Annonce
Annonce
Turen går til 7. maj. 2012 KL. 06.30

Lavprisselskaber stjæler kunder fra charterselskaberne

Selskaber som Ryanair og Norwegian er begyndt at flyve til de klassiske chartermål. Det kan mærkes i charterbranchen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Malaga eller Tenerife til 253 kroner med Ryanair. Gran Canaria fra 849 kroner i juli måned eller Ibiza fra 539 kroner med Norwegian.

Lavprisselskabernes slagtilbud gælder ikke længere kun destinationer som London, Berlin og andre velkendte storbyer. Norwegian, Ryanair, Vueling og andre lavprisselskaber er de senere år begyndt at flyve til soldestinationer, som ellers traditionelt har været forbeholdt charterselskaberne.

Og det kan mærkes.

»Meget tyder på, at sommeren bliver meget udfordrende. Lavprisfly øger til charterrejsemål, bl.a. ny Ryanair base i BLL, overkapacitet presser priser etc...«

Sådan skriver Jan Vendelbo, direktør i et af de største charterselskaber herhjemme, Spies, i selskabets seneste nyhedsbrev.

LÆS ARTIKELGuide: Sådan får du de billigste flybilletter

Den problematik uddyber Jan Vendelbo over for turengårtil.dk.

»Det har for kostet for os på den måde, at der har været og stadig er lidt finanskrise og mindre efterspørgsel på rejser. Konkurrencen blandt lavprisselskaber er hårdere end nogen sinde. Ryanair laver base i Billund og trækker megen kapacitet ind, og det gør at traditionelle selskaber presses meget - og det koster«, siger Jan Vendelbo og tilføjer:

»Så bliver der overkapacitet til rejsemålet og et pres på prisen, som kan gøre, at ingen af os rigtig tjener penge på det. Det er godt for forbrugerne, men ikke noget vi kan leve af«.

Skåret rejser til Grækenland væk
For at imødekomme udfordringen fortæller Spies-chefen, at selskabet har skåret noget af sin kapacitet for sommeren og udbyder færre rejser denne sommer end sidste år. I alt cirka 10 procent mindre end i 2011.

»Det er bedre at tage nogle rejser væk end at sælge dem til for lave priser. Det fungerer ikke, hvis man sælger for mange rejser til under kostpris. Vi justerer nu, så udbud og efterspørgsel passer bedre sammen«, siger Jan Vendelbo.

Han fortæller, at rejser til Tyrkiet og Mallorca sælger bedst i år, mens det græske salg er lidt mere udfordrende, ikke mindst på grund af den græske krise. Grækenland er da også den destination, som Spies har skåret flest rejser væk fra.

LÆS ARTIKELPriskrig gør rejser til Barcelona billigere

Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, fortæller, at presset fra lavprisselskaberne, gør charterselskabernes forretning mindre økonomisk. Ifølge Jacob Pedersen er det i sådan en situation vigtigst for charterselskaberne, at de gør, hvad de kan for at opretholde, at kunderne køber pakkerejser.

»Flere i dag køber selv deres flybillet og har bestilt en lejlighed på feriemålet. Den bevægelse gør det sværere for charterselskaber at holde fast i deres forretning. Så jeg tror, at charterselskaberne skal skabe deres forretning ved at diske op med et produkt, der er unikt - for eksempel all inclusive. De skal tilbyde et ferieprodukt, der er så stærkt, at mange vil vælge det frem for at booke selv«.

Jacob Pedersen tilføjer, at de dedikerede charteroperatører har bygget deres forretning op omkring lige netop det, og det dermed bør tale til deres fordel.

Kage nok til alle
Administrerende direktør i Dansk Rejsebureau Forening, Lars Thykier, mener også, at det er vigtigt, at charterselskaberne udvikler sig i takt med kunderne, så de ikke føler, de får en standardvare, de lige så godt kan købe på nettet. Han nævner også all inclusive, samt eksempelvis sportsrejser til La Santa og rejser for enlige som eksempler på udviklingen. Men derudover er han fortrøstningsfuld og mener, der er nok rejsende til alle - lavprisselskaber og rejsebureauer.

»Der bliver ikke nødvendigvis overkapacitet. Det kan være et spørgsmål om, at charterselskaberne har fået flere konkurrenter, men jeg tror, der er nok til alle - uden at nogen holdes væk fra kagen. Der er nemlig mulighed for at skabe et større marked, fordi der er flere tilbud til kunderne. Flere og flere rejser«, siger Lars Thykier, der dog ikke vil betvivle, at Spies har mistet kunder til lavprisselskaberne.

Samtidig tilføjer han, at tallene for hvor mange danskere, der sidste år rejste med charterselskaberne modbeviser tesen om, at lavprisselskaberne negler kunder. For 2011 var ikke været noget dårligt år ifølge Lars Thykier.

LÆS ARTIKELRyanair udvider i Malmø: Det kan give danskerne billige flybilletter

Tal fra Rejsearrangører i Danmark, rejsearrangørernes forening viser, at antallet af flypassagerer udrejst fra Danmark (pakkerejser og dem, der blot har købt en flybillet med charterselskaberne) i 2011 lå på knap 980.000, mens det to år før lå på godt 850.000.

Hvis Jan Vendelbo fra Spies skal spå om situationen på rejsemarkedet nogle år frem, tror han ikke, konkurrencesituationen for det gamle danske charterbureau bliver væsentlig sværere, end den er nu. Det skyldes blandt andet, at han ikke mener, lavprisselskaberne kan sænke deres priser meget mere, end det er tilfældet nu. Det skyldes især de øgede priser på brændstof.

»Jeg tror, det vigtige er, at vores forretningsmodel holder - og vi klarer os meget godt. Vores klare svar er, at når folk skal på ferie, skal de bruge mere end en flybillet - som minimum også et hotel. Vi kan tilbyde hele paletten - hoteller der er for børn eller med sport eller hoteller, der har forbud mod børn, hvor du kan være sikker på, at der ikke er nogen, der laver bomber i poolen«.

LÆS ARTIKELTakt og tone på flyet: Sådan undgår du en hæslig flyvetur

Samtidig mener Spies-direktøren, at det er lykkes at være konkurrencedygtig på prisen, ligesom man får en »tryghedspakke«, som han kalder den, når man køber en charterrejse. Man er nemlig generelt bedre stillet, hvis man har købt den type rejse, for eksempel i forbindelse med forsinkelser, aflysninger og konkurser, end hvis man selv har sammensat sin rejse.

Jan Vendelbo tilføjer, at sommersalget af rejser gik trægt i januar og februar, men at Spies de seneste 10 uger har solgt flere rejser end samme periode tidligere år.

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...