Min første rejse…
gik til Sverige. Det var engang i starten af halvtredserne, og jeg har været omkring 10 år gammel. I årene efter krigen rejste man ikke meget, og vi holdt som regel ferie i Danmark. Men jeg husker tydeligt, da vi begyndte at rejse til mine bedsteforældres sommerhus i Arrild ved Kullen. Især turen med båden og de smukke omgivelser. Den hyggelige by ligger ud til Skäldaviken, der ligger lige så smukt som Nice. Her er bare ikke al det skidt, man finder i Nice, og så er det kun en times kørsel fra København.

LÆS ARTIKEL Dansk dyrepasser i Afrika: »Grænsepolitiet truede os med rifler«

Min bedste rejse...
var i somrene 1964-67 og gik til byen Khora Sfakion på Kreta i Grækenland. Min kæreste og jeg boede sammen med nogle af vores allerbedste venner i byen sommeren over. Vi lejede den øverste etage i et hvidt firkantet hus. Det, at jeg kunne tale græsk, gjorde det muligt at bo der og være tæt på den lokale befolkning. Vi boede under meget primitive forhold. Alt vandet skulle hentes fra en brønd udenfor byen, som lå helt ned til Middelhavet. Det var en lille hyggelig fiskerby med en lidt oprørsk befolkning. Politistationen var så stor, at den næsten havde ligeså mange betjente ansat, som der var beboere i byen. Da Juntaen faldt i Grækenland i 1974 kom to efterhånden ældre modstandsfolk ned fra bjergene med våben. De havde levet oppe i højderne og var blevet forsynet med mad og drikke fra de lokale.

Min værste rejse…
gik, uden nogen tvivl, til Moskva i december 1980. Jeg rejste sammen med Vibeke Sperling (på daværende tidspunkt ansat på Dagbladet Information, i dag udenrigsmedarbejder for Politiken, red.) men vi boede på to forskellige hoteller. Vi havde hver en KGB-mand, som fulgte os overalt. Da jeg var på mit hotelværelse, ringede jeg til Vibeke og berettede om ’min’ KGB-mand. Da jeg senere mødtes med ham, var hans ansigtsudtryk anstrengt og vredt. KGB havde siddet og lyttet med på telefonen. Det var lige efter, at der havde været OL i Moskva, og der var absolut ingenting at spise. Jeg levede faktisk af vodka og de tre pakker Toblerone, der egentlig var købt i Kastrup lufthavn, som gaver til mine børn.

LÆS ARTIKELRejseminder: Skulle jeg dø i et mørkt gadekryds i Sydirak?

På rejser medbringer jeg altid...
to køkkenknive. En til at skære brød, kød og grøntsager med og så en lille til at rense grøntsager med. Jeg kan godt lide at lave mad, og det er derfor rart at have mine to knive med mig. Det eneste sted, jeg ikke kan få lov til at rejse hen med dem i bagagen, er til Danmark. Det er simpelthen ulovligt.

Min favoritrejsepartner...
er min kone og mine børn. Det er rart at opleve ting sammen og kunne snakke om dem efterfølgende. Man oplever ofte først, når man får sat ord på det, man har set. Det er lidt som en billedtekst i avisen. Hvis der ikke er nogle ord under billedet, der forklarer, hvad man ser, så forstår man det ikke rigtigt.

Min seneste rejse...
gik til Israel, hvor jeg befinder mig nu. Vi er nede og besøge Herbert Pundik og hans kone Sussi. De to mest vidunderlige danskere, jeg kender.

LÆS ARTIKEL Karen Ellemann: »Jeg var lidt af en partypige«

Mit bedste feriemåltid...
er altid det første måltid, man får, når man kommer frem til sin rejsedestination. Mad er altid dobbelt så godt, når man er sulten.

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er…
ikke at købe et barskab i New Orleans, som var lavet af en udstoppet babyelefant, der kunne lukkes op på midten. Jeg så den i vinduet til en gammel antikvitetshandler, men måtte droppe at købe den, da jeg ikke kunne have den med hjem i flyet. Jeg havde nok heller ikke råd eller mod til at købe den.

Jeg rejser altid tilbage til ...
Danmark. Jeg har rejst meget i mit liv bl.a. i min tid som udenrigskorrespondent. Jeg har mødt flere mennesker som har boet længe i udlandet og ikke syntes, det var så sjovt at vende tilbage til Danmark. Men jeg elsker at vende tilbage. Der er dejlig mad og skønne mennesker. København er en af de smukkest byer, jeg kender.

Mit bedste tip til Danmark...
er at bevare grænserne åbne. Det håber jeg, den nye regering vil sørge for.

LÆS ARTIKEL »Alle danskere burde blive sendt to-tre uger til et uland«

Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er…
André Glucksmann (fransk filosof og forfatter, red.). Han tænker sig så godt om. Han er kritisk og er en af de folk, der aldrig har svigtet et samfundsarrangement. Jeg mødte ham første gang i 1978, da han inviterede mig og en kollega op i sin lejlighed i Paris. Vi havde kun været der kort tid, da han tog os med ned på gaden, købte os en iskage og så sad vi ellers bare og snakkede. Et meget spændende menneske, som jeg er glad for at have lært at kende personligt.

Min næste rejse…
Går tilbage til Berlin. Min næste længere rejse er ikke lagt fast. Jeg har aldrig været i Argentina i Sydamerika. Jeg kunne godt tænke mig at se og opleve Buenos Aires.