Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Annonce

Temaer

Rejsemål

Turen går til 9. jul. 2010 KL. 16.29

Pristjek: Det koster maden i lufthavnen

Det er ikke dyrere at spise i Københavns Lufthavn end andre steder i København. Alligevel mener rejsende, det er for dyrt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det kan godt være, du synes, at det koster en halv bondegård, når familien skal spises af i Københavns Lufthavn, inden turen fortsætter ud i den store verden. Men et pristjek, som Turengårtil.dk har foretaget blandt udvalgte spisesteder viser, at prisniveauet ikke er højere end tilsvarende i Københavns centrum.

Turengårtil.dk har tjekket menukortet på fem steder i lufthavnene, som sælger mad og drikkevarer:

  • Joe & The Juice (sandwichsted)
  • 7-Eleven (kiosk)
  • A Hereford Beefstouw (restaurant)
  • Caffé Ritazza (kaffebar)
  • O'Learys (bar og restaurant)


De fem steder findes også i København, så det er muligt at sammenligne prisniveauet.

Og pristjekket viste, at det ikke er dyrere at spise eller drikke i lufthavnen end på samme sted i hovedstaden.

Eksempelvis koster en sandwich på det nyeste madsted i lufthavnen, Joe & The Juice, 45 kroner, mens prisen er den samme i Joe & The Juice i Magasin. Menukortet på bøfrestauranten A Hereford Beefstouw er identisk i lufthavnen og inde i byen og det samme er O'Learys.

Jan Hertz er underdirektør for marked og service i Københavns Lufthavne, og han fortæller, at det er en klar strategi, at mad og drikke i lufthavnen ikke må være for dyrt:

"Vi har en meget klar strategi om, at vores priser kan matche andre lufthavne og butikker i centrum af København. Det er en forudsætning for vores kunders tilfredshed, at vi ikke er for dyre. Det er ikke sjovt at komme herud og føle, man ikke har råd til at købe en kop kaffe," siger Jan Hertz.

LÆS OGSÅ: Spar penge og tag madpakken med på flyet

Rejsende opfatter mad og drikke som dyrt

Han fortæller, at alle butikker og restauratører har en kontraktlig forpligtelse til at leve op til de priser, som sættes andre steder i byen. Derfor er det simpelthen ikke muligt at kræve ublu priser.

Alligevel opfatter mange rejsende det som dyrt, når de køber mad og drikke i lufthavnen, indrømmer Jan Hertz.

"Vores analyserer viser, at prisniveauet opfattes som for højt. Det er ikke i alle tilfælde rigtigt, da vi holder de samme priser som i centrum, men vi tager det til efterretning og kigger på, hvilke muligheder der er for at levere det til endnu mere attraktive priser."

Jan Hertz mener, at holdningen skyldes, at priserne på spiritus og cigaretter, før EU-lovgivningen trådte i kraft, var en del billigere. Det er de ikke længere, men den opfattelse hænger ved, også på mad og drikkevare-området.

Københavns Lufthavne ejer ikke nogle af spisestederne. Det er primært Select Service Partners (SSP), som blandt andet ejer Eyecon Restaurant og Salmon House, mens HMS Host blandt andet står bag Starbucks og Burger King, og en del er desuden franchise.

LÆS OGSÅ: Det koster en flybillet at spise på flyet

7-Eleven dyrere i lufthavnen

7-Eleven gik dog ikke gennem nåleøjet i det pristjek, som Turengårtil.dk har foretaget tjekket. Det viser sig at være dyrere at handle i lufthavnen end den 7-Eleven på Østerbrogade i København, som vi sammenlignede med.

Eksempelvis koster en croissant 18 kroner i lufthavnen, mens man slipper med 13 kroner på Østerbro. En hel pizza koster 99 kroner, men 24 kroner mindre i byen.

Det er ikke gode toner i Jan Hertz' ører:

"Det kan jeg ikke lide at høre. Det er i modstrid med vores principper, så det vil vi kigge nærmere på."

Efter Turengårtil.dk's pristjek har 7-Eleven garanteret, at priserne sættes ned, så de svarer til priserne i København.

Se på næste side en oversigt over udvalgte priser på de fem steder, vi tjekkede i lufthavnen.

Research: Rasmus Hørmand-Pallesen & Kristine Kierkegaard Permild

Prisniveau i Københavns Lufthavn

Caffé Ritazza

Croissant: 20 kr.

Latte: 37 kr.

Fadøl (50 cl.): 55 kr.

Sodavand (50 cl.): 33 kr.

Sandwich med laks: 69 kr

Trekantssandwich (2 stk.): 45 & 47

Joe & The Juice

Grillet sandwich (forskellige slags): 45 kr.

Friskpresset juice (forskellige slags): 38 kr.

Latte: fra 28 kr.

7-Eleven

Latte: 26-29 kr.

Croissant: 18 kr.

Pizza (en hel pizza): 99 kr.

O’Leary:

Nachos: 95 kr.

Burger: 125-139 kr.

Chicken Salad: 89 kr.

Sodavand (50 cl.): 39 kr.

Fadøl (50 cl.): 57 kr.

A Hereford Beefstouw

T-Bone Steak: 319 kr.

Mørbrad (ca. 200 gram): 310 kr.

Grillet Søtunge: 234 kr.

Sodavand (25 cl.): 25 kr.

Research: Rasmus Hørmand-Pallesen & Kristine Kierkegaard Permild

LÆS OGSÅ: Pristjek: Kom billigst til og fra lufthavnen i Europa

Hvad mener du om maden i Københavns Lufthavn?

Vil vil gerne høre om dine erfaringer, så skriv din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
28. maj. KL. 07.00
Yderligheder. På de mongolske sletter er der både gold ørken og frodige græsområder med heste og yakokser.

Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur

På den transmongolske jernbane kommer du på en rejse helt ind i den russiske sjæl. Undervejs bliver du mødt af uovertrufne naturoplevelser, spændende mennesker og lokale kulturskatte.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Frankfurt

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...