Annonce
Annonce
Turen går til 23. okt. 2012 KL. 15.36

Ukendt regel kan annullere din flybillet

Flyselskaber og rejsebureauer sløjfer hjemrejsen, hvis du ikke bruger udrejsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kommer du af en eller anden grund for sent og misser dit fly, når du skal rejse ud af Danmark, så mister du efter al sandsynlighed også din hjemrejse.

Ud- og hjemrejse betragtes som én billet, og den er tabt, hvis udrejsen ikke benyttes. Reglen er kendt af de færreste - bortset fra flyselskaber og rejsebureauer.

Det kan altså blive dyrt at komme for sent, for det er ikke nok at erstatte det mistede sæde med et nyt på en senere afgang. Der skal også købes ny hjemrejse.

LÆS OGSÅPas på når du køber flybilletter på nettet

Kontant har fået en række henvendelser fra passagerer, der er meget overraskede over at havne i den situation, og tidligere afgørelser i Forbrugerklagenævnet og Pakkerejseankenævnet viser, at det kan betale sig at klage. Men de fleste flyselskaber og rejsebureauer holder fast i reglen.

Kontant har lavet en rundringning til 10 flyselskaber, 10 online rejsebureauer og 10 fysiske rejsebureauer.

Vi siger, at vi gerne vil bestille en returbillet, men ikke er sikre på at kunne nå flyet på udrejsen, og spørger, om det får indflydelse på hjemrejsen?

9 ud af 10 flyselskaber annullerer hjemrejse
Air France svarer for eksempel: »Vores billetter skal flyves i sekvens, det vil sige, at hvis du ikke flyver ud, så bliver hele billetten aflyst«.

Svaret er typisk. Fra seks ud af de ti flyselskaber er beskeden den samme: de annullerer simpelthen hjemrejse-billetten, hvis man misser sin udrejse. Hos andre selskaber - som fx KLM - gælder reglen tilsyneladende kun de billige billetter. Og SAS råder os også til at købe deres dyrere billetter, hvis vi ikke vil risikere at miste vores hjemrejse-billet:

Kun ét ud af de 10 flyselskaber annullerer som udgangspunkt ikke hjemrejse-billetten. Det er Norwegian.

LÆS OGSÅFlyselskaber taber to boardingsager med et brag

Vi har også spurgt nogle af de firmaer, der arrangerer rejser med tog, bus og færge. Hos DSB har man stadig sin hjemrejsebillet, selv om man ikke tager toget på udrejsen. Og det samme gælder de busselskaber, vi har talt med. Til gengæld skal man være opmærksom, hvis man køber en billet til færgen. DFDS MiniCruise annullerer nemlig hjemrejsen, og det samme gør Stena Line, hvis der er tale om dagsbilletter.

17 ud af 20 rejsebureauer annullerer hjemrejse
Kontant har, som nævnt, også tjekket ti rejsebureauer med fysiske butikker og ti online bureauer.

Igen siger vi, at vi gerne vil bestille en returbillet, men ikke er sikre på at kunne nå flyet på udrejsen.

Hos syv ud af ti fysiske rejsebureauer får vi at vide, at vi risikerer at miste vores billetter til hjemrejsen.

Og når vi tjekker hos online bureauerne, så skriver de alle i deres betingelser, at de aflyser din hjemrejse. Som det lyder i Travelstones betingelser:

»En flybillet/fly kuponer skal ALTID benyttes i kronologisk rækkefølge. Benyttes udrejsen på en flybillet ikke, forbeholder luftfartsselskabet sig ret til at annullere hjemrejsen uden varsel«.

LÆS OGSÅEva er fyret: SAS fjerner omstridt robotmedarbejder

Og nogenlunde det samme skriver Travellink.dk, MrJet og Expedia.dk. Hos travelstart, goleif, budjet, supersaver, flybillet og seat24 som alle er en del af Den Danske Rejsegruppe, er budskabet det samme:

»Ved bestilling af en tur- og returbillet er det ikke muligt at undlade at benytte sig af udrejsen og kun anvende hjemrejsen. Gør man dette, annulleres hele rejsen automatisk af flyselskabet, og det er ikke muligt at få billetten refunderet efterfølgende«.

Urimelige regler
Hos Forbrugerrådet synes de reglerne er urimelige:

»Efter vores vurdering, er det fuldstændig urimeligt, at forbrugeren ikke kan få lov til at bruge sin hjemrejse billet, hvis han/hun ikke bruger den på udturen«, siger Mads Mølgaard Bräuner, jurist i Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅForbrugerrådet: Flybranchen er det rene cowboyland

Rådet mener heller ikke, reglen skal gælde, selvom selskaberne skriver det tydeligt på billetterne

»Fordi man har betalt for en ud - og en hjemtur, så har man jo sådan set lagt pengene for det, og man har købt en vare, og så kan man ikke sige, at man kun kan få halvdelen af varen, bare fordi man måske ikke vælger at bruge første del - her turen ud«.

Se mere i Kontant på DR1 i aften klokken 21.05.

nyheder@pol.dk

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...