Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 14. feb. 2012 KL. 18.27

Skiferie: Her får du ro og plads til hele familien

Landsbyen Les Gets i Avoriaz giver adgang til 650 kilometer toptunet skiløb.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Alle vil gerne have masser af pister i højden, hvor sneen er bedst. Og mange vil gerne have autentisk alpehygge bagefter. I Les Gets (udtales Lé Sjæ) i 1.200 meters højde i det sydøstlige Frankrig kan man få begge dele.

Les Gets er en af tre mindre franske byer, der hænger i skørterne på skiresortet Avoriaz i 1.800 meters højde. De andre to er Morzine og Chatel, der også ligger i 1.000-1.200 meters højde i dalene neden for satellitbyen Avoriaz. Alle byerne er en del af Portes du Soleil, der også strækker sig ind i Schweiz. Lufthavnen i Genève ligger således kun en times kørsel væk.

LÆS ARTIKEL Flere danskere pakker skiene denne vinter

Hvor Avoriaz er arkitekttegnet og nyopført fra begyndelsen af 1980'erne, har de 1.300 indbyggere i Les Gets haft deres egen lift siden 1936, og det var Frankrigs første med afkobling. Det vil sige, at stolen bliver koblet af, mens skiløberne sætter sig til rette, hvorefter den bliver hægtet på kablet og kommer op i fart, når alle er på plads.

Les Gets har været en rigtig by siden 1100-tallet. Med landmænd, køer og osterier - som kaldes fruitière, da man betegner ost som koens frugter. Og i over 100 år har man vænnet sig til at leve af turister fra det nærliggende Genève. Det mærker man. Man er ikke i hænderne på tilfældige sæsonarbejdere, men på generationer af familier, der virkelig ønsker at se gæsten igen og igen.

Fra byen er der ca. 45 minutter inklusive lifttid, hvis man vil til Avoriaz via nabobyen Morzine. Men faktisk behøver man slet ikke forlade sin 'egen' dal, især ikke, hvis man har børn eller begyndere med.

I Les Gets har man udviklet sine egne pister, så det virkelig er sjovt og sikkert for børn og mindre befæstede skisjæle. Det store børneland ligger halvvejs op ad hovedpisten. Hvilket er en kvalitet, for det er ret kedeligt at skulle stå og sjoske rundt nede i dalen ved bunden af pisten, som det ellers er mange steder.

LÆS ARTIKEL Offpiste-løb gør skituren sjovere

Her er masser af transportbånd, hvor børn og voksne blot skal stille sig op for at blive trukket op ad den lille begynderbakke. Og her er et virkeligt imponerende indianerland, hvor de lidt mere øvede børn kan stå slalom mellem tipier, lave mad på bål og blive malet i ansigterne.

Og det allerbedste er selvfølgelig, at man - fordi Les Gets ligger i en slags blindtarm - slipper for fartbøllerne, der foretrækker at bo i Avoriaz og holder sig til de højtliggende pister derovre.

Fræs en tur til Schweiz
Men er man en habil skiløber, kan man glæde sig over adgangen til det store Avoriaz-område og de højtliggende og stejle pister derovre - blandt andet 'Muren', der fører næsten lodret ned til Schweiz.

Fra Avoriaz i 1.800 meter og op er der goldt højfjeld og gode pister af alle hældningsgrader. Men er man til hygge og skovskiløb, kan man tage på udflugt ned ad bjerget til for eksempel Chatel, der ligner en rigtig Asterix-landsby med masser af små bondehuse, og det mere mondæne Morzine, hvor der er masser af dyre chalet'er og restauranter.

Unge vovehalse vil nyde, at der omkring Avoriaz er lavet rigtig mange gode snowparker og skicrossbaner af forskellige sværhedsgrader.

Det bedste ved hele området er, at alle skiløbere, der kan klare en rød piste, kan komme rundt overalt. Man kan altid finde et alternativ til de stejleste pister.

Tilbage til fortiden
Når man har fået luftet den indre carving-djævel, er det helt rart at kunne vende næsen hjem til sin lille rolige by Les Gets. Her er der kommet lys i vinduerne i de små og mellemstore hoteller og i gågaden. Hvor man kan stille den lille sult med en crêpe salé, en pandekage med skinke og ost, og få sig en afterski-øl blandt modne mennesker.

For her er ingen gymnasieelever, ingen diskoteker, ingen pubcrawl. Til gengæld er der ro og stemning, skønne delikatessebutikker, slagtere og rigtige indbyggere, der slentrer gennem byen med deres børn og baguettes under armen. Lidt ligesom dengang før verden gik af lave.

LÆS ARTIKEL Fem rejsespil, der gør bil- eller flyturen sjovere

Det er også en oplevelse at besøge museet for spilledåser, Musée de la Musique Mécanique, i det grønne hus lige bag kirken. Her har man en af verdens største samlinger af automatiske klokkespil, lirekasser, banjoer, klaverer og hele orkestre, der bliver spillet af musikere fra fortiden, der har programmeret melodierne på valser, ruller eller hulkort. Den største spilledåse af dem alle er kirken selv, som har et orgel, der kan spille salmer og værker, som er forudindspillet på flere hundrede år gamle ruller.

Kort sagt: Les Gets er et godt bud, hvis man vil hurtigt på ski tæt på en lufthavn i et fuldblods fransk skisystem, men foretrækker hyggen på et mindre sted, hvis man har børn med eller flere med behov for lette pister og trygge omgivelser - og hvis man sætter pris på god standard på lejligheder og hotel.

Til gengæld må man affinde sig med, at der ikke er noget natteliv, og at man bruger en del kostbar skitid på at komme op i højderne.

LÆS ARTIKELPristjek: Her får du mest for pengene på skiferien

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
26. maj. KL. 07.00

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Amsterdam

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Madrid

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Firenze

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Frankfurt

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...