Min første rejse ...
hvor jeg ikke var med mine forældre på charterferie, var en drukferie med en stor gruppe drenge til den spanske by Calella, som var datidens Sunny Beach, da jeg var 15 år. På vej derned brød bussen sammen i Tyskland, og vi kom på forsiden af BT, da vi var ude og skubbe bussen.

I Calella sov jeg hele dagen og festede hele natten. Jeg var på stranden én gang, hvor jeg måtte grave et hul i sandet for at kaste op, og tog så hjem på hotellet og sov videre.

LÆS ARTIKELChristian Jungersen: »Alle på hotellet troede, jeg var gigolo«

Min bedste rejse ...
Sidste år var jeg seks uger i Thailand med min kone og på det tidspunkt to børn på 6 og 4 år – nu har jeg tre. Vi kom virkelig ned i gear. Hvis man havde lyst til at have en dag, hvor man bare læste hele ’Otto er et næsehorn’ højt, så kunne man bare gøre det – så nåede vi det andet i morgen.

LÆS ARTIKELVejrvært: Kiropraktor i Costa Rica gjorde mig til et nyt menneske

Thailand er så nem at rejse i med små børn. På et tidspunkt tog vi nede sydfra til Kho Thao. Vi skulle med ni forskellige transportmidler og havde 24 timers rejsetid, men børnene syntes bare, det var hyggeligt at køre med natbus og så videre.

Det er så vildt med Thailand – så siger de: »I står af der, og så står der en mand med sin bil«, og man tænker, selvfølgelig dukker han jo ikke op. Og så alligevel, når man bliver smidt af der midt om natten, så står der en mand med ens navn på et skilt og er klar til at tage os med videre.

Min værste rejse ...
Da min mellemste var lige omkring et år, tog vi til Hurghada i Egypten, på et helt nyt all inclusive-hotel, hvilket jeg var lidt loren ved. Da vi kommer derned, findes der ikke som lovet en vandrutsjebane og varme i poolen – vandet var iskoldt. De indlogerede os med to små børn helt op ad en væg af højttalere.

På trods af at der ingen gæster var derude, var der diskotek hver aften ved poolen. Jeg hidser mig meget sjældent op, men en gang i døgnet ringede jeg til manageren og skreg: »Sluk musikken!«. Det var håbløst.

Der var grønne områder på hotellet, som de med sprinklere sprøjtede med kloakvand, så der stank af lort på hele legepladsen, der også blev overspulet. Min ene søn blev syg dernede af en kolibakterie, og min anden søn blev indlagt, da vi kom hjem.

LÆS ARTIKELThomas Bo Larsen: Las Vegas var ved at give mig nervesammenbrud

I barerne omkring poolen kunne man kun få sprut, så skulle man have vand, måtte man i baren i hotelreceptionen, hvor kun voksne måtte få udleveret en halv liter – ikke børn. Hvis man skulle have cola, måtte man kun få det inden klokken 11. Det endte med, at vi var så rasende, at min kone kæderøg cigaretter, selv om hun er ikkeryger.

Det var, som om ingen forstod, hvordan man kører sådan et sted. Det endte med, at vi skrev en lang klage og fik nogle penge tilbage via Rejseklagenævnet (i dag Pakkerejseankenævnet, red.).

Mit bedste feriemåltid ...
Vi var jetlagged og lige ankommet til Singapore, da det begyndte at regne helt sindssygt, og for at komme i læ satte vi os ved et tilfældigt gadekøkken og bestilte to store øl og dumplingsupper – det smagte så fantastisk, at jeg gik tilbage og bestilte den samme suppe, alle tre dage vi var der.

Jeg havde ikke været i Singapore før og vidste ikke så meget om byen, så da han sagde, det kostede 30 kroner for en stor Heineken, begyndte jeg med det samme at sige, at jeg ville betale 10. »Velkommen til Singapore – her prutter vi ikke om prisen«, sagde han bare.

LÆS ARTIKELPeter Wivel: Levede af vodka og tre pakker Toblerone

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ...
For 15 år siden var jeg på Bali med venner, og min bagage kom ikke frem. Vi kørte med det samme ud til et primitivt sted, hvor der ikke var noget at købe. Jeg havde nogle militæragtige shorts på med store lommer på benene og tænkte, at jeg bare kunne bade i dem. Jeg tømte lommerne, inden jeg svømmede ud.

Mens jeg snorkler rundt, ser jeg et stykke papir under vandet, dykker ned og ser, at der står Danrejser, som vi rejste med, på. »Hvor mærkeligt«, tænkte jeg. Da jeg ser, at det er en flybillet, samler jeg den op, folder den ud og ser mit eget navn.

LÆS ARTIKEL Christian Stadil fik en pistol i nakken i Dallas

Selvfølgelig har jeg glemt at få flybilletten ud af lommen. Hvis man ikke havde sin flybillet, var man bare fucked dengang. Det ene stykke papir, som var selve flybilletten, var det eneste, der ikke var revet i stykker, så da den havde ligget et par dage og var blevet strøget, kunne jeg godt rejse hjem på den.

Jeg rejser altid tilbage til ...
Jeg kan godt lide at prøve nye steder, og det er tit tilfældigheder, der gør, at jeg rejser tilbage. La Santa Sport, af alle steder, har jeg været nogle gange, fordi min kone har arvet en lejlighed dernede.

Thailand kan jeg godt lide at rejse tilbage til, fordi det er meget, meget flinke folk. Der er et bestemt sted på PhiPhi Island, som er helt vidunderligt, men jeg siger ikke, hvad det hedder. Der er kun én restaurant, én strand og man kan kun gå til stedet over en meget stejl bakke, forbi nogle aber, og så siger jeg ikke mere. Det er ligesom i The Beach med Leonardo DiCaprio.

LÆS ARTIKELDistortion-chef viser vej til Paris' mystiske baghave

Der er en virkelig god stemning. Det er en familie, der kører stedet, og om aftenen, når solen er ved at gå ned, kommer de og spørger, om ikke de skal tage ud at fiske med børnene. Så ligger man der i en lille båd med små fiskestænger og fanger fisk. Bagefter går man i et lille køkken med fiskene, siger »green curry« og peger på den ene fisk, »panang curry« og peger på den anden, og så laver de det. Det koster måske 15 kroner at spise aftensmad for hele familien.

Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er ...
Leslie Nielsen, skuespilleren fra ’Høj pistolføring’-filmene. Han havde en bedstefar, der er dansk, og derfor fik vi lov til at komme hjem til hans hus i Los Angeles – ikke særlig langt fra Hollywoodskiltet – for at lave et interview med ham til tv.

LÆS ARTIKELSøs Fengers rejseminder: »Der gik én rundt med et gevær inde i stuen«

På det tidspunkt arbejdede jeg som lydmand, og jeg gav ham en lille mikrofon på. Jeg står med høretelefoner på, mens vi snakker om, hvad interviewet skal handle om. Så siger han, at han lige vil gå ind og tage en trøje på. Han har stadig mikrofonen på, så jeg kan høre, han går rundt inde i huset og nynner lidt, mens han klør på trøjen.

Pludselig slår han en kæmpe skid. Og en mere. Jeg bliver helt befippet. Inden jeg når at fortælle det til de andre, kommer han ud på terrassen igen og ser, at jeg sidder med høretelefoner på, han kigger ned på sin mikrofon og siger »Ups, undskyld«. Det er så pinligt et øjeblik – jeg bliver helt rød i hovedet.

Da interviewet er færdigt, kigger han op på mig, og så tager han en lille pruttepude frem af inderlommen – så det er et gammelt trick, han har lavet med lydmænd i årevis.