Annonce
Annonce
Turen går til 29. maj. 2012 KL. 06.30

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvem kunne ikke tænke sig en yacht til en værdi af 20,5 millioner kroner? Eller trænger garderoben til fornyelse med regelmæssig levering af sokker? Hvis sulten er virkelig påtrængende, er en islandsk hjónabandssæla-kage muligvis at foretrække?

Kampen om flypassagerer er benhård, og flyselskaberne forsøger med alle midler at fastholde og skabe trofaste kunder. En af metoderne er at give den rejsende bonuspoint, som bl.a. afhænger af rejsens længde, og hvilken klasse passageren flyver på.

LÆS ARTIKEL SAS bliver nu mere rundhåndet med bonuspoint

Præmierne, som pointene kan veksles til, bliver vildere, mere vanvittige og ekstravagante viser en undersøgelse, som det amerikanske konsulentfirma IdeaWorks har foretaget. IdeaWorks har gennemgået over 150 flyselskabers bonusprogrammer, og resultatet kan studeres i rapporten »Airlines Woo Members with Wild, Weird and Wonderful Rewards«.

68-fods yacht eller en tur i rummet
Ikke overraskende er det Etihad Airways fra De Forenede Arabiske Emirater, som lokker med de mest ekstravagante præmier som en Azimut 68-fods yacht til en værdi af 20,5 millioner kroner. Den dyreste præmie, som IdeaWorks har fundet frem til. Præmien inkluderer også levering af yachten. Yachten kræver point for 2.345.000 miles flyvning, så belønningen har lange udsigter.

Virgin Australia nøjes ikke med at sende deres kunder på regulære flyvninger. I hvert fald ikke hvis de indtjener 25.000.000 point, for så kan ambitionen om at blive astronaut opfyldes med ’Virgin Galactic’ fra rumstationen i New Mexico. Rækker pointene ikke, er startprisen per rumtur 1,16 millioner kroner.

En lædervest signeret af George Clooney
Der er ikke megen rumfart over Lufthansa/Swiss/Austrians sokkebonus. 21.000 miles skal der flyves, før passageren sikrer sig levering af sorte bomuldsokker fra Blacksocks.com. Passageren får leveret tre par sokker i tre omgange med fire måneders interval. Ifølge IdeaWorks står et par Blacksocks i 515 kroner.

LÆS ARTIKEL Hver femte bruger ikke sine bonuspoint

Beklædningsindustrien slår også igennem hos Air Canada, som for 177.000 miles flyvning udleverer en lædervest signeret af den amerikanske skuespiller George Clooney. »Uvurderlig« er den pris, som IdeaWorks angiver, og heri er mange Clooneyfans sikkert enige.

På ishotel
Heller ikke de mere nære selskaber holder sig tilbage. SAS optræder to gange i rapporten. Hotelophold hører til i den traditionelle ende, men SAS har valgt et lidt utraditionelt, nemlig et ophold på ishotel nord for polarcirklen i Sverige, som en del af et weekendophold.

Turengårtil.dk kan bekræfte, at en enkelt nat på ishotellet er en oplevelse, men derefter er det rart at vende tilbage til mere humane temperaturer, og den anden nat tilbringes da også på Musher’s Lodge. I præmien indgår ligeledes en tur med hundeslæde. I alt kræver det 395.441 point, og IdeaWorks vurderer værdien til 10.000 kroner.

LÆS ARTIKEL Fremtidens Eurobonus-kort skal kunne bruges i supermarkedet

Per Møller Jensen, vicedirektør for brand, marketing og EuroBonus hos SAS, siger:

»Jeg vil skyde på, at 90 procent af rewards er de traditionelle som fly, hotel og billeje, men så er der kunder, som gerne vil prøve noget andet end at flyve, hvis de f.eks. har været i London 17 gange og New York 12 gange. Grænserne for, hvad vi ønsker at opleve, flyttes hele tiden, og et besøg hos f.eks. ulve er ikke noget, man prøver hver dag«.

3 millioner point
»At opnå point til en yacht og en rumrejse, som vi også har, er lidt af en gimmick, men vi har da medlemmer, som har samlet 3 millioner point. Jeg tror ikke, at folk skifter flyselskab på grund af rewards, men det giver lidt mere krydderi i udbuddet, og vi vil gerne være lidt mindre formelle og lidt mere humoristiske end tidligere«.

Kun de færreste af os når det antal point, som kræves for at få en Azimut-yacht, men hos Icelandair kan alle være med, vel at mærke hvis de er medlem af selskabets Saga Club. Kun 650 miles skal der til for at erhverve sig en Hjónabandssæla-kage til en værdi af 15 kroner. En slags havregrynskage med rabarbersyltetøj.


Saga Clubs direktør, Ingibjörg Ásdís Ragnarsdóttir, oplyser, at 90 procent af Sagaklubbens medlemmer bruger deres point på en flyvning eller et hotelophold, men at det er nødvendigt at »være kreativ og humoristisk, når vi udvikler nye præmier, så det får dem til at huske vores produkt. Derfor skal der også være noget, som er anderledes, og derfor tilbyder vi vores medlemmer, at de kan få alt om bord serveret inklusive Hjónabandssæla-kagen«.

LÆS ARTIKEL SAS vil tilbyde gratis internet i flyet

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.