1. maj er de fleste steder blevet reduceret til en hel eller halv fridag med røde pølser og fadøl. 120 år er der gået, siden dagen på Socialistisk Internationales kongres blev ophævet som arbejderbevægelsens internationale kampdag – symbolske 100 år efter den franske revolution – og i dag har de fleste arbejdere nok at gøre med at passe parcelhuset og værne om de goder, der forlængst er vundet.

1. maj fest – og ballade

Så enkelt kan man selvfølgelig ikke fremstille det.

Mange tusind mennesker tropper stadig op i fagforeningen, mødes i de socialistiske og socialdemokratiske partiforeninger eller tager til fest, hygge og folketaler i Fælledparken og andre steder rundt om i Danmark.

Flere steder i Europa går det som regel anderledes hedt for sig. I Kreuzberg i Berlin er der for eksempel nærmest tradition for kampe mellem politi og demonstranter – den kulørte maling op langs husfacaderne i Oranienstrasse og omkring Mariannenplatz vidner om de sidste mange års tumulter. Det er ikke lige her, man skal parkere sin bil 1. maj.

Lenin i København

Efter murens fald for nu 20 år siden har arbejderens kampdag dog ikke samme gennemslagskraft længere – murens fald blev i stor stil også de kommunistiske regimers fald, og man skal lede længe efter de store ideologiske brandtaler om klassekamp.

Flere steder i København kan man imidlertid følge kommunismens og socialismens spor.

Socialdemokraterne holder deres 1. maj samling på Arbejdermuseet i København, hvor man blandt andet kan se en statue af Lenin, som er skabt af den russiske billedhugger Aleksander Rukavisjnikov.

I baggården på Vesterbrogade 112a dokumenterer en frise, at det var her, Lenin boede under sit månedlange ophold i 1910.

Rundt om hjørnet ligger Vega i det gamle Folkets Hus – arbejderbevægelsens højborg – og i Bredgade kan man indlogere sig på luksushoteller Phoenix, hvor den kommunistiske avis Land og Folk tidligere holdt til.

Det røde spor

Rundt om i verden er der langt mere syrede eksempler på den kommunistiske arv – fra enorme stalinistiske bygningsværker, til diktatorers gravpladser og ferieressorts, der tidligere tilhørte den kommunistiske elite.

Syv trippede ture i kommunismens fodspor

Szobor-parken – Budapests kommunistiske fortid

Efter murens fald og Warszawapagtens og Sovjetunionens opløsning blev statuer af socialismens og kommunismens ideologer med ét meget umoderne. Lynhurtigt blev Lenin, Marx og Engels sammen med lokale partibosser pillet ned fra de centrale pladser – og kørt helt ud af byen. Szobor-skulpturparken er en mondæn losseplads for kommunisttidens pompøse statuer og samtidig et kuriøst museum. I parkens souvenirbutik kan man blandt andet købe de famøse statuer som miniature-modeller og modeller af gamle Trabanter. Szobor-parken ligger en lille halv time udenfor Budapest centrum.

Mere end kommunistisk kitch – se de bedste kaffehuse i Budapest her!

Brijuni-øerne – Titos kroatiske ferieparadis

Hvad giver man manden, der har alt? En giraf måske, en zebra, en antilope, en elefant? Det tidligere Jugoslaviens mangeårige præsident Tito, var glad for dyr. Og når statsoverhoveder, regenter og celebrities besøgte kommunistlederens sommerresidens på Brijuni-øerne, havde de gerne noget eksotisk med i bagagen. Tito er nu død for længst, men mange af dyrene lever stadig – eller har avlet nye – og i dag er Veliki Brijuni, den største af øerne, en hel lille safaripark. Den brogede gæsteliste talte blandt andre Fidel Castro, Ho Chi Minh, Gadaffi, Dronning Elizabeth II, Sophia Loren, Elizabeth Taylor samt prinsesse Margrethe og prins Henrik – det kan man se på det lokale Tito-museums permanente samling.

Se mere i guiden til Kroatien her

På stranden i Bosnien-Hercegovina

Ikke mange ved det, men Bosnien-Hercegovina har adgang til cirka 25 kilometer Adriaterhavskyst omkring badebyen Neum. Neum var tidligere ferieasyl for den kommunistiske elite i det tidligere Jugoslavien – i dag er det en levende ferieby i et af Europas billigste lande. Neum ligger i øvrigt kun en times kørsel fra en af verdens smukkeste kystbyer, Dubrovnik, og tæt på pilgrimsbyen Medjugorje og Mostar med den berømte bro over Neretva-floden.

Læs også:Europas ukendte badestrande

Zizkovská vez – Fjernsynstårnet i Prag

Et fjernsynstårn, der ligner en rumraket eller et overdimensioneret våben fra en science fiction-film. Fjernsynstårnet i Prag stod først færdigbygget i 1992 – alt for sent til at tjene sit oprindelige formål: at forstyrre de vesttyske tv-transmissioner. Til gengæld har det efter koldkrigens slutning givet folk mulighed for at få en smuk udsigt over Prag – både fra restauranten, der ligger i 66 meters højde, eller fra udsigtsplatformen, som ligger 93 meter oppe. Selve tårnet er 216 meter højt og ligger i Mahlerovy sady-parken, cirka 20 minutters gang fra Václavspladsen, hvor Fløjlsrevolutionen mod det kommunistiske styre begyndte i 1989.

Højt skum og håret tilbage – se hvor du skal gå ud i Prag

Kulturpaladset i Warszawa

Det enorme Kulturpalads midt i Warszawa var en gave fra onkel Stalin til det polske folk. Uden fortrydelsesret. Med sine 234 meter er det Polens højeste bygning, og førhen – det vil sige – før flere nye skyskrabere kom til, kunne paladset ses på 30 kilometers afstand. En måde at sikre sig på, at giveren og storebror mod øst aldrig ville blive glemt. I dag huser kulturpaladset blandt andet en svømmehal, nogle museer, en biograf og kontorlokaler.

Til Polen for under 1.000 kr. - find den billigste flybillet til Warszawa her

På besøg i Ceausescus Bukarest

Nicolae Ceausescu havde magten i Rumænien i næsten 25 år – indtil den 1. juledag 1989, hvor han og hustruen Elena blev henrettet ved skydning på noget, der lignede en simpel pløjemark. Henrettelsen foregik for rullende kameraer og blev sendt i prime time på alverdens nyhedskanaler – langt, langt fra den glamour, præsidentparret var vant til. Ceausescu og hustru efterlod sig tilsammen mere end 3000 par sko og et præsidentpalads med 1000 værelser, hvoraf det største er på størrelse med en fodboldbane. Bygningen huser i dag det rumænske parlament, og vil man besøge Ceausescu er det på Ghencea-kirkegården i hovedstaden. Det er ikke kun for turister – blomsterbuketterne på stenen vidner om, at nogen synes livet var meget bedre under Ceausescus enevælde.

Læs mere om Rumænien i artiklen Her bliver sommerferien billigst i 2009

Politisk ukorrekte souvenirs fra Beijing

Ind imellem bliver absurde ting så normaliserede, at man glemmer at sætte spørgsmålstegn ved dem. Som at turister lader sig forevige foran monumenter, der hylder Mao Tse-tung – manden, der udråbte Den Kinesiske Folkerepublik i 1949 på Den Himmelske Fredsplads i Beijing. Mao regnes i dag for en af 1900-tallets mest blodige diktatorer sammen med Stalin og Hitler, men det ændrer ikke ved, at man på verdens største plads – og andre steder i Kina – kan købe Mao-dukker, Mao-lightere, Mao-porcelæn og Maos lille røde.

Læs mere om den olympiske by og resten af Kina i vores guide til Kina

Udforsk vores guides: Strande, restauranter, topsights
Sol & strand:Gran Canaria,Sharm el-Sheikh, Cypern, Agadir, Istrien
Storby:Rom, Lissabon, London, Berlin, Firenze, København, Se flere