Annonce
Annonce
Turen går til 11. sep. 2012 KL. 20.37

Spring køen over, når du lejer bil

Et særligt kort, som er gratis, sætter tempoet op, når du henter udlejningsbil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Billejeselskabernes bonuskort

Avis
Kortet hedder Preferred og findes kun i ét niveau.

Hertz
Hertz 1 Club findes i fire forskellige niveauer, som man får adgang til, hvis man ofte lejer bil. I fineste kategori er man f.eks. sikret gratis opgradering, og at der altid er en bil til rådighed.

Europcar
Indleder netop nu et forsøg i London på Kings Cross Station. Projektet hedder London Key Ready. Her henter man bilnøglen i en boks, som åbner med en særlig pinkode, kunden er blevet udstyret med.

Sixt
Sixt Express Card. Mulighed for at opgradere til Sixt Gold Card, der bl.a. kan give op til 10 procent rabat.

Måske står der 40-50 mennesker i kø foran dig ved skranken i lufthavnen, hvor du skal hente din udlejningsbil. Du går i stedet hen til en automat, kører et kort ind, og så kommer bilnøglerne dumpende. Derefter er det bare at gå ud til bilen og starte rejsen.

LÆS ARTIKELPas på ved billeje: Ekstra udgift bliver automatisk lagt oveni

Så nemt kan det blive at hente en udlejningsbil, hvis man sørger for at få et af de specielle kundekort, de fleste store selskaber tilbyder. Kortet er ikke specielt svært at få. Man skal blot tilmelde sig på biludlejningsselskabets hjemmeside, hvor det dog vil være et krav, at man oplyser nummeret på sit kreditkort. Dermed har lejeselskabet sikkerhed for, at man også kan betale for den bil, man så smertefrit får udleveret.

Hent nøglen iautomaten
Hvordan ordningen administreres, kan variere fra selskab til selskab – og også inden for det enkelte selskab. Sixt har således hjemmebane i Tyskland, og i store lufthavne som München og Berlin – og i øvrigt Nice og Mallorca – kan man få sin bil hos Sixt via en automat:

»Du kan ordne hele billejen her uden at komme i kontakt med vore ansatte. Du stikker kortet ind i automaten. Din booking ligger i systemet, og så kommer der billeder frem af en Mercedes C-klasse, en Audi A4 eller BMW 3-serie, hvis det er bil i den størrelse, du har bestilt. Du trykker ud for den bil, du vil have, og ud kommer nøglen«, forklarer Kasper Gjedsted, adm. direktør i Sixt Danmark.

LÆS ARTIKELBilferie: Lej bilen i udlandet og spar op til 50 procent

Det er dog ikke alle stationer hos Sixt, der har disse automater, og så skal man alligevel hen til en skranke. Men nogle steder vil der være et særligt område for kunder med Sixts Express Card, og de slipper også hurtigere gennem hele processen, da alle nødvendige oplysninger ligger i systemet.

Man skal bare have et kreditkort
Kan alle få sådan et kort fra Sixt?

»Ja, forudsat at de har et kreditkort, men det skal man også have for overhovedet at leje en bil«, siger Kasper Gjedsted.

LÆS ARTIKELHer er forsikringerne, du skal have styr på, når du lejer bil

I amerikanske lufthavne bliver man typisk kørt i bus fra terminalen til det sted, hvor lejebilerne holder, og ofte spørger chaufføren, om man har det særlige kort. I så fald bliver man sat af på et område, hvor bilerne holder klar, så også her slipper man for at spilde tid ved skranken. Og for at tage stilling til diverse tilkøb af forsikringer, gps-apparater og lignende, som man med sikkerhed får tilbudt, når man tager opstilling inde hos personalet.

Men omvendt: Står man ved automaterne og alligevel gerne vil have udleveret en bil med gps uden at have bestilt det i forvejen, er man nødt til at gå hen til skranken.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...