Annonce
Annonce
Turen går til 19. apr. 2012 KL. 13.41

Tag på sommerski i naturens egen dybfryser

Få ski og sommer til få penge ved at udnytte en af Europas gletsjere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sommerski

Se Rasmus Lundbys tips til hvor du kan stå på ski om sommeren her:
10 cool steder til en varm sommer

Evig sne i bevægelse

10 procent af Jordens overflade er dækket af gletsjere, altså evig is. Heri er medregnet iskapperne på polerne og Alaska. Gletsjerne indeholder 75 procent af vores ferskvandsressourcer.

Der findes gletsjere, hvor man kan løbe på ski om sommeren over hele verden – heriblandt Folkefonna, Galdhøpiggen og Stryhn i Norge, Whistler i Canada og Timberline Lodge i Oregon, USA.

Global opvarmning og afsmeltning har betydet, at man flere steder har forbudt sommerski og ofte dækker iskappen med presenninger om sommeren.

En gletsjer opstår i bjergområder, hvor temperaturen året rundt for det meste holder sig under 0 grader.

Gletsjeren dannes af sne, der langsomt omdannes til grovere krystaller, som senere bliver kompakt is, efterhånden som sneen presses længere ned af vægten ovenfra. Gletsjeren smelter hele tiden en smule nedefra, og derfor kurrer den ganske langsomt nedad bjerget.

Den vand, som smelter ud af en gletsjer i dag, stammer fra sne, der kan være faldet for 500 år siden.

Kilde: National Snow and Is Datacenter, Colorado.

Du behøver ikke vente helt til næste vinter. Du kan allerede i det sene forår og i sommeren smugle et par dages skiløb ind i programmet, hvis du har mulighed for at komme til Alperne.

Ski på en gletsjer i cirka 3 km’s højde findes flere steder i f.eks. Østrig, hvor man kan bruge det som en afveksling fra vandreferien, bilturen sydpå eller varme dage med mountainbike.

LÆS ARTIKELDen svenske vildmark lokker med vilde oplevelser

Ud over en stor sikkerhed for sol er der garanti for meget rimelige priser, for sommer er i Østrig absolut lavsæson.

Faktisk findes der mennesker, der bevidst lægger skiferien, når skisæsonen er slut. En af Danmarks absolut dygtigste skiløbere, Rasmus Lundby, tidligere landsholdstræner og bestyrelsesformand for Den Danske Skiskole, siger:

»Vi tager gerne en kort skiferie på tre-fire dage omkring Bededag eller Kristi Himmelfart, hvor vi kan lave mange flere ting end på en normal skiferie, når vi er færdige med at stå på ski: gå rundt i dalen i shorts, spille tennis og vandre mellem køer, der græsser. Det er bedre end at sidde hver eftermiddag og kukkelure på et lille fransk hotelværelse eller i en hytte i Norge«.

LÆS ARTIKELSå hurtigt kan dine børn lære at stå på ski

»Det allerbedste er, at jeg ikke behøver bekymre mig om, at ungerne skal fryse ihjel på Trysilfjeldet. Vejret er bedre end om vinteren, så der er også garanti for, at konen får en fin kulør«, siger Rasmus Lundby, der i det civile er gymnasielærer i Aalborg.

Det er billigt
Den store fordel ved sommerski er – ud over vejr og sommerstemning – ifølge Rasmus Lundby, at det er billigt:

»Man kan finde en uges ophold med halvpension for 1.000 kroner pr. person. Men man skal selv finde det på nettet – stederne reklamerer ikke med det, da sæsonen er slut for dem«.

Er man et rigtigt luksusdyr, er mange hoteller og pensioner i Østrig veludstyret med spa, bad og wellness. Som i lavsæsonen fås for fornuftige penge.

LÆS ARTIKELPristjek: Her får du mest for pengene på skiferien

Rasmus Lundbys absolut foretrukne gletsjer til familiebrug er Sölden i Østrig, som er meget stor og delt i to, Tiefenbach og Rettenbach. Tiefenbach er flad og god til børn og begyndere, mens Rettenbach er stejl og bliver brugt til World Cup-løb. For mere rutinerede skiløbere anbefaler han Hintertux, gletsjeren i Zillertal-området.

Rigtig snegaranti
For Rasmus Lundby er det vigtigt at fortælle, at skiløb på en gletsjer er fuldkommen ligesom at løbe på ski på almindelig sne. For selv om en gletsjer er en enorm kappe af evig is, er isen dækket af et lag sne. Forskellen mellem vinter- og sommerski er, at man i lifternes åbningstid fra 9 til 15 kan opleve en hel skisæson.

»Om morgenen har du den hårde sne, som man kender den i december måned. Ved frokosttid er sneen lidt blødere som i marts. Og om eftermiddagen er det som at stå på ski i påsken, hvor sneen bliver til slush«, forklarer Rasmus Lundby.

Man må dog indstille sig på, at der er transporttid fra hotellet op til gletsjeren. Antallet af piste-kilometer er også begrænset, så nogle få dage på sommersne er som regel nok.

LÆS ARTIKELLangrend boomer blandt danskerne

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...