Det er normalt ikke noget at skrive hjem om, men et sted overgår alt. Det er morgenmaden på Hotel Bayerischer Hof på Promenadeplatz i München. Restauranten ligger på øverste etage, og du har den herligste udsigt til byens tage, herunder det flotte tag og tårnene på Frauenkirche.
Udbuddet er overdådigt. Foruden standardsortimentet, som her findes i stor variation, er der mange former for pølser (vi er jo i Tyskland), diverse fra havet, mousserende vin, frugt en masse osv. Æg laves, som du vil have det, og te/kaffe fås i mange variationer. Alt er meget delikat anrettet. Servicen er helt i top – diskret og yderst professionel. Er vejret godt, kan du sidde på en udendørs terrasse. Uovertruffet.
Flemming Carlsen, Kokkedal
Parkliv i London
Den bedste morgenmad er i London, Regent’s Park: Vejret skal selvfølgelig være til det, men køber man ind i Portland Food&Wine og Tesco i Great Portland Street, kan man slæbe morgenmaden over i parken og nyde sin cheddar ost, humus dip, egg salad, muffins, scones, pecan slices, frisk frugt osv. under åben himmel. Og kaffen, som naturligvis ikke må mangle, finder man i en af parkens boder.
Zarifa Mohamad, Berlin
New Yorks bedste kaffe
På den hyggelige brostensbelagte Bond Street i NoHo i New York skal man kigge godt efter for at finde det originale og stemningsfyldte lille ’snigersted’ i nummer 26, som kalder sig The Smile. Man skal først ned ad en trappe for derefter at træde ind i en hyggelig kaffebar/spisested. Kaffen er uden tvivl den bedste, jeg har prøvet i New York (og jeg har smagt mange!).
Jeg bestiller hver gang (foruden kaffen) deres udsøgte hjemmelavede granola og en English muffin med æg. Jeg kan blive hængende længe og læse avisen, mens jeg lytter til den rolige musik i højtalerne og kigger på alle de lokale newyorkere, som dumper ind og køber deres obligatoriske to go-kaffe.
www.thesmilenyc.com
Line Juul Christensen
LÆS ARTIKEL Madanmelderens bedste tips til restauranter i New York
Brød i Bruxelles
I Bruxelles ligger kæden Le Pain Quotidien (det daglige brød), som serverer byens lækreste morgenmad. Helt simpel morgenmad med fire forskellige slags brød, en croissant, et æg, kaffe og juice. Og så er der ellers smør, syltetøj og forskellige smørepålæg i cafeen, som man går rundt og låner ved de andre borde.
Opsætningen er som oftest større borde, så man kommer i snak med andre. Stederne har sin egen charme og det gode brød er i fokus. Simpelt og lækkert!
Christina Judson
Morgen med stamkunder
Efter min mening: Andrews Coffee Shop, 463 Fashion Ave. #2, New York.
Der er både skranke og båse, og hvis du kommer cirka samme tid hver dag, så er det de samme stamkunder, du hilser på. Og grundet beliggenhed kommer der også et udvalg af turister med forskellig nationalitet hver dag.
Finn T. Petersen, Greve
Københavnsk klassiker
Den ultimative morgenkaffeservering fås i det legendariske konditori La Glace i Skoubogade i København. I historiske omgivelser, byens bedste kaffe (og te) ledsaget af fint brød og små lækre stykker wienerbrød, er det en helt perfekt start på dagen.
Det er ikke et brunchsted med trængsel – lige det modsatte: fornem servering ved bordet og fred og ro. En oase i et ellers så kaotisk centrum af hovedstaden, man går derfra opløftet af den høje kvalitet på alle produkter – og så kan man jo drømme om alle lagkagerne senere på dagen. Det feder ikke!
Stig Knudsen, Valby
Variation i Oslo
Den bedste morgenmad i storbyen findes måske i Oslo. Måske ikke verdens mest eksotiske by, men på Hotel Rica G20 lige i centrum af Oslo findes en helt fantastisk morgenmad.
Ud over ’alt det sædvanlige’ findes der masser af ekstra ting – bl.a. små egne friskpressede juicer af forskellige slags samt små yoghurter med toppings. Masser af forskellige slags brød – groft og fint. Omelet er der såmænd også ud over det obligatoriske æg og bacon. Og prisen er yderst konkurrencedygtig, og beliggenheden fås ikke bedre! Det kan kun anbefales.
www.rica-hotels.com
Bjarne Rytcher, Hvidovre
Kalas i København
Jeg synes, at byens bedste brunch fås hos Kalaset. Den ligger i Vendersgade 16, København K. Brunch kan fås i to variationer, almindelig og vegansk. Prøv den veganske, der har den mest fantastiske tofu i stedet for æg. Cafeen er hyggelig med retromøbler, og menukortet er underholdende at læse med retternes anderledes navne, som ’mormors brunch’ og ’Christianshavn Sandwich’.
Eva Schmidt
nyheder@pol.dk
Se også
Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til
Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.
Vind en rejse: Tip os om Roms bedste pizzasted
Læserne: Her får du den bedste drink med udsigt
Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur
På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.
Danskerne vil bruge mindre på ferien til sommer
Analytiker: Danskerne skal vænne sig til et nyt flyselskab
Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm
Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.
Rejsebranchen har svært ved at sælge rejser
Sommerferie i Danmark: Vandhunde skal redde badegæster
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
MÅNEDENS REJSEQUIZ - MAJ
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V