Annonce
Annonce
Turen går til 11. jun. 2012 KL. 06.30

Bilferie: Lej bilen i udlandet og spar op til 50 procent

Du kan spare meget på udlejningsprisen, hvis du lejer bil i Sverige eller Tyskland i stedet for Danmark. Men der er regler, du skal have styr på, før du giver dig i kast med sparefidusen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta om transittilladelsen:

  • Der skal udfyldes en blanket for hver køretur gennem Danmark – altså en for udturen og en for hjemturen.
  • Du skal være i besiddelse af lejekontrakten på forhånd, så den kan anvendes som dokumentation, når du søger om transitkørsel. Hvis lejekontrakten ikke indeholder oplysning om registreringsnummer mm, men blot en køretøjskategori, kan lejekontrakten godt anvendes som dokumentation ved ansøgning om transitkørsel. (På blanketten oplyses f.eks. udlejers navn og kontraktnummer).
  • Sørg for at være ude i god tid, da der kan være nogle ugers behandlingstid på tilladelsen.

Find transitblanketten på Skats hjemmeside

Kilde: Skat m.fl.

LÆS MERE

Byder sommerferien på kør-selv ferie, men er garagen tom, så kan det være værd at rette blikket mod udlejningsmulighederne i Sverige. For der kan være gode penge at spare på at hente lejebilen på den anden side af Øresundsbron.

Det bekræfter fuldmægtig i FDM, Casper Schad.

»Tidligere undersøgelser, som FDM har foretaget, har vist, at det i høj grad kan betale sig at leje bil i udlandet. Priserne for at leje bil i vores nabolande Sverige og Tyskland er således cirka det halve og i visse tilfælde endnu lavere«.

Jo flere, jo billigere
Derfor kan det betale sig at søge lidt ud over landegrænserne, hvis man ellers bor i overkommelig afstand til Sverige. Især hvis man er en større flok, der gerne vil på ferie sammen.

»Jo større bil man har brug for, desto større vil besparelserne være. Årsagen er den meget høje danske registreringsafgift, der betyder, at biler i Danmark koster tre gange så meget som i Sverige og Tyskland«, forklarer Casper Schad.

LÆS ARTIKEL Her er forsikringerne, du skal have styr på, når du lejer bil

De lavere priser bekræftes hurtigt ved at søge på de danske og svenske hjemmesider for nogle af de største biludlejere som Avis og Europcar. Turengårtil søgte på to ugers billeje i juni, juli og august i henholdsvis Danmark og Sverige, og med det ene forbehold, at det ikke altid er nøjagtigt de samme bilmodeller, der tilbydes, ligger priserne i Sverige typisk under priserne i Danmark – og så er den svenske krone endda knap 20 procent billigere end den danske.

Eksempelvis skal Avis i Danmark have fra 7.570,50 kroner for at leje en stationcar ud i to uger i juli, mens en tilsvarende bil kan fås for knap 4.900 danske kroner i Sverige.

Skal man en større flok af sted og derfor gerne vil leje en minibus med plads til op til ni personer, koster den fra 13.704,50 kroner i Danmark for to uger i august, mens den kan hentes på den anden side af broen for knap 8.600 kroner.

Husk transittilladelse
Der er dog et stort MEN i forhold til at leje bil i Sverige. For har man fast bopæl i Danmark, er det ikke tilladt at køre en udenlandsk indregistreret bil i landet. Det vil sige, at man enten skal finde alternative ruter sydpå – eksempelvis via færgerne fra Malmø eller Trelleborg, eller også skal man i god tid tage kontakt til Skat.

»Man kan få en transittilladelse, så man kan køre den direkte vej igennem Danmark i en udlejningsbil«, fortæller Casper Schad.

LÆS ARTIKEL Her er vejen, de kalder verdens smukkeste

Transittilladelsen betyder, at man får lov at køre gennem Danmark, men eftersom man er i transit, skal man tage den lige vej gennem landet. Det er altså ikke tilladt at gøre svinkeærinder på vejen.

»Man bør søge i god tid, og man skal være opmærksom på, at det altså skal være den direkte vej. Man må altså ikke køre omkring egen eller andres bopæl og samle passagerer eller bagage op«, forklarer Casper Schad fra FDM.

FØLGTuren Går Til på Facebook

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...