Min første rejse ...
gik til Sverige, for min far er svensk og kommer fra en lille landsby i Småland. Som børn var vi der fem gange om året nogle gange. Lige fra starten spillede min søster, min far og jeg også koncerter der. Så kunne vi få lidt tilskud til rejsen derover. Mine forældre rejste med de få penge, vi fik for at spille i landsbykirker og skolekoncerter, og hvad de nu kunne finde på.

Jeg husker, at vi tog ud i kirker – jeg har altid følt en rigtig god fred ved at være i kirker, vi havde det hyggeligt, spillede og var sammen med familie og mødte mange mennesker – rare gamle damer og mænd, der kom for at høre to små piger spille og klappede os på hovedet. Der var altid en god stemning.

LÆS ARTIKEL Huxi Bachs amerikanske yndlingsby er fyldt med skør mad og skøre mennesker

Min bedste rejse ...
har været det år, jeg studerede i Paris. Og måske endnu bedre, da jeg tog tilbage og var der i to måneder i 1997. Der havde jeg lige mødt min nuværende mand, og vi var meget forelskede.

Jeg skulle ned og øve mig på en violinkoncert og havde taget orlov og fundet et sted at bo, og så mødte jeg ham. Så sad vi der og sukkede i telefonen. Telefonselskabet ringede mig op på et tidspunkt, fordi de troede min telefon var blevet stjålet, for pludselig blev der bare talt rigtig mange timer, og jeg var nødt til at afdrage hele telefonregningen over tre måneder, fordi vi bare havde siddet og sukket i telefonen.

Min værste rejse ...
var turen hjem fra Potsdam, hvor jeg var inviteret til at spille på en skandinavisk minifestival i februar. Aftenen inden hjemrejsen spillede jeg koncerter fra kl. 18 til midnat og vågnede klokken 2 om natten med den ondeste hovedpine. Jeg kastede op hele vejen hjem; på ulækre toiletter og i flyet. Det er det værste, jeg nogensinde har oplevet; der var ingen hjælp at hente, ingen kunne bære min kuffert, og jeg skulle også bære min violin. Så snart jeg så min mand og mine piger i lufthavnen, begyndte jeg at græde.

LÆS ARTIKEL Bogart-Ole blev bestjålet i Cannes: Det var et mesterværk af trylleri

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse ...
var at ryge i havnen i Svaneke. Jeg havde holdt kursus for tre unge piger fra de baltiske lande i forbindelse med fejringen af 20-året for befrielsen af de baltiske lande og spist verdens bedste pizza hos Barsø’s.

Det var en septemberaften, vejret var lunt, havet blikstille, og månelyset smukt, så vi ville ned til vandet. Men på den tid af året er meget lukket, så der er ikke meget lys, og vi brugte vores mobiltelefoner til at lyse foran os.

Vi gik på molen, der går langs en klippe, hyggede og havde det sjovt. Og pludselig var jeg væk. Der var et lille hul, hvor molen slår et knæk, og jeg røg ned ad en mur, landede på hovedet i vandet 2,5 meter nede. Jeg skrabede fingrene, så næste dag måtte jeg spille med plaster på. Men i vandet var det eneste, jeg tænkte på, at min iPhone ikke var gået i stykker. Imens stod pigerne oppe på molen og kaldte forsigtigt »Hallooo, where are you?«.

Det var så pinligt – jeg var læreren, den voksne, og så var det mig, der røg i vandet. Det grinede vi meget af næste dag.

På rejser medbringer jeg altid ...
mit pas. Jeg har altid en mascara og lipgloss med i min taske, for så kan man næsten klare enhver situation. Faktisk bruger jeg ikke rigtig lipgloss, så det er helt åndssvagt, men jeg køber den altid i lufthavnen. Det hører med. Så jeg har helt vildt meget lipgloss derhjemme.

Min favoritrejsepartner ...
er min mand, Per, og så mine to piger, Josefine og Helene på 11 og 7 år. De oplever ting så intenst. De synes jo, at turen til lufthavnen er en fest, og skal vi oven i købet med taxa ... og turen derud ... og lufthavnen og uuuhhh! Og så i flyveren får man en eller anden halvdød sandwich, men den er også bare vidunderlig for dem. De er herlige, positive rejsepartnere.

LÆS ARTIKEL Vejrvært: Kiropraktor i Costa Rica gjorde mig til et nyt menneske

Det var skønt at kunne vise dem alle stederne fra dengang, jeg var 18 år – men de gad jo ikke høre om alle mine gamle minder fra dengang: »Arj, come on, mor!«.

Men de syntes, det var fedt at have ansvaret for metrobilletter og at spise crepe med Nutella til morgenmad. Og det var herligt at gå rundt i gader, jeg ellers har gået alene rundt i, og så pludselig gå rundt der sammen med mine børn og min mand.

Mit bedste feriemåltid ...
var en blæksprutte, vi fik i Grækenland, engang vi var med orkesteret nede og spille opera i Athen. Vi tog ud på en meget hyggelig græsk ø. Det var september eller oktober, og der var selvfølgelig 30 grader, men alle grækerne gik rundt med dynejakker, fordi sommeren var slut, og så kom vi et helt orkester fra Danmark og sad bare i bikini lige ved siden af dem i dynejakker.

LÆS ARTIKELRejseminder: Libanons bedste måltid koster otte kroner

En af dagene tog vi ud på en lille ø, hvor der ikke kørte biler, og på en strand, hvor alt ellers var lukket, fandt vi en restaurant, der alligevel var åben, og de havde lige fisket en levende kæmpe blæksprutte op og spurgte, om vi ville have den. Den blev bare grillet og serveret med en citron og lidt salt. Både min mand og min ældste, der var to år, syntes, det var noget af det klammeste, de nogensinde havde set. Men jeg syntes, det smagte fantastisk.

Mit bedste tip til Paris er ...
Maraiskvarteret og de små restauranter der. Der er en særlig stemning. Jeg kan bedst huske det fra dengang for 25 år siden, jeg var dernede. I dag er der mange flere smarte butikker, men det er alligevel der, at folk går på arbejde, de fejer fortovene, de kommer hjem fra skole, der er en eller anden rigtig pariserstemning over det – det er ikke kun turister.

Mariage Frères er et vidunderligt tested, hvor dugene er kridhvide, og tjenerne går rundt i hvidt tøj, som jeg forestiller mig Indien i gamle dage, og der er te og kager og dufte. Man kan vælge mellem 300 slags teer. Det er meget småt og lidt et hemmeligt sted i 30 rue du Bourg-Tibourg.