Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 13. feb. 2012 KL. 11.29

Få luft under skiene i en teenageramt snowpark

I svenske Stöten kan voksne snowpark-debutanter også få lov at køre med.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ordbog til snowparken

Box er en bred kasse med plastik på, som man lander skiene rutsje over. Senere kan man hoppe op og glide sidelæns eller baglæns over.

Fakie (eller switch) vil sige, at man køre baglæns enten til eller fra et hop.

Kicker er rampen bygget i sne, der får dig til at hoppe op i luften. Ved små hop lander man bare på sneen bagefter, men er det et rigtigt stort hop, er landingen en skråning nedad, der ligger flere meter efter hoppet.

Rails er en slags gelænder, man glider sidelæns hen over.

Twintip-ski er moderne ski, der bukker op i begge ender, så man nemmere kan køre baglæns. Skien er lettere, blødere og bredere end din normale pisteski og derfor mere egnet til trick og hop.

Om Stöten

Svenske Stöten ligger i den nordlige del af Sälen (770 km fra Malmø) på højde med Trysil i Norge.

Det er et klassisk, venligt familiested med områdets største faldhøjde (370 m) og mange gode, stejle pister og masser af snowparker og skicrossbane. I alt 18 lifter, 35 km pister og 15 km langrend.Alle hytter er ski-in ski-out, dvs. at de ligger lige ved pisten.

Stöten har også langrend, vandland, snescooterkørsel og stort traditionelt rensdyrhyrdetelt, en såkaldt same-kåte, hvor man kan få vildtkebab.

Faktisk har man også et ganske fint afterskiliv, især i weekenden, bl.a. i Hangaren, hvor der er plads til 250 mennesker.

Se mere på www.stoten.se

De store højttalere spændt på grantræerne spiller tæskehøjt militant hiphop. En flok unge skiløbere i pangfarver og hængerøv står og gejler hinanden op til det store hop, der får skiløberen til at flyve metervis op i luften. Et barn er væltet bagover efter et lidt for vildt hop og ligger og roder efter sine stave.

Man har med andre ord fornemmelsen af at være kommet ind på et meget stort teenagerværelse med et meget stort skilt, hvor der står: Forældre ingen adgang.

LÆS ARTIKELKan skiløb være vildt i Sverige?

Men der er faktisk også noget at hente for os, der langsomt, men sikkert er på vej mod de 50 eller mere. Især hvis man tager en instruktør. Og tager den med ro.

Fire små bump
»Prøv at køre over de fire små hop. Det er den blå linje, så det er altså den letteste del af parken. Bare stille og roligt. Ikke noget med at hoppe. Hold skiene i sneen hele tiden og kør over«.

Jörgen Styffe er skilærer i Stöten i Sälen, som ligger i den del af Sverige, som hedder Dalarna.

Her har man gjort meget ud af snowparken, for det er et stærkt salgsargument over for forældrene, der ønsker at holde børnene og de unge i familien beskæftiget. Og derfor konkurrerer skisportsstederne i Sverige hårdt om at have den bedste park.

Det lyder næsten for let. Bare at køre over de fire bump.

Men Jörgen Styffe ved, hvad han gør. Ved at sætte kravet så lavt opnår han, at jeg starter på en bølge af succes. Fordi jeg klarede fire bump.

LÆS ARTIKELBambi på glatte ski

Så da vi igen er kommet op til hiphopmusikken med ankerliften, er jeg blevet sulten efter mere. Nu vil jeg hoppe og have luft under skiene.

»O.k. Kør langsomt ned til hoppet. Læn dig frem hele tiden. Når skispidserne er ved den blå streg, der markerer afslutningen på hoppet, så sætter du af ved at strække ud. Og lige bagefter suger du skiene op under dig, gerne så bagenden af skiene er helt op under din numse«.

Jeg prøver at gøre, som der bliver sagt. Det kræver mod at læne sig frem, også selv om hoppet ikke er så stort. Og så skal man lave afsæt og opsugning af ski lynhurtigt efter hinanden.

Men jeg mærker allerede i første hop, at det duer.

For med skiene op under mig er mit tyngdepunkt meget mere centreret, og jeg kan lettere holde balancen i luften. Og selve landingen bliver langt mere blød end det, jeg har prøvet, når jeg nødtvunget har kørt i parken med mine børn. For begge spidser peger nedad, så man nærmest lander glidende.

Ørnen er landet
»Fantastisk. Jeg kan mærke, du tror på det nu«, siger en begejstret Jörgen Styffe.

»Nu skal vi til at lave tricks. Prøv at få lidt mere fart på, lidt mere højde, og så lader du benene gå ud til hver sin side, når du er i luften. Det kaldte vi en ’Spread Eagle’. Det er et skønt oldschool trick fra 1980’erne, som man desværre laver alt for lidt i parkerne i vore dage«, siger Jörgen Styffe.

Andre af hans favoritter er Daffy, hvor man tager et skridt i luften. Og Helikopteren, hvor man drejer 360 grader om sig selv, gerne med armene højt løftet.

Måske er det, fordi jeg er 49 år. Så synes skilæreren, at det er passende med tricks fra en fjern istid, tænker jeg ved mig selv, mens jeg kører mod første hop.

Blå linje i sneen dukker op. Kraftigt afsæt – og så ellers begge ski ud til siderne. Ind med dem igen. Og så rammer jeg sneen. Ørnen er landet.

Lande baglæns
Da Jörgen Styffe ser mit begejstrede, selvtilfredse udtryk, jubler han:

»Det er jo det, ski handler om. At man skal gøre noget, man ikke har gjort før. Få adrenalinen til at pumpe. Ski skal være sjovt«.

LÆS ARTIKELOffpiste-løb gør skituren sjovere

Jeg er i hvert fald klar. Klar til mere Eagle, Daffy og helikopter. Og til ’bonketønderne’, som man hopper forbi, mens man lige vipper dem et ’bonk’ med skiene.

»Det smukke er, at nu kan du også lave dine egne tricks. Bukke ned og gribe fat i skien, mens du er i luften. Twiste med skiene. Twiste og tage fat i skien. Du bestemmer. Alle har deres egen måde at gøre det på. Sådan er parken«, siger Jörgen Styffe, der nu har fået sådan lidt febervilde glasagtige øjne af bar begejstring over sin snowpark.

Men o.k. Jeg må indrømme, at der er mange gode grunde til at gå i parken. Humøret stiger. Det lægger op til samvær og små sjove konkurrencer. Og så er der dejlig høj musik til.

»Men faktisk kan du forberede dig til parken ude på pisten. Brug små hop og selve pistekanten til at få luft under skiene, og så kan du øve dig i at hoppe. Og i at dreje en halv omgang rundt, så du lander baglæns«, siger Jörgen Styffe.

For det er selvfølgelig den næste udfordring. At man skal flyve op i et hop. Vende 180 grader og så køre baglæns væk.

LÆS ARTIKELNy type ski kan blive fremtiden

Lyder det lidt for vildt, så har Stöten faktisk en superfacilitet. En ’Big airbag’, der er en enorm sort luftpude, som man kan lande i efter et ordentligt hop. Her kan man jo så prøve at dreje sig i luften en halv – eller hvorfor ikke en hel – omdrejning. Som er helt risikofrit, for man lander blødt i puden uanset hvad.

Turengårtil.dk var inviteret af Visit Sweden.

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
26. maj. KL. 07.00

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

London

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Istanbul

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Athen

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...