Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Vi guider til gode rejsemål i Maj
Handpresso Hybrid
Handpresso er verdens mindste espressomaskine. Den bruger ingen strøm, men espressoen laves ved hjælp af håndkraft.
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 8470 kr.
Alm. pris 9270 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 9470 kr.
Alm. pris 10270 kr
|
|
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 849 kr
|





Tør du sove her?
I 2010 står tre nye vanvidshøje hoteller klar til at modtage gæster for første gang. Se, hvor i verden du kan sove i en halv kilometers højde.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Hvis man døjer med akrofobi, så har man angst for højder. Og mange hundredetusinde mennesker har det faktisk rigtig dårligt med at befinde sig i de øvre luftlag.
Det er nok ikke lige den befolkningsgruppe man har haft i tankerne, da man planerede Abraj Al Bait Towers i Saudi-Arabien, Ritz-Carlton i Hongkong og The Emirates Park Towers i Dubai. For udover, at alle tre hoteller efter planen forventes at stå færdige til at modtage gæster i løbet af 2010, så lander trioen på en samlet gennemsnitshøjde på 490 meter. Og det er jo lige til at få rumlen i maven og svedige håndflader af …
De allerhøjeste hoteller bygges i Asien og Mellemøsten med Saudi-Arabien, Dubai, Shanghai og Hongkong som de byer, der bygger vildere og højere end noget andet sted på jorden. Flere af de allerhøjeste hoteller optager dog kun de øverste etager i nogle af verdens højeste bygninger - andre har det hele for sig selv.
Vil man bare have en snert af, hvad det vil sige at bo i næsten en halv kilometers højde, kan man besøge hotellernes panoramabarer - for eksempel 9 Clouds, der ligger på 87. etage i Shanghai. Hvis altså ikke akrofobien slår ud i lys lue.
Vi har samlet et felt af de 10 højeste hoteller i verden. Vi har både taget hoteller under opførelse såvel som de allerede etablerede med. Vi begynder med gigantprojektet Abraj Al Bait Towers i Saudi Arabien.
1. Abraj Al Bait Towers
Højde: 595 meter
Byggeår: Står færdigt i 2010
Abraj Al Bait Towers er også kendt som Mecca Royal Clock Hotel Tower. Og det er der to grunde til. For det første bliver bygningen opført meget tæt på muslimernes hellige sted, Kaabaen, i Mekka. For det andet fordi, der på hver sin side af bygningens tårn vil være et gigantisk ur på 80 meter i bredden og 80 meter i højden.
2. Ritz-Carlton Hongkong
Højde: 480 meter
Byggeår: Står færdigt i 2010
Vi foregriber fortsat begivenhedernes gang. For egentlig er de slet ikke færdige med at bygge i Hongkong. International Commerce Centre vil først stå færdig i 2010 og vil til den tid spidde himmelrummet med 425 meters stålkonstruktion. De sidste 15 etager er reserveret Ritz-Carlton-hotelkæden, og Hongkong vil således kunne bryste sig af nogle af verdens højeste beliggende hotelværelser. Værelse med udsigt? Det kan man vist roligt få skrevet ind i salgsmaterialet.
3. Grand Hyatt, Shanghai
Højde: 421 meter
Byggeår: 1999
Det mægtige Jin Mao-tårn midt i Pudong, Shanghais hektiske finansdistrikt, strækker sig himmelstræbende 421 meter i vejret. Slår minibaren ikke til, er der på 87. etage lejlighed til at dulme nerverne i 9 Clouds – en af verdens flottest beliggende barer. 360 graders panorama over Shanghai. Sådan.
4. The Emirates Park Towers
Højde: 395 meter
Byggeår: Forventes færdigt i 2010
Det kan godt være, at Dubai lige nu er ramt af en akut økonomisk krise, men der er stadig gang i byggerierne dernede. Blandt andet med konstruktionen af The Emirates Park Towers. Et tvillinge-kompleks, der kommer til at huse to hoteller på 77 etager med 20 restauranter og et enormt forlystelsesområde.
5. Rose Tower
Højde: 333 meter
Byggeår: 2007
Dubai og De Forenede Arabiske Emirater slår sine egne vilde rekorder hele tiden. Da Rose-tårnet stod færdigopført i 2007 var det med sine 333 meter det højeste hotel i verden. 72 etagers luksus fra strand til skydække. Siden er rekorden overgået, men mon ikke de ambitiøse oliesheiker er indstillet på at tage kampen op?
6. Ryugyong Hotel
Højde: 330 meter
Byggeår: Står ikke færdigt
De færreste har mulighed for at overnatte på dette hotel. Ryugyong Hotel ligger nemlig i Kim Jong Ils Nordkorea – et af verdens mest hermetisk lukkede lande. Men det er ikke det eneste problem. Det 330 meter høje Ryugyong er nemlig ikke andet end en tom skal – prestigebyggeriet løb ind i finansielle problemer i 1990’erne, og i et land uden turisme må man også spørge sig selv: hvem er målgruppen til de 3.700 værelser? Ikke desto mindre forlyder det, at man i 2008 genoptog arbejdet.
7. Burj Al Arab
Højde: 321 meter
Byggeår: 1999
Burj Al Arab er af mange blevet udråbt som et af verdens smukkeste hoteller – sikkert er det, at det er et af verdens højeste. Et af Dubais nye, store arkitektoniske flagskibe skyder 321 meter op i den arabiske himmel. Et ophold på hotellet kommer til at koste mere end 10.000 kr. pr. nat – men er det egentlig ikke et greb i lommen for at få en af verdens flotteste udsigter?
8. Jumeirah Emirates Towers Hotel
Højde: 309 meter
Byggeår: 2000
Der er ikke den drøm, som ikke kan købes for oliepenge. Verdens ottendehøjeste hotel spreder sig over 56 etager og ligger som mange af verdens allerhøjeste bygninger i den galopperende arabiske metropol, Dubai. 40 af etagerne er i øvrigt helliget luksussuiter, så de, der eventuelt lider af højdeskræk, kan lide på første klasse. Jumeirah Emirates Towers Hotel er 309 meter højt og stod færdigopført i år 2000.
9. Baiyoke Sky Hotel
Højde: 309 meter
Byggeår: 1998
One night in Bangkok? Baiyoke Sky Hotel slynger sig som en gigantisk bønnestage ind i Bangkoks neonflakkende himmel. Hotellet ligger i Baiyoke Tower II, der måler 309 meter, og er verdens 33. højeste bygning. Får man lyst til at dele udsigten med nogen, ligger der en tagterrassebar på 83. etage – bedre panorama over Bangkok fås ikke.
10. Hotel Yokohama
Højde: 296 meter
Byggeår: 1993
Yokohamas Ladmark Tower huser kontorer, outlets samt et af verdens højest beliggende hoteller. Hotellet optager etagerne fra 49. sal til 70., og med sine 296 meter er både bygning og hotel det højeste i Japan. Yokohama ligger blot 30 km uden for Tokyo.
Seks høje danske hoteller + Europas højeste:
1. Radisson SAS Scandinavia, København, 86 meter, 26 etager
Danmarks fjerdehøjeste bygning er Radisson SAS Scandinavia, der ligger på Islands Brygge på Ny Tøjhusgrunden med udsigt til Københavns kobberklædte tårne og Københavns grønne volde. En af Danmarks bedst beliggende restauranter, The Dining Room, svæver øverst oppe.
2. Radisson SAS Royal Hotel, København, 70 meter, 22 etager
Med gourmetrestaurant på toppen, god cocktailbar i bunden og design af Arne Jacobsen fra kælder til kvist er der mange gode grunde til at indlogere sig på Danmarks næsthøjeste hotel. Bygningen er inspireret af de kendte arkitekter Skidmore, Owings & Merrills Lever House – en kontorbygning, der også huser en toprestaurant i New York.
3. Scandic Copenhagen City, København, 62 meter, 19 etager
Danmarks og Københavns tredjehøjeste hotel ligger centralt med udsigt over St. Jørgens Sø og Planetariet og et stenkast fra Arne Jacobsens store Radisson SAS hotel.
4. Radisson SAS Falconer, Frederiksberg, 57 meter, 16 etager
Danmarks fjerdestørste hotel ligger på Frederiksberg, fem minutter fra Frederiksberg Have og er godt besøgt af konferencegæster fra ind- og udland. Med sine 57 meter rager det pænt i vejret blandt de lave beboelsesejendomme, der ligger rundt om.
5. Danhostel, København, 56 meter, 18 etager
Københavns store femstjernede hostel for stilbevidste backpackers ligger på Langebro ved havnefronten i det gamle Europahus, der tidligere husede HK. Fra 16. etage er der flot udsigt ned over havneløbet.
6. Hotel Hvide Hus, Aalborg, 53 meter, 16 etager
Hotel Hvide Hus i Aalborg ligger centralt i den flotte Kildepark og er med sine 53 meter og 16 etager blandt Danmarks 30 højeste bygninger.
Og Europas højeste: Gran Hotel Bali i Spanien
Bo højt under himmelloftet på Solkysten. Gran Hotel Bali i Benidorm i Spanien er med sine 210 meter Europas højeste hotel. Og Spaniens højeste bygning. Det er dog langt fra nok til at komme med på listen over verdens højeste bygninger – her er Europa i det hele taget ikke særlig godt repræsenteret.
Se også
Her kan du få mest ferie for dine penge i år
Fordelagtige valutaer og uopdagede ferieområder. Her er de destinationer, hvor pengene rækker lidt længere denne sommer.
Her er ferieformen, som flest danskere vælger
Heathrow åbner igen efter brand og nødlanding
Mand får bøde på 14.000 kroner for at udleje værelse til turister i tre dage
Ifølge en lov i New York er det ulovligt at udleje værelser i mindre end 30 dage.
Hotelgæster stikker af fra dyre regninger
Nu kan sejlere booke havneplads online
Flyene fra Aalborg bliver billigere
Selv om priserne er faldet i Nordjylland, er det stadig billigst fra København.
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
Turen Går Til på Facebook
MÅNEDENS REJSEQUIZ - Maj
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
TUREN GÅR TIL-bøgerne
Cuba
160 kr.New Zealand
180 kr.Mexico
146 kr. -18,3388888888889%Florida og Det Dybe Syden
180 kr.Tenerife, La Gomera, La Palma, El Hierro
160 kr.Thailand
167,40 kr. -7%Sydindien
150 kr. -16,6666666666667%Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V