Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 27. sep. 2010 KL. 05.30

Eksperterne: Her er de fedeste skiferier

18 ski-destinationer, som er perfekte til familieturen, fartdjævlen eller den, der søger den ultimative ski-oplevelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De har drønet nedad tusindvis af pistekilometer over hele verden, og alle har de deres bud på, hvor det er bedst at stå på ski. Og hvis nogen kan betegnes som eksperter på ski, må det være denne lille snebuket af dygtige skiløbere, som giver deres bedste råd om fede skidestinationer videre til dig.

Turengårtil.dk har bedt seks erfarne skiløbere om at afsløre deres favoritdestinationer indenfor tre forskellige kategorier. Med familien på ski, med fartdjævlen på ski samt deres absolutte drømmedestination.

Med ski under fødderne tager de seks ski-elskere dig med på en jordomrejse til både Syd- og Nordamerika, Asien og flere forskellige og oversete skidestinationer i Europa.

God Rejse.

LÆS OGSÅ: Sådan sparer du tusindvis af kroner på skiferien

Johnny Albertsen, tidligere prof. skiløber og OL-deltager

Med familien på ski - Kvitfjell og Hafjell, Norge

"Her vil jeg vælge områderne Kvitfjell og Hafjell i Norge. Begge er tidligere OL-destinationer, og de har fantastisk præparation af pisterne, og generelt plejer der at være gode forhold. Hafjell er det største af de to, og Kvitfjell er faktisk for godt til at være sandt i den forstand, at det stort set er tomt, så du har et helt OL-anlæg for dig selv. Vil man samtidig have svært skiløb, så er Kvitfjell sværere end andre steder i Skandinavien."

Med fartdjævlen på ski - St. Anton, Østrig

"I St. Anton er alt ganske enkelt samlet på et sted. Uanset om det er friløb, porte, hurtigt, langsomt, begynder, svært, dyb sne, pukler eller andet, så findes det i St. Anton. Og selvom det desværre ikke er noget jeg har dyrket så meget indtil nu, så virker det som om, St. Anton også er rigtigt godt sted til afterski og med fine muligheder for god mad og en aften ude sammen med drengene."

Drømmedestinationen - Chile

"Chile har nogle fantastiske destinationer. Områderne Termas de Chillán, La Parva og Valle Nevado en halv time uden for hovedstaden Santiago byder på helt fantastisk skiløb. Jeg har været superheldig at besøge dem tidligere i karrieren, hvor det både vejrmæssigt og snemæssigt har været suverænt. Bare det at kunne køre på fede, forholdvis godt præpareret, bakker, samtidig med at kunne se ud over en millionby som Santiago, det var en fantastisk oplevelse."

Henrik Nørgaard, formand for Danmarks Skiforbund

Med familien på ski - Saalbach, Østrig

"Det er Østrig på grund af hyggen og serviceringen, og fordi gennemsnitstemperaturen er højere end i Norge. Der er ikke noget, der er mere ærgerligt end at have børn med til Norge, og de så fryser helt vildt. På den måde kommer de aldrig til at blive særligt gode til at stå på ski. Den mest familievenlige destination i Østrig, mener jeg er Saalbach."

Med fartdjævlen på ski - Val d’Isere, Frankrig

"Jeg vil tage til Val d’Isère i Frankrig. Her har jeg selv stået på ski i sammenlagt omkring 30 uger, og det rykker i mig for snart at vende tilbage igen. Området rummer nogle helt specielle skioplevelser for mig, både i dyb sne og med det pisteforløb, der er her. Det er pænt stort, selv om det ikke er det ultimative. Val d’Isère har en gletsjer, hvor jeg har kørt temmelig meget god off piste. Så det er både forhold og historie, der trækker mig dertil."

Drømmedestinationen - Nordamerika

"Det skal være Canada eller USA. Jeg kunne godt finde på at flyve til Boston og så køre til de nordamerikanske skiresorts, man kan nå derfra. Og så er der jo Vancouver med Whistler Mountain, jeg også rigtig gerne vil besøge.

LÆS OGSÅ: Tag børnene med på ski gratis

Per Munch, sneskribent, Politiken

Med familien på ski - Sverige, Norge og Østrig

"Norden vil altid være mit første bud, hvis man skal have børnene i gang med at stå på ski. Men hvis man taler om en hel skifamilie, der kan gebærde sig og klare røde pister, ville jeg søge mod alperne og især Østrig. Her er priserne ude i terrænet til at betale, og man har lidt mere lys, varme og længere pister end i Sverige og Norge."

Med fartdjævlen på ski - Saalbach, Østrig

"Mit yndlingssted er Saalbach, hvor området Skicircus tilbyder 200 kilometer skiløb i et stort, sammenhængende system af pister i alle sværhedsgrader og et godt, moderne liftsystem. Ofte skal man i Østrig bruge skibus for at komme fra den ene sektor til den anden, og det er en dræber, hvis flere familier skal koordinere at mødes efter skiskolen og i løbet af dagen. Saalbach er også en livlig by, hvor det er sjovt at gå rundt efter skiløbet. Er man mere til lugten af køer og intens familiehygge, så kan man vælge den lille naboby Hinterglemm. Skicircus har desuden en meget fin snowpark og markerede offpiste-ruter."

Drømmedestinationen - Chamonix, Frankrig

"Mit drømmested er franske Chamonix ved Mont Blanc, som er et af verdenshistoriens første skisportssteder. Området er enormt. Nogle af sektorerne er som almindelige franske skissportssteder, men prøv at besøge Les grands Montets, hvor man kommer ud af kabinen i 3.275 meters højde. Herefter er der kun upræparede nedfarter at vælge mellem. Berømt er også offpiste-turen Vallée Blanche, hvor man først skal med to kabiner op til bjergtoppen Aiguille du Midi i 3.800 meters højde, hvorefter der er tre kilometer offpiste ned. Alt er hundedyrt, men det er fantastisk. Og alle de tunge drenge og piger er på bjerget med deres pudderski, ABS-rygsække og lavinebeepere. Det vildeste man kan få i verden efter min mening - og så er byen oven i købet rigtig hyggelig."

Rasmus Lundby, formand hos Den Danske Skiskole

Med familien på ski - Hemsedal, Norge og Alpe d'Huez, Frankrig

"Med helt små børn ville jeg tage til Hemsedal i Norge, fordi de har et fantastisk terræn for børn, der er i gang med at lære at stå på ski. Desuden gør hyttefaciliteterne, at tiden omkring skiløbet fungerer rigtigt godt. Er børnene større, fra syv år og opefter, så ville jeg vælge Alpe d’Huez i Frankrig, fordi området er designet på en måde, så de pister, der passer til børnenes niveau alle er samlet på et sted. Desuden går alle pisterne ned til byen, der både tilbyder udendørs og indendørs swimmingpool og skøjtebane."

Med fartdjævlen på ski - St. Anton, Østrig og Serre Chevalier, Frankrig

"Hvis jeg skal udfordres på ski, så vil jeg rejse til St. Anton i Østrig eller franske Serre Chevalier. Begge steder byder på meget udfordrende skiløb og er så store områder, at man let kan få en hel uge til at gå uden, at det bliver trivielt. Det er klart de to bedste områder i Europa for gode skiløbere. Som illustration har Serre Chevalier dobbelt så mange kilometer sort piste og dobbelt så mange kilometer rød piste som hele Val d’Isère og Tignes tilsammen. St. Anton har derimod ikke officielt registreret særligt mange sorte pistekilometer, fordi de rent strategisk ikke ønsker at signalere, at de har så mange sorte pister. De skjuler områdets sværhedsgrad, og det gør de for at tiltrække flere familier."

Drømmedestinationen - Kaukasus, Rusland

"Heli-skiing i Kaukasus i Rusland er mit absolutte drømmescenarie. Du bliver fløjet op i bjergene til en høj koncentration af meget store snemængder, og hvis helikopteren holder stille, er der gamle stolelifte, der kan tage dig det sidste stykke til toppen. Russiske skiområder tror jeg generelt kommer til at være meget mere i vælten fremover fordi, det næste Vinter-OL skal afholdes i Rusland (Sochi 2014, red.), og det vil booste russisk skiturisme. Et andet, måske mere realistisk drømmescenarie, ville være at rejse til Jackson Hole i Wyoming, USA. Traditionelt er amerikanske destinationer meget mindre end europæiske, men til gengæld er der rigtig gode sneforhold og særdeles udfordrende terræn. Her vil man formentlig kunne komme en uge på ski for omkring 10.000 kr., mens fem dage på heli-ski i Kaukasus nok vil koste cirka 20.000 kr."

LÆS OGSÅ: Pristjek: Her er de billigste skiferier

Nicolai Smedegaard – leder af ski på Oure Idrætshøjskole

Med familien på ski - Norden

"Familiemæssigt er der ikke noget bedre end Norden. Dog med det lille minus, at det i januar og februar kan være rigtig koldt. Ellers er der alt for børnefamilier. Man bor ud til pisterne, og uanset hvor man bor i terrænet, kan man altid gå i gader og stræder, hvorimod man mange steder i Alperne kan være distanceret fra pisterne. Og så er der et fantastisk serviceniveau, især på børneskiskolen i Idre Fjäll i Sverige. Af alle de skiskoler jeg har prøvet, er der ikke noget bedre sted end det. Man står med åben mund og polypper. Franskmændene er dybt arrogante i forhold til niveauet deroppe. Imponerende man kan have en skiskole på det niveau."

Med fartdjævlen på ski - Val d'Isere, Frankrig

"Jeg vil vælge Val d’Isère på grund af det store udvalg af pister. Det er meget varieret med utrolig lange stræk, som man aldrig bliver træt af, og så har de tilmed fantastisk off-piste."

Drømmedestinationen - Chamonix, Frankrig

"Selv om der er virkelig mange steder at vælge imellem, så siger jeg Chamonix. Jeg mener, det er verdens ubetinget bedste offpiste-område, og jeg har været der rigtig meget. For det spektakulære, det stejle, og for de uanede mængder af off-pistemuligheder, er Chamonix det ultimative. I Chamonix kan man nå det hele uden helikopter, hvilket der kræves mange andre steder. Der er små områder med vild offpiste, hvorfra man hurtigt kommer tilbage i området igen. Du kan køre i ugevis og stadig finde nye steder. Det er fantastisk, og jeg synes, Chamonix er dybt, dybt undervurderet. Også fordi, der kun er en time i lufthavnsbus, når først du er landet i Geneve."

Sophie Fjeldvang Sølling, skiløber og OL-deltager i skicross

Med familien på ski - Alpe d’Huez, Frankrig

"Alpe d’Huez er et godt bud, men Norge er også fantastisk, især med Hemsedal om foråret, fordi det ikke er så koldt på det tidspunkt. Der er så god sne i marts, og jeg tror, folk glemmer, at man altså også kan stå på ski på det tidspunkt. Alpe d’Huez er et kæmpeområde i nærheden af byen, hvor det er nemt at komme til med børnene. Når man er på skiferie med børn, er det vigtigste, at det er nemt at komme til og fra pisten."

Med fartdjævlen på ski - Kvitfjell, Norge

"Hvis jeg skal have fart på, så gælder det om at finder steder, hvor der er ikke er ret mange andre på pisten, der kan køre i vejen. Jeg har trænet rigtig meget på Kvitfjell i Norge. Den luksus med bare at give fuld gas uden at skulle køre slalom mellem folk, det får man ikke mange steder, men det kan ofte lade sig gøre på Kvitfjell."

Drømmedestinationen - Miks af Whistler Mountain, Val d'Isere og Sölden

"Jeg kan ikke vælge ét sted, der har det hele, men jeg vil gerne sammensætte en destination. Den har ingen liftkø, sneen er perfekt, med sne om natten og solskin om dagen. Stedet er snesikkert både tidligt og sent på sæsonen. Der skal være en hyggelig by med god afterski og fed stemning. Mange destinationer har lidt af det hele, men skal jeg kombinere tre steder, så må det være en kombination af Val d’Isère, Whistler Mountain i Canada og østrigske Sölden."

LÆS OGSÅ: Ved du, hvilken ski-destination der passer til dig?

Udforsk vores guides: Restauranter, seværdigheder, caféer og barer
Storby:Rom, New York, Berlin, Århus, Paris, Firenze, Se flere
Sol & strand:Gran Canaria,Malta, Cypern, Mallorca, Sharm el-Sheikh

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
26. maj. KL. 07.00

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Athen

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Frankfurt

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...