Min første rejse …
Foregik i starten af 1970’erne til Kiel, hvor min tyske mormor boede. Noget af det første, jeg kan huske, er færgen Korsør-Kiel. Men af længere rejser har ture til Prag og Budapest printet sig fast på nethinden. Jeg husker, hvordan vi smuglede vesttyske Der Spiegel ind til mine forældres venner i Prag.

Min bedste rejse ...
Uha, nu er livet jo en stor rejse, men blandt de bedste rejser er uden tvivl min bryllupsrejse til Vietnam. Naturligvis pga. ’rejsemakkeren’, men også pga. landets fascinerende historie på godt og ondt. Og ikke mindst vietnamesernes åbne og glade sind. Uanset hvor vi kom frem, blev vi modtaget med store smil – og det på trods af at de troede, vi var amerikanere. I 1997 var turister ganske enkelt et symbol på, at nu var landet ovre det værste. Tilsvarende har jeg haft mange rejser til Kroatien, hvor krigsrædslerne pludselig er afløst af glade turister. Generelt foretrækker jeg at rejse i lande, hvor man kan fordybe sig i historie, kultur osv.

Min værste rejse ...
Må være til Cypern, hvor jeg rejste til med en veninde lige efter gymnasiet. Selve ferien var egentlig fin, men sammen med mange danske FN-soldater fløj vi med Iraqie Airways. Præcis den dag, vi skulle hjem, gik Saddam ind i Kuwait, og så sad vi ellers godt og grundigt fast. Som gymnasieelev var det lidt af en bet, at forsikringen ikke dækkede.

På rejser medbringer jeg altid ...
Et halvt bibliotek om de lande, jeg rejser i – fra guidebøger over skønlitteratur til bøger om landets politiske situation.

Fra rejser kommer jeg altid hjem med ...
Endnu flere bøger!

Min favoritrejsepartner ...
Det er naturligvis min mand, Peter. I Europa gerne suppleret med hunden, Winston (en nysgerrig bichon havanais). Jeg nyder nu også at fremvise min ultimative favoritby, Berlin, til gode venner. Jeg har lovet kollega Søren Pind at tage ham med næste gang.

Min seneste rejse ...
Gik netop til Berlin med et vennepar. Som dansker med tyske aner er Berlin min anden hovedstad. Og jeg nyder byens historiske vingesus og pulserende kulturliv i fulde drag. Uanset hvornår man kommer, er der altid en ny spændende bygning a la Reichstag, som man kan udforske, eller en fantastisk udstilling, hvor man kan blive klogere. Lige før jul så vi f.eks. en stor Hitler-udstilling. Næste gang jeg kommer til Berlin, skal jeg naturligvis forbi det nye Stasimuseum.

Jeg rejser altid tilbage ...
Til Berlin, men i høj grad også Kroatien. Dubrovnik er én af Europas absolutte perler. Og maden i Kroatien kan absolut måle sig med de bedste køkkener i Italien.

Den ultimative rejseluksus ...
Er tid til at fordybe sig og glemme alt omkring sig, inklusive kontoret derhjemme. Alle har brug for honningdepoter – også ministre.

Mit bedste feriemåltid ...
Var sushi på fiskemarkedet i Tokyo kl. 4.30. Ikke alene var det fantastisk at se markedet i funktion, hvor fisk på størrelse med hajer blev fragtet ind, og hvor japanerne bød med samme intensivitet som på Wall Street for at sikre sig den bedste tun til deres butikker. Efter et par timer på markedet var tiden så komme til at spise den mest friske og delikate sushi, jeg nogensinde har smagt.

Siden har morgenmaden udviklet sig til mit kæreste minde om Tøger Seidenfaden. På det tidspunkt sad jeg nemlig i en international kommission med Tøger, og vi var sammen med ægtefæller draget til Tokyo. For Tøger var rejsen lidt af en prøvelse, for vi fik stort kun fisk hele tiden.

På fiskemarkedet så jeg ham pludselig stå som mejslet i jorden med dryppende mundvand. Han var nemlig faldet over en stor reklameplakat for parmaskinke! På sushirestauranten kom Tøger så med den ultimative ros til sushikokken, da han diskede op med bug-tun: »Det smager jo næsten som kød«. Modsat japanerne undlod vi dog at skylde sushien ned med morgenøl.

Jeg forstod først …
For alvor Kinas eksplosive energiforbrug, da jeg på en ministerrejse konstaterede, at stort set alle de cykler, jeg havde set for bare ti år siden på en ferierejse, nu var erstattet af biler og knallerter.

Inden jeg dør ...
Må jeg se Sydamerika. Naturen i Brasilien og en fodboldkamp på Estádio do Maracanã i Rio De Janeiro, et af verdens største stadioner.