I gamle dage sagde togene fut, fut. I hvert fald noget, der minder om. Nutidens tog lyder i virkeligheden mere som en ældre bil, kombineret med lidt knirken fra samlinger rundt i vognen.

Det er nu også en god, tryg lyd, tænker jeg, da jeg ligger i en velredt seng i et tog fra Hamburg til Innsbruck i Østrig.

Omkring mig ligger min sovende familie. Bagerst i toget står vores bil parkeret.

Vi er på vej på skiferie og er kørt fra København om formiddagen, ankom om eftermiddagen til Hamburg, og på banegården trillede vi bilen op på en togvogn, fik en kupe med seks senge og triller nu sydpå i vores lille, midlertidige hjem på omkring otte kvadratmeter.

LÆS OGSÅSpring køen over, når du lejer bil

Sidste år gjorde 33.800 danskere det samme, og sparede dermed sig selv for den lange køretur på autobahn. Godt 300.000 bilister i alt blev transporteret rundt i Tyskland på den måde i 2011.

Under den udmærkede dyne ligger jeg og tænker på de stakler, der drøner ned ad autobahn på vej syd- eller nordpå, mens de drikker dårlig tankstationskaffe og misser en nats søvn. Jeg vender mig i sengen og ligger ekstra godt ved tanken.

LÆS OGSÅStort pristjek: Her får du den billigste skiferie i Europa

De vuggende bevægelser bringer hurtigt ro og søvn med en drengerøvsagtig tilfredshed i bevidstheden. Der er en smule eventyr over at sove i et tog for første gang siden interrail-dagene.

Men eventyret koster. Hvis du er meget grundig og fleksibel, kan du finde skæve afgange, der koster ned til knap 2.000 kroner for familien. Så sover du primitivt, hvor der er redt op i gamle kabinevogne med simple senge og uden eget toilet. Den afgang og kabine, vi har valgt, er anderledes luksusbetonet og koster helt op til 16.000 kroner for en returbillet.

Chili con carne med frost
Mine tre børn på 3, 7 og 10 år tager det også som en oplevelse. Før vi kastede dem i dynerne, og de hurtigt faldt i søvn til de vuggende bevægelser, kravlede de rundt i den kreativt indrettede kabine, hvor de sparsomme kvadratmeter både indeholder seks senge, toilet, bad, håndvask og bagagenet.

Der er ikke plads til to tyksakker, der skal passere hinanden, men dem har vi heldigvis ingen af, så det går fint. Og legeplads og soveplads i ét er ganske praktisk.

I hver en vogn står en steward parat til at hjælpe. Både med at rede senge, servere kaffe eller tørre cola op fra gulvet, når en af de kære små har væltet sin sodavand.

»Det var togets skyld, far«.

Det er jo egentlig et lille, rullende hotel, vi er i. Og vi hygger os.

LÆS OGSÅPas på elgene, når du kører på skiferie

Da det nærmer sig spisetid, går vi i restaurantvognen. Men hvor jeg måske havde en lidt naiv forestilling om en stemning a la Mordet i Orientekspressen, bliver jeg slemt skuffet.

Med splejsede plasticborde, spinkle stole og et madrepertoire, der svarer til en DSB-kiosk på en større provinsstation, giver det ikke nogen Agathe Christie-fornemmelser. Tilbage er selve princippet ved at sidde på stole og spise i en cafe i et tog, hvilket dog også kan få lyset frem i børneøjne, og en (meget lille) flaske rødvin hjælper de voksne en smule. Papbrød og chili con carne med lidt frost i midten trækker dog ned.

Heavy-vækning
Efter en rolig nat, hvor jeg dog er vågnet et par gange og har kigget ud på øde, tomme, sydtyske togstationer, bliver min rolige søvn med de vuggende bevægelser afbrudt af en heavyguitar-solo klokken 7.00. Om det er vores langhårede steward, der har lavet sin egen morgenvækning, eller det er den officielle DB Autozug-vækning, ved jeg ikke, men effektivt og lidt sjovt er det.

Vi tager et hurtigt bad i mini-mini-brusekabinen og har svært ved at nå morgenmad i cafeen, så vi køber en morgenmadsboks, som bliver spist på sengen i vores kabine med juice, croissant, brød og mere til 45 kroner, og får en kop kaffe oven i til en 20’er mere. Ingen dårlig stemning over krumme-spild og appelsinjuice-dryp på dynen. Det skal alligevel vaskes.

Da toget triller ind på stationen i Innsbruck, er det heftigt snevejr på en måde, som man ellers kun ser i Disneys juleshow. Stationen er smurt ind i sne, og lydene af tog er dæmpet, og kløen efter at få ski på er intens.

LÆS OGSÅVinterdæk er gratis i Tyskland

Snevejret er endnu en grund til, at det var rart at slippe for køreturen. Af erfaring ved jeg, at autobahn ikke er sjov i snevejr. Men Autozug har åbenbart også lidt svært ved at håndtere det, for vi står i kulden en time, inden bilen er klar til at blive kørt af toget.

Derfra har vi bare to timers kørsel til Skiwelt Wilder Kaiser Brixental, der er vores destination. Godt udhvilede og et lille eventyr rigere.

Alligevel er det ærgerligt, at vi først har ski på over middag, så den samlede transporttid fra København og til skibakken er over et døgn. Eller godt 10 timer mere end en turbo-biltur med enkelte stop på tankstationer, dårlig kaffe og Redbull til at holde sig vågen.

Havde vi selv skullet betale, var den dyre løsning aldrig kommet på tale. Men en billig afgang vil vi overveje en anden gang, selv om det koster mindst en formiddag på ski i forhold til både flymodellen og køreturen ad autobahn.

Politiken var inviteret af DB Autozug.