Annonce
Annonce
Turen går til 28. aug. 2012 KL. 12.06

Usikker åbningsdato: Berlins nye storlufthavn svæver i det uvisse

Brandenburglufthavnen er igen blevet forsinket, og den officielle indvielsesdato holder næppe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tidslinje Berlin Brandenburg Airport

1934
Berlin-Schönefeld blev indviet 15. oktober 1934 som en del af Henschel flyfabrikken.

1947
De sovjetiske militærmyndigheder tillod, at lufthavnen blev brugt til civil trafik.

1990
Frem til den tyske genforening i 1990 skiftede lufthavnen navn flere gange – senest hed den Zentralflughafen.

1991
Et nyt selskab står for driften af Berlins tre lufthavne, Schönefeld, Tegel og Tempelhof. Allerede her tales der om behovet for en ny storlufthavn.

1994
En rapport fastslår, at Schönefeldområdet ikke er velegnet til en storlufthavn, da det er så tæt befolket.

1996
På politisk topplan besluttes byggeri af storlufthavn i Schönefeld. Åbning planlægges til 2007.

2000
Planer for lufthavnen offentliggøres, og der kommer 90.000 protester fra lokalbefolkningen.

2006
Byggeriet går i gang i september. Anslået pris: 2 milliarder euro (15 milliarder kroner).

2008
30. oktober lukker Tempelhof-lufthavnen.

2010
I juni besluttes det at udskyde åbningen fra 30. oktober 2011 til 3. juni 2012.

2012
8. maj besluttes, at åbningen må udskydes, da brandslukningsanlægget ikke er i orden. Ny åbningsdato fastsættes til 17. marts 2013.

2012
Nyeste gisninger går ud på, at datoen i marts

2013
ikke kan overholdes. Den nye åbningsdato skulle blive fastsat 14. september. Prisen for lufthavnen ventes nu at blive 4,7 milliarder euro (ca. 35 milliarder kroner), mere end det dobbelte af det planlagte.

Kilder: Berliner Zeitung, Berlin Brandenburg Airport m.fl. Research: Allan Graubæk og Rasmus Kibæk Skytte

Flyrejsende til Berlin kan se frem til at lande i en ny lufthavn, der blandt andet vil gøre det lettere at komme ind til centrum. Problemet er bare, at ingen aner, hvornår den åbner.

Det har ellers ikke skortet på officielt fastsatte åbningstider for den nye Berlin Brandenburg International-lufthavn.

Indtil videre gælder datoen 17. marts 2013, men meget tyder på, at den dato heller ikke kommer til at holde. Tidligere datoer hed 3. juni 2012 og 30. oktober 2011.

LÆS ARTIKEL Flyselskab: Forsinkelse er skidt for tysk image

Den nye lufthavn skal ligge syd for Berlin, og den kommer til at genbruge en del af arealet fra den nuværende Schöneberg-lufthavn, som benyttes af blandt andre easyJet.

SAS og Air Berlin flyver til Tegellufthavnen i den nordvestlige udkant af Berlin, og denne lufthavn skal nedlægges, når Brandenburg står klar.

Danske berlinrejsende kan muligvis være ligeglade med, om de lander i den ene eller den anden lufthavn.

»Det kommer ikke rigtig til at betyde noget for vore kunder. Vi holder fast i vore slottider (afgang og ankomst, red.). Vi har ikke planlagt at øge intensiteten i forbindelse med indvielsen af den nye lufthavn«, siger Trine Kromann-Mikkelsen, pressechef i SAS.

Øget trafik i andre lufthavne
Andre selskaber, for eksempel Lufthansa, havde allerede nået at udvide deres antal af flyvninger fra Brandenburg-lufthavnen med virkning fra 3. juni i år, som i lang tid så ud til blive startdatoen. Det har så medført øget trafik til de eksisterende lufthavne.

LÆS ARTIKEL Nostalgisk luftrejse: Flyv ind i himlen med en »baby« fra 1936

Lokale beboere nær Tegellufthavnen siger til avisen Berliner Zeitung, at der nu letter eller lander et fly hvert andet minut i dagtimerne – tidligere var det kun hvert femte minut.

Denne øgede trafik kan medføre, at der i den ellers meget overskuelige Tegellufthavn kan opstå øget ventetid i security eller ved udlevering af bagage, men det er tilsyneladende heller ikke noget, der berører SAS:

»Vi kan ikke mærke noget på vores punktlighed i Tegellufthavnen«, siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen.

Dyrt.  De samlede omkostninger for byggeriet af lufthavnen ser ud til at ligge på 4,7 milliarder euro - mere end det dobbelte af det oprindelige budget. Foto: Flughafen Berlin Brandenburg

Fra Tegel kører man i dag med bus eller taxa ind til centrum af Berlin. Fra Schönefeld går turen med tog eller taxa, og dem, der vælger toget, kan se frem til en lettelse, når den nye lufthavn er klar.

Så slipper man nemlig for den nuværende spadseretur på en lille kilometer fra terminalen til togperronen – i den nye lufthavn holder toget under terminalbygningen.

Det er tydeligt, at nogle af flyselskaberne selv er i vildrede med, hvornår den nye Brandenburglufthavn tages i brug – den officielle dato er som nævnt 17. marts. Ved bookning på SAS’ og Lufthansas hjemmesider skal man helt hen til 30. marts, før der skiftes fra Tegel til Brandenburg. EasyJet og Air Berlin er mere konsekvente – de følger den officielle dato 17. marts.

LÆS ARTIKEL Ingen ligestilling i cockpittet: Mænd dominerer i luften

Air Berlin har et bud på den nye startdato:

»Vi tror, at det bliver i løbet af denne sommer«, siger kommerciel direktør Paul Gregorowitsch til Politiken.

Der er tilsyneladende mange årsager til, at lufthavnsbyggeriet er blevet så forsinket.

To ’syndere’ er dog blevet udpeget: Brandslukningsanlægget har ikke fungeret godt nok til at blive godkendt, og forhandlingerne med de lokale beboere om støjdæmpning af deres boliger har også trukket længere ud end planlagt – og ser ud til at blive meget dyrere end først tænkt.

Desuden har der tilsyneladende været ekstremt dårlig planlægning af arbejdet med lufthavnen. Aviser i Berlin har beskrevet, hvordan malere mødte op for at male en mur, som desværre slet ikke var opført endnu.

For kort tid siden forlød det, at pengekassen i lufthavnen var ved at være tom, så man risikerede at måtte indstille byggeriet. Berlins bystyre gik formentlig i lettere panik ved udsigten til at have en halvfærdig lufthavn, og et økonomisk redningsnet er nu spændt ud.

Der kommer penge fra den tyske forbundsstat og formentlig også fra EU. I alt ser byggeriet af lufthavnen nu ud til at koste 4,7 milliarder euro (ca. 35 milliarder kroner), altså mere end det dobbelte af det oprindelige budget på 2 milliarder euro (ca. 15 milliarder kroner).

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...