Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 28. jan. 2012 KL. 07.00

Ny og gammel verden mødes i hengemt ø-paradis

Lun brise, skumsprøjt og udsigt til solnedgang mellem klipper, fiskerbåde og palmeblade. Kap Verde-øerne ud for Afrikas vestkyst fortæller Europas kolonihistorie i afslappede rammer.

Annonce

Temaer

Rejsemål

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vejen til Kap Verde

Man kan tage med Tap Portugal via Lissabon til hovedøen Santiago, hvor Cidade Velha ligger, og hvor der også er gode trekkingruter og rimelige strande.

Flyturene tager cirka fire timer hver, og der er som regel et par timer - nogle gange fire-fem - i Lissabon. Ankomst til hovedstaden Praia er som regel lige efter midnat, afgang en times tid senere. Turen koster omkring 5.600-5.900 kr. på Taps egen hjemmeside

Man kan også tage på charterferie - for eksempel koster en uge med Star Tour fra cirka 6.000 kr. inklusiv direkte fly og hotel, men langt de fleste charterfly lander på Sal, den nok mindst interessante af øerne, der ikke byder på ret meget andet end sand og hoteller - med rigtig mange britiske turister.

De mest eksotiske oplevelser fås nok bedst på Fogo, hvor man kan vandre på vulkaner og dykke med skildpadder. Indenrigsflyvninger koster typisk omkring 1.000 kroner tur-retur.

Vi kan egentlig godt forstå, at de gik i land her.

Stedet var selvfølgelig temmelig meget anderledes dengang i 1462, hvor portugiserne grundlagde den første europæiske by i troperne her på sydkysten af Kap Verdes største ø, Santiago. Men ligesom os havde de lige, hvad de skulle bruge her i Cidade Velha.

Vi har en lun brise, skumsprøjt og udsigt til solnedgang mellem klipper, fiskerbåde og palmeblade. Tilsat den barfodede sangdiva, nyligt afdøde Cesaria Evora og anden lokal musik, den lokale Strela-øl, og en endnu mere lokal tun, perfekt grillet og med den grønlige chili-hvidløgssauce, der er en af specialiteterne her på Kap Verde.

LÆS ARTIKEL Alternative og eksotiske rejseoplevelser vil hitte i 2012

Portugiserne havde en naturlig havn, der var rammet ind af klipper på tre sider, og dermed var den næstmest sikre på alle landets kolonier i Atlanterhavet, inklusive Madeira og Azorerne. Og så var der gode forsyninger af drikkevand og en frodig kløft, der kunne opdyrkes. Alt sammen på en øgruppe, hvis betydning for de europæiske kolonister det er svært at overvurdere.

Opdagelsen af Kap Verde gjorde det pludselig muligt at få vand, mad og andre forsyninger mellem Vestafrikas kyst og Latinamerika - et sted, der hidtil havde været en helt blå plet på kortene. Det var en tid, hvor sejlskibene var fuldstændig afhængige af vinden og primitivt måleudstyr, og hvor et råb fra masten om land kunne være forskellen mellem liv og død. Kap Verde lå med andre ord i et smørhul mellem den gamle og den nye verden.

Vandgang.  Charles Darwin har besøgt Kap Verde med skibet 'Beagle'. FOTO: Thomas Borberg

Både portugisere, spaniere og folk fra Genova slog sig ned her i Ribeira Grande, som Cidade Velha hed dengang. Blandt de mere prominente gæster var Vasco de Gama, der kom forbi byen på den rejse i 1497, hvor han senere opdagede Indien.

Charles Darwin har også været her på den samme rejse med skibet Beagle, hvor han senere blandt andet nåede Galapagos. I sine optegnelser fra januar 1832 skrev han begejstret om bananpalmerne, om de farverige blomster, som insekterne sværmede om, og om fuglekvidder han ikke kendte.

Slavevarehus for europæerne
Der er stadig eksotisk fuglekvidder nede i den grønne dal, man kan se - og høre - oppe fra den gamle fæstning over byen. Fort Real de Sao Filipe er ret velbevaret, blandt andet med nogle af de originale, nu temmelig rustne kanoner, og en brønd til vandopsamling - en nødvendighed allerede dengang, for Kap Verde blev ikke navngivet, fordi øgruppen var specielt grøn. Navnet er angiveligt inspireret af en grønlig fugl i Senegal inde på fastlandet.

Det var nede i den grønne dal, at de første slaver i Kap Verde arbejdede på plantagerne. Slavehandlen blev den anden store indtægtskilde på øerne ud over salg af vand, majs, bønner og gedekød til søfolk, og Kap Verde lå perfekt for de portugisiske og spanske skibe, der udnyttede vind og havstrømme til at komme videre; til krydderiimperiet i øst, til det portugisiske sukkerimperium i Brasilien og til sølvimperiet i spansk Latinamerika.

LÆS ARTIKEL Tag med til paradis der engang var dansk

I 1582 var der på Santiago og naboøen Fogo ifølge optegnelserne 15.700 afrikanere beskæftiget under blot 100 hvide. Slaverne arbejdede især med at producere bomuld, som var den eneste væsentlige indtægtskilde for Portugal ud over selve slavehandlen, der indbragte tre fjerdedele af omsætningen. Kap Verde var reelt et slave-varehus for europæerne.

Men i 1712 var det slut med Ribeira Grandes storhed. Efter flere forgæves forsøg fra nogle af portugisernes konkurrenter i Atlanterhavet på at indtage byen, lykkedes det for franskmændene, og den store katedral, man havde arbejdet på siden 1556, blev ødelagt – blot 19 år, efter den var færdiggjort. Mere sikker var havnen altså heller ikke.

Verdensarv og solfangere
Katedralen kan ses på vejen fra fortet til havet – lige efter vi har bemærket nye eksempler på blandingen af den gamle og den nye verden: Smedejernsgadelamper med solfangere.

Den ligger stadig i ruiner, men efter at Cidade Velha blev Unesco-verdensarv i 2009, er man så småt begyndt at restaurere den. En anden religiøs bygning i byen, Igreja de Nossa Senhora de Rosario er også blevet undersøgt, og under den ligger efter alt at dømme de jordiske rester af den første kirke i troperne.

Cidade Velhas potentiale er først gået op for Kap Verdes regering for nylig, efter at den fik lov at forfalde i næsten 300 år. Her er nu enkelte spisesteder og hoteller, der dog stadig ikke har særlig travlt med turister - eller med andre ting for den sags skyld.

LÆS ARTIKEL Læserne: Her drømmer vi om at rejse hen i 2012

Det er netop den stemning, der får os til at føle os endnu mere trygge end i resten af østaten, der regnes som et af de sikreste steder i Afrika. Stemningen er mildt sagt afslappet. Selv gadesælgerne på den centrale plads i byen mellem de pangfarvede facader lader os være i fred, så vi kan glide ind i byens rolige rytme.

Mange  huse i byen er ved at blive renoveret. Stille og roligt. FOTO: Thomas Borberg

Vi holder selvfølgelig øje med vores rygsække og tøj, mens vi ligesom et par lokale beboere tager en dukkert ud for den lille lavasorte sandstrand. Men folk virker mest optaget af at hjælpe med at hive joller med rødorange fiskefangst ind – og så ellers bare hænge ud. De hænger dog ikke ud på den ugidelige måde og hele tiden, som man ofte ser mænd gøre på store dele af det afrikanske kontinent.

Usædvanlig lille ulighed
En af grundene til, at Kap Verde er så relativt afslappet, er, at der aldrig har været spændinger mellem tilflyttere og en oprindelig befolkning. Ikke at der ikke har været racisme - selv efter slavehandlen stoppede i 1854, inddelte portugiserne folk i 17 forskellige farvegrupper fra »meget sort« til »næsten hvid«. Men der var ingen oprindelig befolkning, og de forskellige racer blandede sig tidligere og mere end mange andre steder.

Det gjaldt ikke kun europæere og afrikanere, også nogle af kolonisternes efterkommere i for eksempel Brasilien tog østpå herover igen, nogle gange med indiansk blod i årerne.

Fiskeri  er stadig en af de største indtægtskilder i Kap Verde. FOTO: Thomas Borberg

Sammen skabte de verdens første kreolske nation, hvor der er usædvanlig få meget rige, usædvanlig få meget fattige og usædvanlig mange i noget, der minder om middelklassen. Altså et meget lige samfund. Det har været med til at gøre Kap Verde til et usædvanligt fredeligt og harmonisk land, siden det blev selvstændigt i 1975.

Det er også den blanding, som man kan høre i musikken, blandt andet her på strandcafeen Pelhourino, hvor vi slår os ned efter dukkerten.

Nogle mener, at Kap Verde var et af de første steder på kloden med reel verdensmusik, fordi indbyggerne er denne særlige blanding - og i øvrigt har været nødt til at blive ved med at lade sig hyre som søfolk eller finde andre måder til at arbejde langt fra fædrelandet og sende penge hjem til familien.

Mange musiktekster handler netop om den hjemve, Kap Verdanere i andre lande kan føle. Og det kan vi egentlig også godt forstå, når vi sidder og hænger ud i solnedgangen.

LÆS ARTIKEL Her finder du verdens ukendte paradis-øer

Annonce

VIDEN – Nyt om videnskab, klima, uddannelse og karriere

Læs Politiken hver SØNDAG. BESTIL I DAG

Annoncer
Turen går til
23. feb. KL. 07.00
UDSALG. Symi er en af de øer, der kan vise sig at blive billigere til sommer. - Foto: Arkivfoto

Sådan kommer krisen til at påvirke din ferie i Grækenland

Frygten for økonomisk nedsmeltning er drevet over, men vil den græske krise gøre din ferie dyrere eller billigere? Tre eksperter kommer her med deres bud.

Turen går til
22. feb. KL. 07.00
Lokalt. Le Chaland er en lille fin restaurant med stamkunder i baren og franske radiostemmer i baggrunden. - Foto: Nana Hagel

Spis som de lokale: Her er Paris' gode og billige madsteder

Drop de kendte caféer og restauranter i Marais og Latinerkvarteret. Her er seks bud på gode og billige spisesteder i det nordøstlige Paris.

Turen går til
22. feb. KL. 10.15
Ny stil. SAS’ nye design satser stærkt på de blå nuancer. - Foto: PR-foto

Flyselskab vil råbe højere til kunderne i lufthavnen

Nyt design skal gøre det lettere for SAS-kunder at finde vej.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-10 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Februar

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

New Zealands Sydø

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Chiang Mai og Nordthailand

Chiang Mai og Nordthailand

Bjergene indrammer Nordthailand. I højderne lever stammefolk på ...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Sydafrika

I Sydafrika svømmer hvalerne nær Cape Town, dyrelivet larmer i...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Hanoi

På alle årstider lader man sig fortrylle af mylderet i de løvklædte gyder...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...