Annonce
Annonce
Turen går til 15. maj. 2012 KL. 16.45

Ryanair-blokade truer tusindvis af danskeres sommerferie

Danske fagforeningers arbejdskonflikt kan ramme Billund Lufthavn til sommer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hundredetusinder af danske rejsende risikerer at få deres sommerferie berørt af en arbejdskonflikt i Billund Lufthavn mellem det irske lavprisselskab Ryanair og danske fagforeninger.

Det står klart efter at det omstridte flyselskab nu har afvist at tegne overenskomst med fagforeningerne. Dermed ser fagforeningerne ikke anden udvej end at indlede en blokade mod selskabet, der er Europas største lavprisselskab og en gigant indenfor flytrafik med mere end 70 millioner årlige passagerer.

LÆS ARTIKELRyanair satser voldsomt på Billund

»Vores invitation til et møde er blevet afvist af Ryanair, så nu er der kun en vej frem for os, og det er at indkalde til et koordinerende møde i LO«, siger Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union.

Ifølge Politikens oplysninger vil mødet have til formål at aftale en blokade mod Ryaniar, som kan være en realitet allerede i midten af juni.

Rammer på det værste tidspunkt
Ryanair flyver tyve ruter fra Billund til blandt andet Alicante, London, Mallorca, Rom og Tenerife og ifølge Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureauforening, vil en blokade på det tidspunkt berøre et stort antal rejsende.

»Den rammer Ryaniar på det værst mulige tidspunkt midt i sommerprogrammet. Juni, juli og august er deres højsæson og adskillige hundredetusinder vil formentlig blive berørt afhængigt af, hvor længe det varer«, siger han.

LÆS ARTIKELRyanair undersøges: Lader sæder ved nødudgangene være tomme

Blokaden betyder, at alle ansatte i Billund lufthavn organiseret under blandt andet 3F og HK vil nægte at servicere Ryanair.

Dermed kan selskabet blandt andet ikke få tanket brændstof, leveret catering og håndteret bagage, ligesom det f.eks. heller ikke bliver muligt at på passagerer tjekket ind.

I praksis vil det tvinge Ryanair til at lade flyene stå på jorden, er vurderingen.

Ryanair annoncerer i øjeblikket med flyrejser fra Billund til Sydeuropæiske destinationer som Rom og Malaga for så lidt som 250 til 300 kroner, men bagsiden af de ekstremt lave flypriser er blandet andet pres på de ansatte, der typisk er ansat på løse kontrakter til lav løn uden basale rettigheder som ret til løn under sygdom og barsel. Det er den model, fagforeningerne ikke vil acceptere her i landet.

Hårdt opgør på vej
Arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, forventer et hårdt opgør mellem de to.

»Fagbevægelsen vil sige, at det grundlæggende er den danske model, der står på spil her«, siger han.

»Hvis man skal stoppe Ryanair, gælder det om at ramme dem på jorden. De har jo deres egne piloter og kabineansatte, men de er sårbare i forhold til alt det, der sker på jorden. Omvendt må vi forvente, at Ryanair er kampklare. Det er deres adelsmærke at gå udenom fagforeninger«, siger Flemming Ibsen.

LÆS ARTIKELGuide: Se lavprisselskabernes ekstra gebyrer

Ifølge Lars Thykier vil Ryaniar i tilfælde af en blokade have pligt til at sørge for at sende deres rejsende til deres destinationer med andre flyselskaber. Det er en følge af den såkaldte denied boarding-forordning, der er indført på EU-niveau.

Hvorvidt Ryanair vil leve op til forordningen er dog et åbent spørgsmål, påpeger Lars Thykier.

»Med deres tidligere holdning til forordningen kan man frygte, at de ikke har tænkt sig at følge reglerne. Det så vi blandt andet i forbindelse med askeskyen, hvor de mente, at reglerne var for stramme«, siger han og peger på, at Ryanair formentlig i stedet vil søge at refundere folks billetter.

»Problemet er bare, at det på det tidspunkt ikke vil være muligt at købe en ny billet med et andet selskab til den samme pris«, siger han.

Sats for fagforeninger
Ifølge Flemming Ibsen er det et godt tidspunkt at ramme Ryanair op til højsæsonen, hvor det økonomiske tab vil være mærkbart. Omvendt risikerer fagforeningerne at blive upopulær blandt de mange rejsende, der kan blive berørt af blokaden.

»For begge parter gælder det her om at samle goodwill i befolkningen. Ryanairs stærke kort er, at de er billige. Det er et tveægget sværd for fagbevægelsen, det her. Viser Ryanair, at de kan banke dansk fagbevægelse, vil det være et signal til resten af Europa og blandt andet banke et endnu større hul i SAS«.

72 procent af Ryanairs piloter er ansat på løse kontrakter, mens tallet for kabinepersonalet er 62 procent.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ryanair. Billund lufthavn har ikke ønsket at kommentere historien.

LÆS ARTIKELFlyselskab advarer kunder før webside-renovering

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...