Annonce
Annonce
Turen går til 15. maj. 2012 KL. 06.30

Nu tager flyselskaber også penge for håndbagage

To amerikanske lavprisselskaber har indført gebyr på håndbagage. Ekspert forventer, at tendensen vil brede sig til Europa, men indtil videre afviser lavprisselskaberne herhjemme idéen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spirit Airlines fra Florida var det første større flyselskab i USA til i 2010 at indføre gebyr på håndbagage. I begyndelsen af april fulgte lavprisselskabet Allegiant Air i luftstrømmen på Spirit og indførte ligeledes et gebyr på de letvægtskufferter, som stort set alle rejsende efterhånden bringer op i kabinen.

For os der ikke har en kuffert med op i kabinen, er der dog ingen grund til at råbe op – i hvert fald foreløbig – for de to tillader fortsat passagererne at medbringe hånd-, attache- og computertasker uden betaling, så længe de kan ligge under sædet foran, eller passageren kan have dem på skødet.

LÆS ARTIKEL Gebyrguide: Det koster din bagageovervægt

Allegiants gebyrer varierer alt afhængig af ruten fra 10 til 35 dollar (57 til 200 kroner). Prisen er højest for de passagerer, som venter med at betale til lige før boarding. Da Spirit introducerede sit håndbagagegebyr for to år siden, var prisen 45 dollar (257 kroner), men selskabet har netop varskoet, at det 6. november vil hæve prisen til 100 dollar (570 kroner) for passagerer, som først betaler gebyret ved gaten. For en returrejse kan det altså koste 200 dollar at få en kabinekuffert med om bord, skriver avisen USA Today.

Hvornår spreder gebyrerne sig?
Charles Kao fra rejsehjemmesiden TravelMole fløj for nylig fra Los Angeles til Las Vegas og bookede en Spiritbillet på søgemaskinen Orbitz, fordi den var 30 dollar billigere (171 kroner) end United Airlines. Kao havde godt set, at der »stod noget om mulige bagagegebyrer, men som så mange andre forbrugere troede jeg, at det handlede om indtjekkede kufferter og ikke håndbagage«.

Charles Kao endte med at betale 35 dollar (200 kroner) hver vej for sin kabinekuffert, mens den ville have været inkluderet i billetprisen hos United.

LÆS ARTIKEL Guide: Se lavprisselskabernes ekstra gebyrer

Amerikanske luftfartseksperter spørger nu, hvor lang tid der går, inden håndbagagegebyrerne spreder sig til andre og større selskaber. For danskere er det selvfølgelig især relevant at vide, hvornår de europæiske følger trop. I en e-mail skriver easyJet, at selskabet ikke har planer om at indføre et håndbagagegebyr, og det samme siger Johan Bisgaard Larsen fra Norwegian:

»Vi har selvfølgelig hørt om, at der er internationale kolleger, som har indført gebyrer på kabinekufferter, men Norwegian har ikke i sinde at indføre et sådant. Alle troede eksempelvis, at vi ville indføre et gebyr for Wifi, men det er gratis hos os. Som regel er der ikke problemer med håndbagagerestriktionerne, men vi forbeholder os ret til at afvise, hvis passageren har mere end et styk bagage med, og det står også på bookingbekræftelsen«.

Johan Bisgaard Larsen tilføjer, at Norwegian har forholdsvis nye fly, og bagagehylderne er ret rummelige. Desuden rejser folk på andre måder end tidligere. De rejser oftere, men med kortere ferieperioder og weekendophold behøver de ikke så megen bagage.

LÆS ARTIKELUndgå at blive snydt af flyselskabernes gebyrer

Kristian Hvass fra Copenhagen Business School CBS og ekspert i flybranchen tror, at håndbagagegebyret kan brede sig fra amerikanske til europæiske flyselskaber:

»Generelt i luftfartsbranchen er der en tendens til at efterligne selskaber, som har succes med et eller andet tiltag. Hvis Spirit og Allegiant virkelig slår igennem med håndbagagegebyret, kan man godt frygte, at der er europæiske selskaber, som vil forsøge det samme«.

Selskaberne holder nøje øje med, om der er en negativ reaktion hos kunderne. Hvis kunderne ser ud til at acceptere endnu et gebyr, er der ingen grund til ikke at følge trop og score gevinsten. Da Spirit først indførte håndbagagegebyr for to år siden, blev sagen taget op i Kongressen, fordi flere medlemmer mente, at det var et indgreb i borgernes personlige frihed. Der kom dog ikke noget lovindgreb.

Gebyr for kabinekufferter
Spirit i USA og Ryanair i Europa er de helt ekstreme, når det gælder gebyrer. Hvass mener, at flertallet af lavprisselskaber vil efterligne dele af gebyrerne, men holde sig væk fra andre. Han vil ikke afvise, at flere selskaber vil indføre gebyr for kabinekufferter, også fordi flyselskaberne ikke har været særlig gode til at håndhæve deres egne regler og skabt den opfattelse hos rejsende, at man bare kan tage alt muligt med uanset størrelse og vægt.

»Et af argumenterne for flyselskaberne for at kufferterne slæbes op i kabinen er, at de så hurtigere kan komme ind og ud af lufthavnene. De, som tæller pengene, kan derimod se en fordel i et gebyr, for Spirit tjener sindssygt mange penge på sit håndbagagegebyr. Hvis de andre selskaber kan se, at passagererne ikke protesterer, og at man kan tjene penge på det. Hvorfor så ikke følge Spirits eksempel«, spørger Kristian Hvass?

LÆS ARTIKELHer er luftens største gebyrgribbe

Amerikanske medier og konkurrerende flyselskaber følger spændt reaktionerne på Spirits bebudede store prisstigning til november. Luftfartskommentatorer siger, at prisstigningen især vil ramme ældre og uerfarne rejsende, som ikke føler sig helt trygge på internettet.

Det har ikke just hjulpet Spirit, at selskabet i april ikke ville refundere den 76-årige Vietnam-veteran Jerry Meekins billet. Han købte en billet for at besøge sin datter, men måtte opgive turen, fordi en dødelig kræftsygdom gjorde ham for svag til at flyve. Spirits administrerende direktør Ben Baldanza sagde i første omgang, at Meekins bare kunne have købt en afbestillingsforsikring. Efter voldsom opstandelse meddelte direktøren, at han personligt ville refundere billetten.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.