Annonce
Annonce
Turen går til 28. jan. 2010 KL. 14.54

Læserne: Det hader vi om bord på flyet

Nogle passagerer lugter grimt, andre snakker for meget. Men hvilken sidemand er mest irriterende om bord? Få svaret her.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For nylig skrev vi her på Turengårtil.dk historien 'Mareridt i luften: Sidenmanden du helst vil undgå'. Den var baseret på 155.000 flypassagerers holdninger til, hvilke medpassagerere man helst vil undgå på flyrejsen.

Alle de gamle og irriterende kendinge var med. 'Pladsmonsteret', der stjæler dit armlæn og breder sig over alt. 'Speedsnakkeren', som plaprer løs om sine ligegyldige forretningsrejser fra start til landing og 'Stinkeren' med det meget alternative forhold til begrebet personlig hygiejne.

Den type af medpassagere kender de fleste brugere af Turengårtil.dk, men særligt generende er typen, der på pladsen foran lægger sit sæde ned uden at orientere sig bagud.

"Jeg hader det. Det er så respektløst," skriver Henning fra Skanderborg som kommentar til artiklen.

Se med det samme:
Se med det samme:

En ting er, at 'Pladsmonsteret', 'Speedsnakkeren', 'Stinkeren' og 'Sædehærgeren' fylder meget i folks bevidsthed, når det handler om takt og tone i luften. Intet kan dog sætte sindene så meget i kog som børn.

Et folkefærd, der boarder de fleste fly. Som oftest heldigivs helt uden at være til gene for andre passagerer. Men som du kan læse herunder, er der desværre også en hel del undtagelser, hvor ignorante forældre og hysteriske børn, gør flyveturen til et mareridt for de andre passagerer.

LÆS OGSÅ: 10 råd: Sådan får I en let flyvetur med ungerne

Læs mere på de næste sider om, hvad brugerne på Turengårtil.dk mener om skrigende børn og apatiske forældre på flyrejsen.

Hvad mener du?

Vi vil gerne have dine tips og gode råd. Har du gode ideer til, hvordan man kan gøre en flyrejse behagelig for både børn og medpassagerere? Så fortæl om dine oplevelser i kommentarsektionen herunder.

Vind et par Adidas-skibriller - Deltag i konkurrencen her

Få de bedste tilbud på fly og hotel - Tjek vores søger her

Dan fra Odense er en af dem, hvis seneste børn-om-bord-oplevelse stadig sidder i kroppen.

"Babyer kan bare ikke finde ud af at trykudligne, så lad være med at lade dem lide." Med andre ord mener han ikke, man skal tage dem med ud og flyve.

Peter fra København har det også svært med larmende børn, men han har endnu mindre forståelse for de forældre, der ikke gør noget for at gøre flyveturen nemmere for deres børn.

LÆS OGSÅ: 10 tips: Sådan rejser du lettest med børn

"Skrigende unger og larmende børn er klart det værste på et fly. Når det samtidig krydres med apatiske forældre, som igennem seks timer blot siger: "Lille Ib, nu skal du opføre dig ordentligt", så bliver man sgu arrig, når man har betalt en mindre formue for sin flybillet," skriver Peter.

Han foreslår, at flyselskaberne lader børnebilletterne koste det samme som en voksenbillet for at få "en naturlig regulering", som han kalder det.

Også Turengårtil.dk-brugeren J. Nielsen er martret af en børneoplevelse i luften.

"Det kan da godt være, at forældrene ofte ikke kan gøre noget ved det, men så skulle man måske tænke en ekstra gang over det, inden man slæber sit hysteriske 2-årige barn om bord på en længere flyvetur. I september skal jeg på en 20-timer flyvetur til Sydney, og jeg håber og beder inderligt til, at jeg ikke skal generes af børn eller andre fra denne liste," skriver han.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en super flyvetur

Hvad mener du?

Vi vil gerne have dine tips og gode råd. Har du gode ideer til, hvordan man kan gøre en flyrejse behagelig for både børn og medpassagerere? Så fortæl om dine oplevelser i kommentarsektionen herunder.

Vind et par Adidas-skibriller - Deltag i konkurrencen her

Få de bedste tilbud på fly og hotel - Tjek vores søger her

Nogle læsere er mere konstruktive og kommer med løsningsforslag til problematikken. En af dem, er Marianne fra København, som forelår, at man opretter særlige børneafdelinger om bord. Hun skriver:

"Vi skal alle have lov til at være der, og det ville være rart med en afdeling i flyet til børnefamilierne. Børnefamilierne undgår sure blikke fra medpassagererne, og medpassagerer bliver kun berørt et minimum af børnene. Jeg har selv siddet og ventet på en startbane i næsten en time, hvor der var nogle forældre med et mindre barn med. Barnet skreg uafbrudt, og forældrene gjorde intet for at dæmpe/trøste barnet. Unødvendigt at sige, at mine ører var mere end møre efter den flyvetur."

Selv om mange er enige om, at barnegråd og apatiske forældre er et problem i luften, så er der også mange Turengårtil.dk-brugere, der har forståelse for situationen.

"Jeg mener, at det er vigtigt at være rummelig m.h.t. børnene, da forældrene gør, hvad de kan for at få børnene til at falde til ro," skriver Henrik fra København.

Han anbefaler business class, hvis man helt vil slippe for irriterende elementer.

LÆS OGSÅ: Lettere flyvetur med ungerne: Sådan gør I

Kritikken af børn og forældre om bord er dog ikke entydig. Pia Rasmussen fra Søborg skriver i kommentarfeltet til 'Mareridt i luften: Sidenmanden du helst vil undgå':

"Der er godt nok udpræget mopsethed over babyer i fly. Måske er der nogle forældre derude, som også gerne vil se noget andet end indersiden af deres hus og lokalområdet iført barnevogn. Jeg tror, at det er værre for forældrene med det grædende barn end for jer," skriver hun og deler dermed holdning med Anja, som sender følgende svada af sted til dem, der har en kort børne-lunte.

"De værste sidemænd og medpassagerer er dem som sender vender øjne, ser sure ud og kommer med upassende kommentarer, når ens baby har ondt i ørene pga. trykket, eller ikke kan falde til ro fordi der er larm og lys der bliver tændt og slukket konstant. Det er jo ikke fordi, vi forældre synes, det er fedt at vores børn er ulykkelige under en flyvning."

LÆS OGSÅ: Det hader vi ved andre flypassagerer

Og sådan har Jesper Hansen, de flyver flere gange om ugen og ellers ikke er bleg for at brokke sig, det også.

"Jeg må dog indrømme, at jeg er lidt følsom, så jeg kan ikke altid kan få mig til at klage over den stakkels enlige mor, som slider med sine møgunger," skriver han.

Til sidst er der de læsere, der kommer med gode råd til, hvordan en flytur kan forløbe afslappende og behageligt for alle parter.

"Der er mange forældre, der ikke planlægger turen med børn. Jeg har adskillige gange fløjet fra Australien til Danmark med børn. Sidste gang med en på 11 måneder og en seks-årig. Strategien er at have 24 timers underholdning med i håndbagagen inkl. snacks, slik, nintendo'er, nyt legetøj, etc. Hvis medpassagerne ser, at du er organisieret og involveret, så er tolerencen også større," skriver Sørensen fra Melbourne, der aldrig har oplevet klager, fordi han har haft børn med om bord, men som godt kender til de "ligeglade forældre".

"Jeg er også irriteret på dem, og de gør det surt for os andre, der har 'styr på ungerne'," som han skriver.

LÆS OGSÅ: Det hader stewardessen, du gør

Hvad mener du?

Vi vil gerne have dine tips og gode råd. Har du gode ideer til, hvordan man kan gøre en flyrejse behagelig for både børn og medpassagerere? Så fortæl om dine oplevelser i kommentarsektionen herunder.

Vind et par Adidas-skibriller - Deltag i konkurrencen her

Få de bedste tilbud på fly og hotel - Tjek vores søger her


Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder, caféer og barer
Storby:San Francisco, Rom, Lissabon, Berlin, Århus, Toscana, Se flere
Sol & strand:New Zealand,Gran Canaria,Kreta,Cypern, Mallorca, Algarve

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...