Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 22. feb. 2012 KL. 23.28

Offpiste: Sådan sikrer du dig mod lavineulykker

Ekspert guider til, hvordan du bevæger dig mest sikkert uden for pisterne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Lavinefare


Flag med gule og sorter terner nær Chamonix i de franske alper. Flaget betyder at der er fare for laviner.

Sådan er den europæiske skala fra 1 til 5, som du kan se ved liftstationen:

  1. 1. gult flag - lav risiko
  2. 2. gult flag - begrænset risiko
  3. 3. gult/sortternet flag - medium risiko
  4. 4. gult/sortternet flag - høj risiko
  5. 5. sort flag - meget høj risiko

Det er farligt at køre udenfor pisterne. Og jo mere sne der falder, jo farligere. Punktum.

LÆS ARTIKELPopulært lavineudstyr giver falsk tryghed på skiferien

Men kan du ikke nære dig, så er her fem råd til at minimere risikoen fra Nikolaj Smedegaard, leder af skilinjen på Skolerne i Oure, Sport og Performance. Han er Euro Ski Pro og er dermed certificeret til at guide gæster ud i offpisten:

1. Bemærk lavineflaget og tal

Hold øje med det gule (og eventuelt sorte) flag ved lifterne og det tal, som pistepersonalet har noteret. Og tag det alvorligt.

»Hvis lavinefaren er 4 eller 5, så bliver man på pisten. Alt andet er hul i hovedet«, siger Nikolaj Smedegaard.

Typisk bliver lavinefaren højere, hvis det stormer, samtidig med at sneen falder. Eller hvis der sker store temperaturudsving. Det gør snekrystallerne runde, så de hæfter dårligere sammen og dermed bliver ustabile.

LÆS ARTIKELHold øje med lavinefaren inden skiferien i Sverige

2. Bliv i nærheden af pisten

Du kan få masser af gode oplevelser med dybsne i nærheden af pisterne og i områder, som de andre skiturister har kørt op i forvejen.

»Øv dig tæt på pisten og søg ud, hvor du kan se, rigtig mange andre har kørt. For når der ligger mange spor i forvejen, så bliver sneen bundet til bakken af sporene, og så er det mere sikkert«.

Derimod skal du undgå at opsøge helt rene, hvide flader. Der er sikkert en god grund til at folk, der kender området bedre end dig, og som sikkert også har været tidligere oppe end dig, ikke har kørt på netop den plet endnu.

LÆS ARTIKELSådan finder du de rigtige ski

3. Hold dig til træer og bløde bakker

Vover du dig alligevel længere ud, så hold dig til bevoksede flader med træer og buske, som holder på sneen. Og kør på bakker, der ikke er alt for stejle.

»Er hældningen over 25 grader, så skal du undgå bakken. Undgå også nordvendte skråninger om vinteren, for der er sneen koldere og mindre sammenhængende. Om foråret er det de sydvendte, solbeskinnede skråninger der er farligst«.

Nikolaj Smedegaard anbefaler også, at man undgår at køre nede i slugterne, men at man bliver på skråningens naturlige højderyg hele vejen ned.

LÆS ARTIKELSådan får du en bedre balance på ski

4. Køb en guide

Et helt kætterisk råd er at købe sig til den ekspertise, man ikke selv har. Spørg hos den lokale skiskole og få en halv eller en hel dag i godt selskab.

»Jeg hyrer altid selv en guide eller kører med en lokal den første dag, så får jeg de informationer om de gode steder, som gør, at jeg selv kan søge ud bagefter«, siger Nikolaj Smedegaard, trods det faktum at han på papiret gerne selv må guide andre gæster overalt.

LÆS ARTIKELTag til Sverige og oplev en af verdens bedste snowparker

5. Få det rigtige udstyr

Bliver du seriøst interesseret i at komme udenfor pisten, så er en lavine-beeper (der sender signal hele tiden, og som kan stilles på 'søg', hvis kammeraten forsvinder), rygsæk med skovl og sonde absolut nødvendigt. En samlet pakke kan fås fra 2.500 kroner. Men du er nødt til at have en ven med, der har udstyr, og I skal kunne finde ud af at søge efter den, der er forsvundet.

»Det kræver en del øvelse at blive hurtig til at finde en begravet beeper. Det er nødvendigt hjemmearbejde, som også mine elever på skilinjen kæmper med«, siger Nikolaj Smedegaard.

Luksusløsningen er en abs-rygsæk, der er en slags oppustelig airbag, som holder skiløberen over en eventuel lavine. Systemet er effektivt, men også dyrt (5.000-7.500 kroner) og tungt at køre rundt med.

Derudover findes der Recco-systemet, som er passive reflektorer, der er syet ind i tøjet. De er i sig selv absolut ikke god nok sikring i offpisten.

LÆS ARTIKELPristjek: Her får du mest for pengene på skiferien

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
26. maj. KL. 07.00

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Rom

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Buenos Aires

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...