Annonce
Annonce
Turen går til 30. mar. 2012 KL. 06.30

Guide: Sådan får du de billigste flybilletter

Har du svært ved at gennemskue, hvornår du skal købe din flybillet for at få den til den billigste pris? Få de bedste tricks her.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Artiklen fortsætter her

Flybilletter lever helt deres eget liv. Priserne ryger op og ned som var det aktier på børsen i New York.

Det er da ærgerligt at købe en flybillet for at finde ud af, at havde man ventet et par dage, kunne man spare en plovmand.

Det er svært at vide, om man skal købe billetten til forårsturen til Paris i god tid eller have is i maven og vente til kort før, man skal af sted. For måske dumper flyselskaberne pludselig priserne.

LÆS OGSÅFlyselskab eller søgemaskine? Se hvor billetten er billigst

Og hvornår har man i virkeligheden gjort et godt køb? Selv om der ikke findes nogen facitliste, har vi fundet nogle gode råd til at finde vej gennem billetjunglen – og gøre et billetkup til yndlingsstorbyen.

Som en auktion
Priser på flybilletter fungerer i princippet som en auktion, forklarer Ole Stouby, adm. direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

»De prissættes typisk ud fra udbud og efterspørgsel og et auktionsprincip. De billige billetter sælges ofte først, og så ryger prisen i vejret. Jo tættere på afgang, desto dyrere bliver en billet«, siger Ole Stouby.

Ifølge Signe Thorup, kommunikationschef i Cimber Sterling bliver flybilletter hos lavprisselskabet dyrere og dyrere jo tættere på afrejse, man kommer.

»Vi sætter priser efter, hvor belagt flyet er. Er du en af de første, der bestiller, så får du også den billigste pris.«

LÆS OGSÅ Tag over broen og spar op til 50 procent på din flybillet

Mange ting spiller ind, når selskabet fastsætter priser.

»Vi ser først og fremmest på produktionsprisen, og så fastsætter vi efter de udgifter, vi har i lufthavnen. Vi betaler f.eks for at få passagerne boardet, rengøring af fly, og så betaler vi for at få lov til at lande i den pågældende lufthavn. Ikke mindst fastsætter vi prisen efter udbud og efterspørgsel«.

Samtidig holder Cimber Sterling selvfølgelig også øje med konkurrenterne.

»Hvis en konkurrent flyver på samme rute, så skeler vi også til det flyselskabs priser«, siger Signe Thorup fra Cimber Sterling.

Få overblik
For at vide hvordan man får de billigste billetter, gælder det først og fremmest om at få et overblik over det generelle prisniveau til den destination, man vil købe billetter til.

Ole Stouby anbefaler, at man går ind på mindst tre søgemaskiner for at se, hvad billetterne koster, og derudover kan man se på DanskFlyprisindeks, som viser gennemsnitsprisen og prisudviklingen på en flybillet fra de danske lufthavne til de fleste større europæiske og oversøiske destinationer.

Efter Ole Stoubys erfaring er det bedste tidspunkt at booke en flybillet til en europæisk destination typisk fire til seks uger før afrejse. Skal man på oversøiske ture, f.eks New York, råder han til, at man køber sin billet så tidligt som muligt.

LÆS OGSÅ Flymystik: Hvorfor koster en enkelbillet mere end en retur?

Og så handler det også om at være realistisk og have økonomisk sans, når man har trykket på "køb"-knappen.

»Har man købt en billet til Paris for 600 kroner, skal man stille sig tilfreds og ikke ærgre sig over, at prisen måske er gået 200 kroner længere ned i pris, efter man har købt billetten. Hvis man kan komme af sted til de populære destinationer i Europa for mellem 500 til 1.000 kroner, skal man ikke regne med at gøre det meget bedre«, siger Ole Stouby og tilføjer:

»Krisen kradser i flybranchen, og konkurrencen er hård blandt flyselskaberne, og der er mange udbydere af flyrejser. Så forbrugerne har alle kort på hånden, og flybilletter har aldrig været meget billigere, end de er nu«.

På næste side har vi samlet fem gode råd om køb af flybilletter.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER
Sådan får du de billigste flybilletter

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...