Min første rejse …

jeg husker, er de rejser, min farfar inviterede hele familien med onkler, tanter, fætre og kusiner med på. Om sommeren til Malaga og om vinteren til Sjusjøen i Norge (nær Lillehammer, red.). Jeg begyndte at stå på ski som 2-3-årig – det må være der, min store passion for natur og bjerge er startet.

Den oplevelse, jeg husker tydeligst fra Norge, var engang, jeg med mine forældre kørte i kane trukket af heste. En af hestene går bersærkergang, river sig løs, og vi ryger ud af kanen. Den rem, der sidder om hesten, ryger om mit hoved, og jeg bliver trukket med 50 meter, inden jeg kommer fri og bliver liggende som en bylt i sneen. Mine forældre troede, jeg var død, og den der følelse af at vælte ud, men tro sig sikker og så blive revet af sted igen sidder stadig i mig.

LÆS ARTIKEL Rejseminder: Libanons bedste måltid koster otte kroner

Min bedste rejse ...

gik til Tibet for fire-fem år siden, hvor jeg var på trekking med nogle kinesiske forretningsforbindelser. En af dem er en stor velgører i tibetansk kultur, og han har ansat en masse tibetanske munke, der mediterer for god karma til hans fabrikker. Han arrangerede, at vi kunne møde nogle af de største buddhistiske mestre. Jeg har interesseret mig for den buddhistiske filosofi, siden jeg var 12 år, og det var fantastisk at komme ind i templer, der ellers er lukket for offentligheden.

Den tibetanske buddhisme er meget fabulerende og mystisk og præget af en masse ritualer, bederuller med gule og røde farver over det hele, og templerne er meget bombastiske. Så sad jeg der og chantede med på bedste gehør i flere timer i et koldt tempel, til jeg næsten kom i trance. Bagefter fik vi kold buttercheese, der mest minder om camembert, der har stået på et varmeapparat i tre uger.

LÆS ARTIKEL Christian Jungersen: »Alle på hotellet troede, jeg var gigolo«

Min værste rejse …

var en tur til USA efter gymnasiet med et par kammerater. Vores første dag i New York var den nemme dag. Vi besøgte Empire State Building, da der opstod brand, og vi måtte evakueres. Dengang var New York fyldt med ludere og lommetyve, og da vi senere gik i området omkring Times Square, blev vi forfulgt af en bande, så vi måtte få et par sikkerhedsfolk til at følge os til stationen.

Dagen efter fløj vi til Dallas, hvor min onkel boede. Her havde jeg boet mange somre og dyrket kampsport, og det skulle jeg også denne gang. På vejen hjem fra træning blev jeg torpederet af en spritbilist, så min bil ruller rundt otte gange, og en torntap i nakken blev smadret. Jeg måtte en tur på hospitalet, hvor jeg betalte 7.000 kroner for at blive MR-scannet for blodansamlinger i hjernen.

Dagen efter blev jeg udskrevet og skulle have en burger med mine venner. To fyre kom ind i cafeteriaet og skubbede til mig og min kammerat, og vi troede, de ville slås. Men så fik jeg en pistol stukket i hovedet: »Drop to the floor, motherfucker« – det var et røveri. Den tykke satte sig på mig og stak pistolen i nakken på mig, så jeg fik et blåt mærke.

Da vi blev afhørt af politiet, fik vi at vide, at de ugen før havde røvet en restaurant og skudt knæskallen af en fyr.

LÆS ARTIKEL Soulshock: »New York er stedet, hvor dine drømme kan gå i opfyldelse«

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er …

I 2000 besteg min far og jeg Aconcagua på grænsen mellem Argentina og Chile, der er det højeste bjerg i verden uden for Himalaya. Når man bestiger toppe, er der altid en turn around-tid – en tid, hvor man skal vende om og gå tilbage til lejren. Det gjorde vi ikke. Der skete ikke noget, men det var dumt. Specielt når man er i 3.000 meters højde på en lodret bjergklippe, det stormer, og regnen pisker ned. Siden har vi overholdt tiden.

Jeg rejser altid tilbage til ...

Jeg er vild med Japan og har været der ekstremt mange gange. De tydelige kontraster i landet fascinerer mig: naturen, det historiske med templer, der går hundreder af år tilbage, og så er de samtidig ekstremt med på beatet og tænker ud af boksen. På Tokyos store shoppinggade Omote Sando ligger f.eks. Prada og Chanels flagship stores lige ved siden af små shrines. Kombinationen af det spirituelle og det flygtige er meget inspirerende.

LÆS ARTIKEL Timm Vladimir: Vågnede op i kvarter der var ramt af vild bandekrig

Mit bedste tip til Japan er ...

at opleve byen Kamakura, halvanden time fra Tokyo. Her er over hundrede buddhistiske templer, og den er samtidig en rigtig surferby med chilloutstemning. Gå fra tempel til tempel, spis nudelsuppe på vejen og drik varm sake. Tag ned til stranden, og gå langs vandet. Og brug mindst to dage, så du kan nå at surfe – bølgerne er nemme.

I Tokyo skal man opleve Mori Art Center, der viser moderne og tempelkunst, og hvor bl.a. Takashi Murakami udstiller sine tegneserieagtige værker. Og så er udsigten supergod.

Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er …

I mandags stod jeg i kø i Newark-lufthavnen på vej hjem fra en forretningsrejse og opdagede, at en af mine største helte i kunstens verden, Julian Schnapel, stod lige foran mig. Han har bl.a. instrueret filmen om kunstneren Basquiat og ’Dykkerklokken og sommerfuglen’ og er et rigtigt renæssancemenneske. Han maler, skriver, laver musik og film og har bl.a. indrettet Gramercy Park Hotel i New York med kunstværker for mange hundrede millioner kroner, som han har fået af venner som Warhol og George Condo. Der stod han så med pyjamasbukser, stor hat, solbriller og sin iPhone, der var tilsluttet et gammeldags telefonrør. Jeg fik sagt hej, og at jeg er stor fan af hans kunst. Han svarede »Thanks a lot, man«, og så tjekkede han ind – mens jeg fandt ud af, at jeg stod i den forkerte kø.

LÆS ARTIKEL Huxi Bachs amerikanske yndlingsby er fyldt med skør mad og skøre mennesker