Min første rejse ...

kan jeg ikke nævne præcis, men den gik i hvert fald til Danmark.

Min forældre, der var henholdsvis skolelærer og hjemmegående, havde et princip omkring, at Lotte og jeg skulle se Danmark, før vi kom til udlandet. En 5-6 år i træk kørte vi hver eneste sommerferie rundt i Danmark, primært på Fyn og i Jylland.

Jeg syntes selvfølgelig, at det var dødssygt, og ville hellere til Mallorca, eller hvor man nu tog hen, hvis man ellers var et ordentligt menneske. Men det ville de ikke høre tale om. Min mor havde derudover en meget speciel interesse for kirker og kunne dårlig køre forbi en kirke uden at skulle stoppe og se den – og dem er der mange af i Jylland, skulle jeg hilse at sige.

Jeg syntes, at kirkerne var kolossalt kedelige, så jeg plejede gerne at gå rundt på kirkegården og lede efter den ældste grav for at underholde mig selv. Jeg har det stadig på samme måde i dag, selv om det er lidt morbidt. Hvis jeg kommer ind på en kirkegård, kan jeg ikke lade være med at lede efter den ældste grav.

Jeg skylder dog mine salige forældre at sige, at jeg i dag er meget glad for, at vi har været rundt og se Danmark på den måde - og jeg kan egentlig også godt lide deres holdning, men det kunne jeg bestemt ikke som 8-årig.

LÆS ARTIKEL Tv-vært om mystisk by: »De boede i huse under jorden«

Min bedste rejse ...

fandt sted for relativt nyligt. Jeg bryder mig rigtig lidt om at flyve – faktisk er jeg skidebange for det, så jeg tager tog og skib, når jeg rejser. I oktober tog jeg efter bogmessen i Frankfurt toget til Paris – det tager 2-3 timer – og tilbragte 3 timer der i dejligt vejr, inden jeg tog toget videre til London, hvor jeg også tilbragte 3 timer. Jeg har været i begge byer før, men de kan altid tåle et gensyn.

Efter mine 3 timer i London tog jeg toget videre til Liverpool, hvor jeg mødtes med min ældste datter. Jeg er meget stor fodboldfan af Liverpool, og min ældste datter har jeg opdraget godt til også at være fan, så vi var næste dag inde på Anfield Road og se Liverpool spille mod Manchester United. Jeg fik set to hovedstæder og min yndlingsklub spille. Det var virkelig godt.

Min værste rejse ...

var i juli måned. Det var min seneste rejse, hvor jeg i anledningen af min 60-års fødselsdag var i Rom med mine to børn. Det var en fantastisk oplevelse, skidehamrende varmt, men det var en dejlig by. Det var hjemrejsen til gengæld ikke. Den hed først 13 timer fra Rom til München, 6 timer fra München til Hamburg, 5 timer fra Hamburg til København, og om guderne og DSB vil: 2 timer fra København til Frederiksværk. Det var lidt af en rejse.

Jeg steg på toget i Rom og kørte et par timer, inden det pludselig stoppede ved en gudsforladt station. Der var ingen, der kom med nogen forklaring på, hvorfor vi stoppede. Det stoppede bare. Efter en halv time begyndte folk at gå ud af toget. Jeg tror, italienerne var vant til det, for der var ingen, der rigtig reagerede. Jeg var godt arrig, for jeg var godt klar over, at det her blev rejsen ikke kortere af.

Jeg prøvede at spørge togpersonalet, men de talte kun italiensk, og det gør jeg så ikke. Jeg fik fat i en kvinde, der kunne engelsk, og bad hende om at spørge togpersonalet, hvad der var galt. Det gjorde hun, og han svarede hende: »Det er, fordi toget ikke kører«. Det tog 5,5 timer, før vi kørte videre. Vi fik aldrig at vide hvorfor, og den dag i dag ved jeg ikke, hvad der var galt. Men det forskubbede rejsen til det vanvittige, og jeg var først hjemme klokken lort næste dags aften.

Det var noget af det værste, jeg har oplevet. Når man skal hjem, vil man bare hjem, så der kan jeg virkelig godt misunde jer, der kan lide at flyve.

På rejser medbringer jeg altid ...

en 5-6 gode bøger fra biblioteket. Jeg bruger altid rigtig god tid nede på biblioteket, inden jeg rejser, med at finde bøger til mine togture. Jeg kan især godt lide klassisk litteratur eller videnskabslitteratur. Omvendt tager jeg aldrig min mobiltelefon med på rejse. Så har jeg rigtig stor glæde af at være væk. Jeg synes, at det er rart. Folk, der vil have fat i mig, synes, at det er irriterende, men det er jeg ligeglad med.

LÆS ARTIKEL Peter Bellis rejseminder: Smadrede sit hoved og skulder i Thailand

Min favoritrejsepartner ...

er en af mine kammerater, Rune, som rejser jeg en del med. For et års tid siden var vi Paris sammen i en uge, og næste gang skal vi til Berlin. Han er en god mand, tolerant – og vi skændes aldrig. Vi går gerne rundt, når vi besøger en storby og nyder de samme ting. Aftenerne bruger vi på at drikke lidt vin og diskutere lidt politik.

Mit bedste feriemåltid ...

ligger langt tilbage. I 1979 rejste jeg en måneds tid rundt sammen med min daværende kæreste i Polen. Dengang var det jo et østland, og det var fedt at komme derned, for der rakte pengene langt. Mens vi i Danmark bare var fattige studerende, var vi i Polen ikke superrige, men vi kunne gå ud at spise hver eneste aften uden at vælte budgettet.

Polakkerne havde noget, der hed kødløse dage. Det betød, at restauranterne enten ikke måtte servere kød eller bare ikke kunne skaffe det, da kødforsyningen gik andetsteds hen for at skaffe hård valuta til landet. Men når de en gang imellem fik fat i noget kød – og jeg ved ikke, hvad det var for noget kød, men det var ikke noget, man kunne købe hos en dansk slagter – så var de fuldstændig forrygende gode til at får noget ud af det.

Jeg ved ikke, om de rådnede det, bankede det eller noget helt tredje, men det smagte hamrende godt. Jeg kan ikke huske et specifikt måltid, men jeg var mest glad for noget gullasch-agtigt med en masse grøntsager, der havde stået og simret i flere timer, før det blev serveret. Det smagte rigtig godt, og jeg har sjældent fået så gode måltider som der – og så lavet på så lidt.

LÆS ARTIKEL Rejseminder: Krimiforfatter flygtede fra charterhelvede

Det dummeste, jeg har gjort på en rejse, er ...

Der er godt nok mange ting at vælge imellem, men den historie, jeg har valgt, fandt sted for nylig. Jeg var i Sankt Petersborg i januar og boede i en legatbolig i forbindelse med mit arbejde. Det var første gang, jeg var Rusland, og når man kommer til landet, oplever man meget hurtigt, at der er ingen, som i overhovedet ingen, der taler engelsk.

Jeg boede for mig selv i en lejlighed og skulle selvfølgelig ud at købe ind en gang i mellem. I begyndelsen prøvede jeg at klare mig på engelsk og lidt fagter, men det virkede ikke rigtigt. Så gik jeg over til dansk, for det kunne jo alligevel være lige meget. Men jeg klarede mig bedst med at mime, og det gik egentlig meget godt.

På et tidspunkt havde jeg fået ondt i ryggen, og jeg gik derfor ind på et apotek for at købe nogle smertestillende tabletter. Inde på apoteket, der var meget forskelligt fra et dansk, sad en kvinde af stor størrelse og kiggede tungt på mig bag en stor panserplade med en tragtagtigt ting, man kunne tale ind i. Jeg gik hen til skranken og mimede et glas vand og et pilleglas. Jeg tog en pille ud af glasset, slugte den og slog mig selv på hovedet. Jeg tænkte, at så måtte hun forstå, at jeg skulle have nogle hovedpinetabletter – jeg havde opgivet at mime ondt i ryggen.

Og det, der var så fabelagtigt, var hendes timing. Først sad hun halvandet sekund uden at reagere, og så lige pludselig slog hun sig selv med begge hænder på hovedet og rakte tunge ad mig. Så ventede hun igen halvandet sekund, før hun på perfekt engelsk sagde: »Do you want a pill against insanity?«

Jeg blev så flov og piskede ud af butikken. Jeg kunne overhovedet ikke se det sjove i det, men det kan jeg heldigvis godt nu.

Jeg rejser altid tilbage til ...

to steder. Det ene sted er Vigsø Bugt på Jyllands nordvendte kyst. Det gør jeg gerne i vintermånederne, så har jeg stranden for mig selv og kan gå og lede efter rav og tænke over livet og døden. Det er vældig mentalt hygiejnisk. Der vil jeg vende tilbage til, så længe jeg lever.

Det andet sted er Rusland. Det er et fascinerende land; enormt dejligt og enormt forfærdeligt på samme tid. Det var en stor oplevelse, men jeg undgår nok lige apoteket.

LÆS ARTIKEL Jacob Riisings værste rejse: »De sprøjtede med kloakvand, så der stank af lort«

Mit bedste tip til Rusland er ...

I forbindelse med mit ophold i Rusland, mødte jeg en ung, dansk kunststuderende, som var tilknyttet det danske kulturinstitut. Han tog sig lidt af mig og talte flydende russisk. Han var utrolig god til at finde de små listige steder og havde mig ved gud med på diskotek en nat. Men han var også fantastisk at have med på Vinterpaladset og vidste virkelig noget om tingene.

Ham vil jeg ublu anbefale. Han hedder Denis Rivin, er rejseleder hos Akademisk Rejsebureau og vil til foråret lave nogle rejser til Sankt Petersborg. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg altså ikke har nogen aktier i det her, men han fortjener fandeme en anbefaling. Det kan kun blive rigtig godt at være derovre med ham som turleder.

www.akademiskrejsebureau.dk

Den mest interessante person, jeg har mødt på en rejse, er ...

Jeg har mødt nogle stykker, men mit valg er faldet på ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril. De er bedre kendt under synonymet Lars Kepler og har blandt andet skrevet ’Hypnotisøren’, men det er nu ikke det, jeg synes, er interessant ved dem.

Begge to har haft nogle karrierer med nogle rigtig spændende bøger bag sig. Alexandra har blandt andet skrevet om Tycho Brahe og nogle svenske politikere, og Alexander har skrevet om Ingmar Bergman og skriver i øvrigt opera – ikke musikken, men teksten. De er skidesøde begge to til at lære videre til andre. Jeg har kendt dem i et par år og er stødt på dem på bogmesser i Stockholm, Oslo og København.

LÆS ARTIKEL Radiovært er en meget ambitiøs turist

Min næste rejse ...

går til en krimifestival i en alpeby i De Italienske Alper i november. Det er selvfølgelig i forbindelse med mit arbejde, men det giver mig ikke desto mindre lejlighed til igen at køre igennem Alperne. Det er virkelig flot, og det glæder jeg mig meget til. Så må vi bare håbe, at de italienske tog kører, som de skal – eller at det er et tysk tog, jeg skal med i denne omgang.