Min første rejse ...
var nok på interrail til Grækenland og Marokko som 17-årig med min ven San Shepherd – der senere fik mig til at flytte til København i 1998 for at hjælpe ham med at stifte The Copenhagen Post-ugeavisen.

En dag ankom vi til Tanger, hustlerbyen over dem alle. Her blev vi suget ind i medinaens små gyder og blev af nogle lokale inviteret til en kop te. Pludselig bliver vi omringet af syv-otte skumle typer i et mørkt baglokale på en medina-café. De opfordrede os på det kraftigste til at købe en klump af noget, som ikke var rigtig hash, men næsten.

Jeg husker det ikke som særlig ubehageligt, og vi endte heller ikke med at give dem særlig meget. Det var blot en typisk episode for to naive europæiske teenagere i en nordafrikansk by.

LÆS ARTIKEL Bogart-Ole blev bestjålet i Cannes: Det var et mesterværk af trylleri

Min bedste rejse ...
Hver sommer og vinter tager vi til vores familiehytte i Midtnorge. Min kone, Gro, er opvokset på en gård oppe på Vassfjellet. Her er man helt isoleret og 40 minutter fra civilisationen i en hytte bygget af træ fra den omringende skov, hvor vi også henter brænde om sommeren til brug om vinteren. Vand hentes i den nærliggende bæk.

Vi går lange ture op ad bjerget og løber ned ad bakkerne med børnene. Der spises picnic ved søen og gås tur i skoven med bare tæer. Det handler om bare at være totalt offline.

LÆS ARTIKEL Thomas Bo Larsen: Las Vegas var ved at give mig nervesammenbrud

Min værste rejse ...
var rejsen, hvor jeg rejste til København i et par måneder for at starte The Copenhagen Post, bare fordi why not? Pludselig holder jeg et par fester, som bliver til en festival, og bliver gift. Og så er man stuck i København. Jeg vil nok hellere betegne rejsen som min ’hårdeste’. Den ender forhåbentlig i Caribien med masser af børn.

LÆS ARTIKELChristian Stadil fik en pistol i nakken i Dallas

Mit bedste feriemåltid ...
var på L’Entina, en strandrestaurant i byen Cadaques i Spanien (nord for Barcelona, red.). Vi fik rejer, muslinger og den slags lokale specialiteter. Det var helt fantastisk og uventet. Både min kone og jeg glemmer aldrig det måltid og bliver ved med at snakke om det.

Maden var så enkel og uprætentiøs og smagte fantastisk. Man kan undre sig over, at der ikke er flere steder af den slags, som bare giver mening. At finde en god billig restaurant på rejsen er nok det bedste i livet overhovedet.

LÆS ARTIKEL Ruby-bartender: »Jeg skal op og blive kysset af en ulv«

Min næste rejse ...
går til mit barndomshjem i Paris, hvor min far bor med en lille byhave. Vi tager derned hver sommer, så mine børn kan få et forhold til familiehuset, der ligger tæt på Montparnasse. Det er det ægte, ikke turistede Paris. Kommer man forbi kvarteret, skal man besøge den legendariske bager Max Poilane, der laver fantastisk brød og æbletærter. Et pain Poilane er kendt i hele Frankrig – og godt for danskere, som ofte synes, et baguette er for hvidt til at være sundt.

Lige overfor ligger Parc Georges Brassens, der er rigtig hyggelig om sommeren. Brassens var en hyggelig folkemusiker, der boede i kvarteret, og som enhver frankofil bør kende. Fra parken kan man kravle ned på togskinnerne af La Petite Ceinture, en gammel togbane, der engang gik rundt om byen.

Området er helt tilgroet, og det er meget mystisk at gå dernede i en by som Paris. Nogle små foreninger er begyndt at dyrke haver her og renovere gamle tog, som har stået stille længe.