Annonce
Annonce
Turen går til 31. okt. 2012 KL. 12.44

Læserne: Her er verdens bedste skisportssteder

Flere af læserne er vilde med Canada, men også Grønland og Italien er et besøg værd for skientusiaster.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hver uge beder vi læserne om tips til et emne. I næste uge kan du tippe om bedste sted at snorkle. Se hvordan du gør og samtidig er med i konkurrencen om to flybilletter her: Vind en rejse: Tip os om bedste snorkelsted

Offpiste i Canadas nr. 1

I Whistler Canada falder der i gennemsnit 12 meter sne. De er kåret som skiområde nr. 1 i Nordamerika mange år i træk, og det er forståeligt. Her er så meget offpiste at komme til, også selv om man er ny i området. Der er masser af gode begynderbakker og en helt fantastisk skiskole med super faciliteter til børn.

Byen er god med masser af muligheder, hvis man skal have en dag, hvor man ikke står på ski – bylivet om aftenen er også rigtig sjovt.

Astrid Nygaard

LÆS OGSÅHer gør de dig til en bedre skiløber

Lamborghini til afterski i Schweiz

Verdens bedste skisportssted må næsten være Verbier, Schweiz. Næsten altid blå himmel kombineret med fantastisk sne og nem adgang til offpiste er en vindende kombination. Et af de få steder i verden, hvor man kan se en Lamborghini parkeret foran afterski og en Porsche 911 med skiholder på taget.

Lars Schiolten

LÆS OGSÅPå ski med de rige i Courchevel

Solist i Canada

FOTO:  Jesper Kenneth Olsen Fernie i BC Canada er et af de områder i verden, der får mest sne, og hvis man er heldig, kan man opleve flere meter frisk pudder. Som i Alperne er der flere restauranter i bjergene, hvor man kan nyde en kold øl eller et måltid mad, mens man kigger ud. Området er for alle niveauer, og det er både muligt at finde de præparerede blå pister og de stejle double diamonds ned mellem træerne i dyb sne. Hvis du kommer uden for en weekend, er der ikke overrendt, og man kan sagtens få pisterne for sig selv.

Jesper Kenneth Olsen

Den dybeste pulversne

Red Mountain i Canada – ikke alene fordi det vitterlig er ’Stupid Deep’ pulversne, men lige så meget fordi mulighederne for at udfolde sig i sneen næsten er uden grænser. Det er en legeplads, der opfordrer til at udforske og være kreativ.

Fra toppen kan bjerget angribes fra alle sider, og uagtet hvilken side man kaster sig ud over, vil man altid ramme et transportstykke, der går rundt om bjerget og fører dig til en af de to lifter, der får dig på toppen igen.

Tue Linding Sand, København

Eventyrlige Grønland

FOTO:  Mogens Sørensen Efter at have vandret med langrendsskiene på ryggen gennem området med tusindvis af hylende slædehunde, nåede vi frem til verdens smukkeste langrendsområde langs Ilulissat Isfjord i Grønland. Her kører den lokale skiklub løjper op hver morgen, og det er helt ubeskriveligt at løbe på ski i så eventyrlig en verden med kæmpemæssige isskruninger og blå isbjerge, der tårner sig op.

Man må indimellem stoppe op og bare nyde udsigten. Løjperne er fint markeret, og der er masser af sne at boltre sig i. Ruterne er kuperede flere steder, så der er også mulighed for at få fart på skiene.

Mogens Sørensen, Hillerød

LÆS OGSÅ Tag på vildmarkstur ved verdens ende

Med udsigt over Vancouver

FOTO:  Jakob Helnæs Masser af sne og lækre pister kan man finde mange steder, men på Cypress Mountain er udsigten ud over havet og Vancouver helt speciel.

Ved siden af pisten Glades er der en fantastisk light version af offpiste, hvor man dog skal holde tungen lige i munden, når man forsøger at forene slalom, offpiste og skiercross mellem træerne.

Jakob Helnæs






Ski og shopping i Italien

Livigno i Italien har masser af brede pister. Liftsystemet fungerer super effektivt næsten alle steder. Der er bakker til begyndere og til eksperter, og det er meget let at finde rundt.

Og så er det jo Italien, så maden er fantastisk. Ud over det er der en hyggelig by med en del butikker fra Gucci, til cykelbutikker og fantastiske slagtere og grønthandlere. Og så er byen toldfri.

Emil Nitschke, Kolding

LÆS OGSÅHer er 25 af Europas bedste afterski-barer

Noget for alle i Frankrig

Jeg har stået på ski over hele Europa og i Canada, men stedet, alle andre områder bliver holdt op imod, er franske Avoriaz, som i min optik er et af verdens absolut bedste områder. 650 km fantastisk varieret skiløb for både nybegynderen, offpistefanatikeren (som undertegnede) og alle dem indimellem. Terrænets højde sikrer stor snesikkerhed, og den bilfrie by sørger for en helt speciel atmosfære.

Anders Kampmann, København

Guide til det italienske pulver

Italienske Alanga er et offpisteparadis til de pulvertossede.

Invester i bogen ’Polvere Rosa’, som kan guide dig igennem pulveret. Den indeholder sværhedsgrader, opskriften på, hvilken tinde du skal kravle op over, hvordan du skal komme ned og med hvilket udstyr.

Resten af familien kan sagtens nyde ferien, samtidig med at du boltrer dig i sneen på den anden side af afspærringerne. De store pistemotorveje, som er Italiens varemærke, findes også her.

LÆS OGSÅEksperterne: Her er de fedeste skiferier

Og selvfølgelig er der masser af spaghetti og pizza til både små og store.

Det eneste minus er toiletterne, der har overlevet siden romersk tid. Ikke fedt at sidde overskrævs og tisse i et hul i jorden, når man har alt det udstyr på – pas på ærmer og hætte.

Tamar Barbara Andersen, Holbæk

nyheder@pol.dk

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...