Solen har gjort sneen tung, og et øjebliks uopmærksomhed på de opkørte pukler fører til sæsonens første styrt. Ganske udramatisk. Og uden sammenligning med de styrt, som verdens bedste skiløbere risikerer lige ovre på den anden side af bjerget. Her afvikles Kitzbühels berømte Hahnenkammløb, som anses for at være det mest krævende i mændenes alpine World Cup.

Vi er ankommet til Kitzbühelalperne denne lørdag hen på formiddagen efter en god times flyvning fra København til Salzburg og en god times kørsel med taxi videre til byen Kirchberg i det østlige Tyrol – få kilometer fra selve Kitzbühel.

Efter check-in på Hotel Sonne træffer vi over en kop kaffe det svære valg: Skal vi tage over til Kitzbühel og overvære mændenes styrtløb med hastigheder på op til 135 km/t.? Eller skal vi hoppe i skistøvlerne? Valget skulle foretages under vores besøg, som fandt sted i skisæsonen 2011.

Det kribler i tæerne, og vi vælger det sidste.

LÆS ARTIKEL Læserne: Her er de endnu uopdagede skisteder

Ikke uden grund omtales Kitzbühel ofte som et legendarisk og klassisk skiområde. Legendarisk på den måde, at Hahnenkammløbet har fundet sted hvert år siden 1931 og i 1966 efter sigende var inspirationskilde til den alpine World Cup, som vi kender den i dag. Klassisk på den måde, at skiløb er i fokus, mens der i forhold til mange andre steder er skruet lidt ned for afterskiingfester og støvletramp på bordene.

Efter godt fire timer på ski med blå himmel og udsigt over Kirchberg og Kitzbühel runder vi da også dagen af i ro og mag på Restaurant Seefeldstubn. Den er en af ni såkaldte KochArt-restauranter i Brixentalregionen – her er retterne på menukortet hovedsageligt baseret på råvarer fra regionen. Den solide gullasch, som er dagens ret, stammer med andre ord fra en ko, der har græsset i nærheden.

Dag 2

Solen skinner på Hansi. Den populære østrigske sanger med efternavnet Hinterseer er naturligvis at finde i det solbeskinnede målområde i Kitzbühel under søndagens slalomkonkurrence for mænd.

Den tidligere professionelle skiløber er født – og bor – i Kitzbühel. Og da han dukker op uden for VIP-området, flokkes unge og gamle omkring ham for at få en autograf.

I det hele taget er kendisfaktoren høj i Kitzbühel – ikke mindst i slutningen af januar omkring World Cup. Selvfølgelig kan man møde de alpine idoler som Kostelic, Miller og Zurbriggen.

Over 80.000 mennesker følger denne weekend de tre konkurrencedage. Og der er fest og glade dage. Mange er klædt ud og har tudehorn med, som bruges flittigt, når skistjernerne – ikke mindst de østrigske – skærer sig tæt rundt om pistens blå og røde flag.

LÆS ARTIKEL Skiterræn for hele familien

Enorme mængder rygende varm Glühwein bliver i løbet af weekenden langet over diskene fra de mange udendørsbarer og midlertidige boder i Kitzbühels brolagte gågader. Enkelte boder tilbyder østers og champagne. Fint skal det være.

Dermed også sagt, at der er penge at spare ved at tage et hotel i Kirchberg frem for i Kitzbühel. Begge byer er hyggelige. Men i Kirchberg er der Seiko i urmagerens udstillingsvindue. I Kitzbühel er der Rolex.

For børnefamilier er det også værd at tage med i betragtning, at pisterne ned til Kitzbühel rent faktisk foregår via Hahnenkammpisterne og er noget sværere end dem, der fører ned til Kirchberg.

Dag 3

Solen har ikke en chance. Sneen høvler ned, da vi fra morgenstunden begiver os på skisafari i Kitzbühelalperne. I alt 170 kilometer pister forbundet af 54 gondolbaner og lifte ligger foran vores skisnuder. Skiområdet ligger relativt lavt fra 800 til 2.000 meter, hvilket tidligere har været et problem i forhold til at garantere sne i hele skisæsonen. Men med nu 730 snekanoner er problemet løst.

»Der er investeret millioner af euro i området de senere år, så vi kan garantere vores gæster sne på pisterne i hele sæsonen fra begyndelsen af december til udgangen af marts«, forsikrer Christoph Stöckl, marketingchef for Kirchberg.

Samtidig er bjergene her fortrinsvis bevokset med græs. Det betyder, at der er ikke behov for lige så meget sne, som for eksempel i det mere klipperige St. Anton i det vestlige Tyrol.

LÆS ARTIKEL Offpiste-løb gør skituren sjovere

Men snekanonerne står stille i dag. Sneen falder stadig tæt, da vi når toppen af bjerget Pengelstein (1.938 m). Herfra går turen med gondolbanen S3, som forbinder Kitzbühel-Kirchberg-området med Jochberg.

S3 er berømt for sin spektakulære udsigt. I dag forhindrer snevejret os imidlertid i at skue de 400 meter ned i dalen. Derfor har vi heller ikke ventet på den ene gondol, der er udstyret med glasbund.

Sikkert fremme i Jochberg når vi op på bjerget Zweitausender, der med sine 2.004 meter er områdets højeste. Vi suser ned i 1.750 meters højde til restaurant Sonnalm, hvor vi får en gang biksemad med spejlæg serveret i en jernpande.

Dag 4

udfordring.  Hvis det regulære skiløb bliver for rutinepræget, kan man altid give sig i kast med lidt isklatring. Solen er for længst gået ned, da vi sætter os til rette i stoleliften i Gaisberg i udkanten af Kirchberg – uden skistøvler, men derimod med en kælk som sidemand. Efter dagens skiløb er det tid til endnu et skud adrenalin. Og til det formål er den 3,5 kilometer lange naturlige kælkebane med et fald på 435 meter velegnet. Ikke mindst om aftenen, hvor banen med sine mange hårnålesving er oplyst.

Ikke alle er lige vilde med tanken, men det hjælper lidt at få at vide, at der er investeret stort i banens sikkerhed. Og når man først lige finder ud af, at man sagtens kan bremse ned med fødderne, ender det i stor morskab og adskillige hasarderede overhalingsforsøg.

Halvvejs nede gør vi holdt. Her venter to lodrette issøjler på 18 og 25 meter badet i kulørte projektører. For 8 euro per hoved (75 kroner) tilbyder to erfarne klatreinstruktører gæsterne en klatretur, så højt op, som man nu lyster – eller evner. Forsvarligt bundet fast i en sikkerhedsline og med hjelm på foregår klatringen med en isøkse i hver hånd og pigge – Steigeisen – på støvlerne. Ikke nogen nem opgave, men dragende.

LÆS ARTIKELKom på ski før alle andre

Som altid på disse kanter ligger der en restaurant i nærheden, og vi kaster os over en gang Käsespätzel og andre østrigske retter, inden vi snupper kælkebanens sidste etape ned til Kirchberg.

Trætheden er begyndt at indfinde sig. Vi har stået på ski hele dagen i det nærliggende SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental, som er Østrigs største sammenhængende skiområde. Her ligger 279 kilometer pister, 91 lifter og 70 større eller mindre restauranter og barer parat, hvis Kitzbühel-Kirchberg ikke skulle slå til – eller hvis man skulle få lyst til at overnatte i en vaskeægte iglo. Kun konditionen og lårmusklerne sætter grænser.

Politiken var inviteret af Østrigs Turistbureau.