Min første rejse …
var til Mallorca med mine forældre, da jeg var lille, som man jo gjorde dengang i 1970’erne og 80’erne. Jeg husker badebukser helt op til navlen. Jeg kan huske, jeg klatrede i et skilt, som røg ned, og som min far så prøvede min far at putte det op, og det kunne han så ikke. Så kom politiet og så gemte vi os.

Vi tog altid ud til de fattige kvarterer, for vi skulle se, hvor godt vi havde det derhjemme. Det var ret overvældende at se små drenge på min alder, der lå og legede med biller. Det var meget sundt for mig og har fulgt mig hele livet, så når jeg er ude at rejse, søger jeg tit fattigdom.

LÆS ARTIKELTag på sightseeing blandt fattige og kriminelle

Min bedste rejse ...
Jeg lavede et rejseprogram, hvor jeg sejlede 350 km ned ad Amazonfloden i Peru og boede og levede hos forskellige indianerstammer – rigtige naturfolk. De blev betegnet som en af de laveste samfundsklasser i Peru. Hvis man kigger ned på grønlændere i Danmark, er det fem gange værre med indianerne i Peru. De ville så gerne ind i civilisationen, men de skulle bare vide, hvordan den er i forhold til det paradis de har.

LÆS ARTIKELAmazonas-landsby forbyder turistbesøg

Og så har jeg været Japan rundt. Det var hårdt at komme til Hiroshima. Det er en ruin – der er ikke én bygning tilbage. Det var ret overvældende at se den by, der blev fuldstændig udslettet af amerikanerne. Der blev bombet rundt omkring i Japan, og folk flygtede til Hiroshima, og så fik de den paddehattesky lige i hatten. Folk smeltede. Der havde jeg det dårligt i flere dage.

LÆS ARTIKELOplev 10 bizarre ting i Japan

Min værste rejse …
Jeg kan slet ikke klare Las Vegas. Jeg boede to gange en måned på Bellagio Hotel, fordi jeg optog film. Der er ikke noget, der hedder nat og dag i Las Vegas, alt er åbent hele tiden. Efter at have været der i tre uger var jeg tæt på at få et nervesammenbrud – det var en stor gang plastik, plastik, plastik.

REJSEMINDERChristian Stadil fik en pistol i nakken i Dallas

Måske var det, fordi jeg lige havde været i Malawi med Røde Kors, hvor jeg var sammen med meget fattige folk, der gik 16 km på arbejde og levede for en dollar om dagen og var glade. Så kommer man til Las Vegas, hvor de har røven fuld af penge og er ulykkelige.

Jeg vil hellere bo i Malawi end Las Vegas, for der er meget større livsglæde. I Las Vegas går folk rundt som zombier, alle er ludomaner, har røven fuld af penge og tænker bare på den næste Ferrari, de skal købe.

Min favoritrejsepartner ...
må være Brian Ritzner, som er murerarbejdsmand, og som jeg rejste Indien rundt med. De misforstod os altid på de forskellige hoteller, for vi var ikke så gode til engelsk, så vi sagde »We want twin beds«, fordi vi troede, det var to enkeltsenge – så vi fik altid dobbeltsenge, så de troede, vi var bøssekarle.

REJSEMINDERChristian Jungersen: »Alle på hotellet troede, jeg var gigolo«

I Mumbai, som er meget fattigt, boede vi på Taj Mahal Hotel, hvor vi havde en butler, der gik i røven af os hele tiden, så vi prøvede at stikke af fra ham nogle gange.

Jeg savner altid min datter, når jeg rejser. Så en dag lå der en død dreng på gaden – det er meget normalt i Mumbai. Der begyndte farmand at tude.

Min seneste rejse ...
Jeg har for nylig været i Thailand hos en af mine venner, Carlo, der har en lille kaffesalon, på en lille ø ved siden af Koh Samui. Der var jeg med Rasmus Nøhr, der også er en fed rejsemakker. Vi trænede hver formiddag og så kørte vi på mortorcykler oppe i bjergene. Når man er på ferie skal man stresse ned.

LÆS ARTIKELBesøg en ukendt flig af det originale Thailand

Mit bedste feriemåltid ...
Det værste, jeg har fået, var en rotte til morgenmad i Amazonas. Men det bedste er i Japan, hvor jeg fik noget helt specielt sushi, der var lavet af en fisk, der er så giftig, at hvis den bliver skåret forkert, kan man dø af det. Jeg mener også, den er en lille smule euforiserende, men det var nu ikke så meget, jeg kunne mærke – men det smagte godt.

Jeg rejser altid tilbage til ...
Jeg har været så mange steder, og jeg rejser altid nye steder hen. Men den 16. tager jeg til Cannes. Det er noget værre noget, det show dernede. Vi vandt jo med festen, mig og Thomas Vinterberg, og nu er vi i hovedkonkurrencen. Nu skal jeg ned til det kæmpe hurlumhej igen. Vi skal lave omkring 10 interview om dagen, så det er jo arbejde. Men jeg har jo lige fået mig en smoking - det skal man jo have for at komme ind. Det er ikke sådan noget jeg går med.

Min næste rejse…
går til Cannes, Frankrig. Der bliver også lidt strandture. Vi bor godt, fodi vi er i hovedkonkurrencen bliver vi jo forkælet. Vi skal nok få det sjovt.

LÆS ARTIKELKom i nærkontakt med både film- og Michelin-stjerner

Da vi gik op af den røde løber i Cannes for 14 år siden sagde jeg til Thomas (Vinterberg, red.) »Gå nu langsomt, for fanden, vi kommer jo aldrig til at opleve det her igen«. For en måned siden ringede han til mig, grinede og sagde: »Jo, vi kommer til at opleve det igen«.

Men dengang stod de alle 7-8000 mennesker rundt om den røde løber og råbte "Who are you?" Denne gang tror jeg, at de ved, hvem vi er.