Min første rejse ...
var fra England til Danmark, to uger før jeg blev født. Mine forældre havde boet i London indtil da. I restauranten på færgen, faldt de i snak med et amerikansk ægtepar, der sad ved siden af.

Lige siden har de været nogle af mine rigtig gode venner. De er nu tæt på 90 år. De har boet i Atlantic City hele deres liv – Martin Scorseses tv-serie ’Boardwalk Empire’ viser deres by, da de var unge.

Min værste rejse ...
Da jeg var ung, blev jeg forelsket i en pige, der boede i Barcelona. Den billigste måde at besøge hende på var at købe en to ugers charterrejse til Costa Brava og tage en bus derfra. Da jeg havde været der en uge, gik det i stykker med hende. Så måtte jeg tilbage til mit hotel i Costa Brava, hvor jeg gik alene rundt en hel uge på strandene og i bjergene og sørgede.

En af de eneste, jeg trivedes med på charterhotellet, var en smuk ældre kvinde, som havde været trapezkunstnerinde i et omrejsende cirkus i 1950’erne og 1960’erne. Vi snakkede rigtigt meget sammen, hvilket resulterede i, at alle på hotellet troede, jeg var gigolo, så de kom med klamme hentydninger til vores sexliv, og hvor mange penge jeg fik.

LÆS ARTIKELKrimiforfatter: Amerikanerne er slet ikke så skideoverfladiske

Der var også et enkelt ungt par, som jeg faldt godt i hak med, og som jeg fulgtes med hjem. Da vi gik igennem lufthavnen i Kastrup, stod der pludselig 15 toldbetjente rundt om os. Det viste sig, at parret slet ikke var charterturister, men narkosmuglere. Og fordi jeg gik gennem tolden sammen med dem, skulle jeg med ind og undersøges i numsen. Det var ligesom klimaks på den rejse.

På rejser medbringer jeg altid ...
mine sammenklappelige høreværn, Peltor Optime II, beregnet til arbejdere i sværindustrien. De er meget bedre end de lyddæmpende hovedtelefoner, som folk køber for flere tusinde kroner. Uanset hvor jeg bor, hvor der er larm, kan jeg tage dem på, og så er der stille.

Min favoritrejsepartner ...
Min kæreste, Mette, er tosset med at rejse. Når hun ikke rejser, læser hun rejselekture og fantaserer om at komme af sted. På hver nye rejse har hun fundet mystiske små hoteller, som hun har fået personligt anbefalet på blogs, og der er reserveret borde på restauranter, hvor man skal bestille bord en måned i forvejen. Jeg følger bare med og får nogle utrolige rejser ud af det.

LÆS ARTIKELFødevareministerens værste ferieminde: Kæmpe brag og lysglimt på flyveturen

Mit bedste feriemåltid ...
er en helstegt pattegris, jeg fik på en lille knejpe i Wien for 12 år siden. De lavede en kraftig sovs, jeg aldrig har smagt lignende.

Det var tre enormt tykke kvinder, der havde stedet. De gik rundt mellem bordene og prøvede hele tiden at få os til at spise mere, så vi kunne blive lige så tykke som dem. »Jeg tror godt, du kan spise noget mere«. Det var deres egen personlige opfedningsanstalt, de havde gang i der. Spiste man ikke op, var det: »Er der noget galt med maden?«.

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ...
engang i Spanien, hvor jeg gik langs stranden. Et stort klippefremspring blokerede for, at jeg kunne komme tilbage til hotellet, inden det blev mørkt. Omvejen var på flere kilometer, og det så ud, som om det bare var 10 meter højt, så jeg tænkte: »Jeg klatrer over«. 10 meter oppe kunne jeg se, at det nærmere var 40 meter højt og meget stejlt.

Der var ingen mennesker, ingen, jeg kunne råbe til, og det var helt umuligt at klatre ned igen. Så jeg hang på klippesiden og var skrækslagen. Det lykkedes mig at klatre hele vejen op, og så var jeg pludselig i en gigantisk aflukket privat park ved et lille halvslot af en slags. Så lød der hundeglammen, og jeg løb, klatrede over en mur, og så var jeg hjemme på mit hotel.

LÆS ARTIKELTimm Vladimir: Vågnede op i kvarter der var ramt af vild bandekrig

Jeg rejser altid tilbage til ...
Nicosia, hovedstaden på Cypern, hvor en god ven er FN-diplomat i fredsmæglerindsatsen mellem det nordlige og sydlige Cypern. Jeg bor hos ham, og han skal jo netværke, så om aftenen er vi ude at spise middag med alle de her utroligt interessante mennesker som Cyperns EU-parlamentsmedlem, finanspinger, sociologer og historikere. Når de er trætte og går hjem, går vi ud og fester til sent med min vens unge russiske kærestes hippievenner på jazz- og natklubber.

Næste dag går min ven på arbejde, mens jeg sover længe, skriver og slentrer rundt i gaderne og nyder den smukke gamle by. Når han kommer hjem fra arbejde kl. 18, går vi i byen igen. Det er en fast rutine.

Min næste rejse ...
bliver 1-2 måneder i New York til efteråret. Jeg har i flere år lejet et opbevaringsrum derovre, hvor jeg har en printer, en sammenklappelig cykel, sko, overtøj og sådan noget. Jeg lejer typisk et værelse privat og henter alle mine ting, så har jeg et kontor og hjem der.