Annonce
Annonce
Turen går til 22. maj. 2012 KL. 11.41

Derfor går flyselskaberne konkurs på stribe

Skyways er flykonkurs nummer syv i år. Høje brændstofpriser og krise presser selskaberne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Syv selskaber på bare fem måneder.

Det er det kontante tabstal for flybranchen i 2012 indtil videre, hvor morgenens konkursudmeldning fra svenske Skyways Express kan føje endnu et flyselskab til en liste, der allerede tæller Cimber Sterling, Spanair, ungarnske Málev, tyske Cirrus Airlines, Air Australia og Air Zimbabwe.

LÆS ARTIKELFlyselskabet Skyways går konkurs

Den barske situation skyldes flere faktorer. Flybranchens nedtur begyndte efter den 11. september 2001, hvor efterspørgslen blandt forbrugerne faldt dramatisk, hvilket kostede flere flyselskaber livet - blandt andet schweiziske Swiss Air. Og nu bløder branchen altså igen.

»Prisen på brændstof svinger meget, og det gør det til en udfordring for flyselskaberne at planlægge deres udgifter på lang sigt. Samtidig betyder recessionen, at der er færre folk i kabinerne, og det sætter priserne på billetter ned. Og så presser lavprisselskabernes fremmarch også de andre selskaber«, siger Kristian Hvass, der er adjunkt på Copenhagen Business School og flybranche-ekspert.

Flere selskaber på vej
For nylig fortalte en anden luftfartsekspert, fagredaktør på check-in.dk, Ole Kirchert Christensen, til turengårtil.dk, at 2012 godt kunne byde på endnu flere konkurser - netop fordi høje brændstofpriser og lavprisselskaber presser branchen.

»Det er altså et konstant pres, og summen af alt det er, at flere selskaber hænger på kanten, og der vil komme flere til i løbet i 2012«, lød det fra Ole Kirchert Christensen.

LÆS ARTIKELDet nye Cimber vil satse på gamle, velkendte dyder

Så galt tror Kristian Hvass dog ikke, at det kommer til at gå. Han forestiller sig også, at flere selskaber kan gå konkurs, men, at »det vil være små flyselskaber, som danskere ikke flyver med«.

Kristian Hvass peger også på, at der er selskaber, der klarer sig godt - eksempelvis Ryanair, der lige har offentliggjort et flot regnskab.

Lavere priser?
Og så er er der spørgsmålet om, hvad Skyways Express' konkurs vil betyde for danske flypassagerer.

»Meget lidt«, siger Kristian Hvass.

»Det har kun betydning for dem, der har fløjet med Skyways til Sydsverige«.

LÆS ARTIKELFlybilletter skal forsikres mod konkurs

Omvendt kan man så håbe, at endnu en flykonkurs kan være en gevinst for forbrugerne i en tid, hvor konkurrencen i branchen er uhørt hård. Det mener Ole Kirchert Christensen i hvert fald kan være konsekvensen.

»Det, flyselskaberne kan skrue på, er prisskruen. Mange finder det nødvendigt at sætte priserne på flybilletter ned og køre kampagner for at få et cash flow ind, så de kan overleve. Det vil betyde, at priserne så langt frem, vi kan se, vil være på så lavt niveau, som vi har set det de sidste tre år«.

LÆS ARTIKELLavprisselskaber stjæler kunder fra charterselskaberne

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...