Annonce
Annonce
Turen går til 29. jun. 2012 KL. 09.44

26 ud af 34 flyselskaber gør det svært at købe konkurssikring

Forbrugerombudsmanden vil efter ny undersøgelse bede flyselskaberne forklare sig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SELSKABERNES TILBUD OM KONKURSDÆKNING

Konkursdækning er inkluderet i prisen på flybilletter:

  • Brussels Airlines

Konkursdækning tilbydes i forbindelse med køb:

  • Air Canada
  • Air Greenland A/S
  • Atlantic Airways
  • Austrian Airlines
  • Finnair
  • Icelandair
  • LOT Polish Airlines

Konkursdækning tilbydes umiddelbart efter billetkøb:

  • Blue1
  • SAS

Konkursdækning købes via e-mail, blanket eller andet:

  • Air France
  • Czech Airlines
  • KLM
  • Lufthansa
  • Swiss International Airlines

Kontor eller call center skal kontaktes for konkursdækning:

  • Air China
  • British Airways
  • BMI British Midland International
  • Cathay Pacific
  • Egyptair
  • EL AL Israel Airlines Ltd.
  • Emirates
  • Gulf Air
  • Iberia
  • JAT Airways AD
  • Pakistan International Airlines
  • Qatar Airways
  • Singapore Airlines
  • South African Airways
  • Sun-Air of Scandinavia A/S
  • TAP Portugal Airlines
  • Thai Airways

Har ikke givet fyldestgørende svar angående konkursdækning:

Delta Airlines: Call centeret ved ikke, hvilken lov de følger, men man skal ringe til hovednummeret i USA.

Turkish Airlines: På den danske hjemmeside er der angiveligt oplysninger om konkursdækning, men linket virker ikke.

Undersøgelsens er baseret på de svar, som Forbrugerrådets blad Tænk har modtaget fra flyselskabernes rådgivning/kundeservice.

Se hvordan du finder konkurssikringen hos de enkelte selskaber på Tænk.dk

Det er op ad bakke for de danskere, der ønsker at sikre sig mod konkurs, når de køber flybilletter på flyselskabernes egne hjemmesider.

Forbrugerrådets blad Tænk har set nærmere på 34 flyselskaber, der står på Rejsegarantifondens liste over flyselskaber, som tilbyder konkursdækning, og de kan konkludere, at man nærmest skal være detektiv for at finde ud af, hvor og hvordan man køber konkursdækningen til 20 kroner, som selskaberne ifølge loven skal tilbyde kunderne.

Fem vil have mail eller blanket
Et enkelt flyselskab oplyser til Tænk, at de har konkursdækning inkluderet i billetprisen, syv tilbyder dækningen som et tilkøb undervejs i billetkøbsprocessen, mens to selskaber giver mulighed for at købe konkursdækning, umiddelbart efter at billetten er betalt.

Fem selskaber vil have en mail eller en blanket, før de vil sælge dækningen, mens 17 selskaber kræver, at kunderne ringer til et call center eller flyselskabet for at købe konkurssikringen.

To flyselskaber har ikke fyldestgørende information om, hvor og hvordan man konkurssikrer sig.

»I loven står der ikke noget om, præcis hvornår i købeprocessen man skal have tilbuddet. Og det er ikke godt nok«, siger jurist i Forbrugerrådet Mads Mølgaard Bräuner.

LÆS OGSÅFlyselskaber gemmer omstridt konkursforsikring

»Den skal frem på første side i bookingprocessen eller tilbydes sammen med de øvrige forsikringer. Det er for besværligt, at man ligefrem skal sende sedler ind eller ringe til et call center for at få lov til at købe den. Vi er bange for, at der er forbrugere, der simpelthen opgiver, fordi de ikke kan finde konkurssikringen«.

Problemet er, at uden konkurssikringen er der ingen hjælp at hente for rejsende, hvis deres flyselskab går konkurs, mens de er i udlandet.

»Strander du for eksempel i Spanien, Italien eller USA, vil Rejsegarantifonden hjælpe dig hjem ved at betale for en ny flybillet – det kan være rigtig bekosteligt, hvis ikke man har konkursdækning og derfor selv skal købe flybillet hjem«, siger Mads Mølgaard Bräuner.

Efter Turengårtil.dks henvendelse vil forbrugerombudsmand Henrik Øe nu tage kontakt til de flyselskaber, der ifølge undersøgelsen gør det unødvendigt besværligt for forbrugerne at købe konkurssikringen.

LÆS OGSÅFlyselskab går ind for obligatorisk konkursdækning

»Jeg vil bede de pågældende selskaber om en nærmere forklaring på de her procedurer, for det skal være nemt og enkelt for de rejsende at bestille konkurssikringen, og det må selskaberne respektere«, siger han.

»Det bør efter min mening være lige så nemt at købe konkurssikringen, som det er at købe selve flybilletten. Kan man købe den online, så må man som udgangspunkt også tilbyde konkursdækningen ved en onlinebestilling«.

Flyselskaber gradbøjer reglerne
Erhvervsminister Ole Sohn mener ligeledes, at flyselskabernes tolkning af loven kan være problematisk.

»Flyselskaberne ved godt, hvad der er god markedsføringsskik, så derfor forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare gør det på en ordentlig og kundevenlig måde«, siger erhvervsministeren til Turengårtil.dk og fortsætter:

»Man kan ikke gradbøje reglerne, fordi man synes, det er besværligt eller helst vil undgå det. Når der er en lovpligtig regel om, at man skal oplyse om muligheden for konkurssikring, så skal man jo bare gøre det«.

LÆS OGSÅJulie købte Cimber-billet klokken 22: Vågnede til konkurs

Loven skal ifølge Forbrugerrådet op til revision til august eller september i år, hvor rådet vil kæmpe for, at det som minimum bliver obligatorisk for flyselskaberne at tilbyde konkursdækningen undervejs i selve bookingprocessen. Ideelt set skal dækningen være inkluderet i billetprisen, mener de.

Den idé er Ole Sohn ikke afvisende over for:

»I første omgang mener jeg, at det er afgørende, at flybilletkøberne får viden om, at man kan købe en konkurssikring. Og det, mener jeg, er tilstrækkeligt. Men hvis der kommer flere klager, vil Forbrugerombudsmanden omgående tage affære. Skyldes klagerne uklarhed i loven, må vi jo se på den, men umiddelbart er min opfattelse, at loven er klar nok, og at det er administrationen hos selskaberne, der er en mangelvare«.

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...