Annonce
Annonce
Turen går til 30. okt. 2012 KL. 07.00

Chokofontæner og fransk topmad: Kastrup opruster på gourmetfronten

Københavns Lufthavn satser på det gastronomiske område med nye butikker og restauranter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der hænger store stykker oksekød til modning på kroge i en glasmontre. Gæsterne i restauranten spiser i små bokse eller borde, hvor sofaerne lyser op i en genkendelig mørkerød farve.

Nej, vi befinder os ikke i bøfmekkaet MASH’s lokaler i det indre København, men i Københavns Lufthavn, hvor restaurant konceptet siden juni har haft sin fjerde danske afdeling.

Det er en sen formiddag, lige tidligt nok til frokost, på en tilfældig og stilfærdig torsdag. Restaurantens assistant manager, Christer Igesten, har udsigt til et selskab på fem finner, en herre alene ved et bord og et ældre ægtepar, der er ved at sætte sig til rette.

LÆS OGSÅToprestauranter rykker ind i Københavns Lufthavn

Han har været her siden restaurantens åbning og ifølge ham er der blevet taget godt imod bøf og bearnaise af lufthavnens gæster.

»Vi startede stille og roligt ud hen over sommeren, men det passede også meget godt, så vi kunne lære rutinerne at kende. Det er jo et andet miljø end restauranten i Bredgade. Her har folk ikke så meget tid til at spise i og gæsterne kommer gerne i store bølger«, siger Christer Igesten.

Han fortæller, at der som regel er travlt mellem klokken 17 og 19.30 tirsdag, torsdag og fredag, men at man højest kan komme til at vente på et bord i fem til 10 minutter, når der er mest travlt.

»Det skifter meget i forhold til, hvor mange gæster her«, siger Christer Igesten og peger ned på det, han kalder »hovedgaden« nedenfor restaurantens trappe.

»Hvis der ikke er fyldt dernede, er der heller ikke fyldt heroppe«.

Vifter med vouchers
Normalt angiver antallet af bordbestillinger, hvor travlt man kan få på en restaurant, men for MASH i Københavns Lufthavn findes også en anden indikator.

For de kan kigge op på den blå skærm med afgangtider og flyinformation, der hænger centralt i restauranten.

»Hvis vi for eksempel kan se, at en afgang til Bangkok pludselig er forsinket nogle timer, så ved vi, at der lige om lidt står en masse passagerer og vifter med deres vouchers. Og så ved vi, at vi får travlt. Så gælder det om at nå at komme på toilettet«, siger Christer Igesten.

LÆS OGSÅDansk verdensmester-kok skal lave lufthavnsmad

Lige over for MASH på ’gadeniveau’ ligger den kun en uge gamle Peter Beier Chokolade-butik, der er endnu et nyt skud på stammen af mad- og delikatesse-tiltag i lufthavnen.

En stor chokoladefontæne pryder indgangen til butikken, der ellers udstyret med alskens chokolade. Fra håndlavede æsker lavet af fibre fra banantræer, hvor topmodellen koster 975 kroner for lige over et kilo til dinoformede chokodyr til børnene og konfekt i glasmontren.

Butiksbestyrer Mette Wallentin byder på små stykker med chili og mango. Eftersom butikken kun har haft åbent en uge, har hun svært ved at se tendenser i, hvad folk specifikt går efter og hvilke nationaliteter, der køber mest.

Hun fortæller, at mange forretningsfolk naturligt nok køber gaver mad hjem, mens det derimod er overraskende, at de har masser tid til at stå og vælge særlige stykker chokolade, der skal med ned i posen.

»Kan du ikke lave en lille god samling til min mand, der elsker chokolade«, lyder det pludselig fra en kunde, der står klar til at vælge ud mellem de mange varianter.

Hæderkronet fransk restaurant
Længere nede ad lufthavnens centrale strøg, ved indgangen til B-fingeren, der er et af Københavns absolutte knudepunkter, proklamerer en stor hvid væg, at her åbner Le Sommerlier Bar og Bistro snart.

Den hæderkronede franske restaurant fra Bredgade i centrum af København skal til december ligge dér, hvor kaffe og barstedet Eyecon i dag holder til. Ifølge lufthavnens kommunikationschef, Søren Hedegaard Nielsen bliver der savet og hamret for fuld kraft lige nu. Køkkenet er bygget om, og nu er turen kommet til baren.

LÆS OGSÅPengene flyver ud af din lomme i lufthavnen

Fortsætter man længere ind i lufthavnen møder man Lagkagehuset, hvor der er fuld knald på. Lufthavnsgæster skal have latte, sen morgenmad eller en sandwich til at tage med om bord.

På næste hjørne holder saftfænomenet Joe & The Juice til. Store baljer formet af trådnet står fyldt med presklare efterårsæbler. Det hviner fra juicepresserne, når endnu en bestilling gøres klar, mens de besøgende snakker om den forestående rejse eller tjekker deres smartphones.

Det hele skal dog ikke gå op i modejuice og fransk brasseriemad. Ved indgangen til A-fingeren sidder et ungt par og guffer hotdogs fra en af de mange pølsevogne, der sideløbende med lagkagehuse og bøfrestauranter også har fundet vej ind i Københavns Lufthavn.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Tenerife

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere