Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...
Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...
Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...
Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...
Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...
Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...
New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...
Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...
En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...
Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....
Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige
...
Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...
Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...
I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...
Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...
Monstermetropolen Singapore vokser stadig
BYUDVIKLING. Selv om der ikke er mere plads bliver Singapore ved med at bygge nyt. Her ses udsigten fra det nye gigantkompleks Marina Bay Sands. - Foto: Sune Højrup Bencke
I anledning af Formel 1 Grand Prix i Singapore i denne weekend går Turengårtil.dk tæt på nogle af byens største og nyeste attraktioner.
Temaer
Rejsemål
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:ARTIKLEN FORTSÆTTER HER
LÆS OGSÅ VORES
Guide til Bangkok
Guide til Tokyo
Guide til Hanoi
Guide til Bali
Guide til Beijing
»Fra søvnig malariasump til supereffektiv stat på 20 år«. Sådan beskrev magasinet National Geographic sidste år Singapore i et stort portræt af den sydøstasiatiske østat.
Fortællingen om Singapore er historien om evig ekspansion og ultraliberalisme, der burde have sin naturlige begrænsning, eftersom Singapores areal kun måler 710 kvadratkilometer.
LÆS ARTIKELInsiderens guide til 24 timer i Bangkok
Men staten tonser stadig derudaf med bygningen af det ene prestigekompleks efter det andet, der ofte er målrettet turister og forretningsmænd. Og når der skal skabes plads til nye byggerier, hvor der egentlig ikke er plads, så hælder man praktisk talt bare jord i vandet og går i gang med byggeriet.
Et madparadis
Singapore har i mange år været en af de sydøstasiatiske storbyer, der ikke er til at komme uden om på en rundrejse i Asien eller som er det perfekte storbystop, når flyveturen går så langt væk som Australien, New Zealand, Kina eller Japan.
Dels fordi Singapore ligger centralt placeret i Sydøstasien, men også fordi staten har slået sig op som et sandt indkøbsparadis med en oplevelsesøkonomi, der buldrer frem. Og så kan Singapore byde på klassiske turistattraktioner som Singapore Zoo, der er berømt for ikke at have dyrene i bure, og Raffles Hotel, hvor signatur-drinken Singapore Sling blev opfundet, ligesom byen er anerkendt som et af de steder i Asien, hvor du spiser bedst.
LÆS ARTIKEL15 af verdens mest usædvanlige destinationer
Men der løber hele tiden vand i strædet mellem Singapore og Indonesien. Forstået på den måde, at det hele tiden er værd at holde øje med, hvilke nye ting du skal opleve på en tur til Singapore. Turengårtil.dk trækker fem af de nyeste oplevelser i byen ud, hvoraf de tre endda ligger i førsteparket til denne weekends Formel 1-løb.
Herunder kan du læse, hvad der er sket i den buldrende østat de sidste tre år, og hvad du bør opleve næste gang, du har en dag eller to i Singapore. Vi begynder med de nyeste.
1. Mød pingvinerne fra Madagascar
Sted: Universal Studios Singapore
Åbnet hvornår: 28. maj 2011
Hvad kan du opleve? Selv om du er langt fra børnehøjde, er det svært ikke at blive revet med af begejstringen, når du befinder dig i Universal Studios' Singapore-afdeling, der er den første udgave af Universal Studios i Sydøstasien. For konceptet, der tager udgangspunkt i kendte tegnefilm- og filmklassikere som Shrek, Madagascar og Jurassic Park, er så ufattelig gennemført.
I Universal Studios Singapore kan du prøve 21 forlystelser og møde dine helte fra filmene. I 2011 forventes det, at Universal Studios Singapore vil tiltrække 16 millioner besøgende.
I højsæsonen i juni og december koster det 300 kroner for en voksen og 220 for et barn at komme ind. Uden for højsæsonen koster det 280 og 200 kroner. Efter billetkøb er alle forlystelser gratis.
LÆS ARTIKELThaimad fra Nørrebro hitter i Bangkok
2. Forlystelseskompleks med knaldgodt museum
Sted: Marina Bay Sands
Åbnet hvornår: 17. februar 2011
Hvad kan du opleve? Det er muligvis et af Singapores største prestigeprojekter i nyere tid, Marina Bay Sands. Et gigantisk forlystelseskompleks med luksushotel, kasino, teatre, shopping, spisemuligheder og you name it. Det er designet af det respekterede Moshe Safdie Architects fra Boston, men lige meget hvem du spørger, så synes de fleste, at Marina Bay Sands ser virkelig mærkeligt ud. Pompøst og imponerende i sin størrelse, men mærkeligt. Det ser ud som om en gigantisk tsunami har hostet et gammelt skibsskrog op på toppen af tre højhuse.
Til gengæld er det tilhørende ArtScience Museum, der ligner en lotusblomst neden for selve Marina Bay Sands-komplekset, en fantastisk oplevelse. Selv om selve Marina Bay Sands åbnede i april 2010, slog museet først dørene op i februar i år og åbnede med udstillinger med Salvador Dali og Van Gogh og en sublim fortælling om skibsforlis ved Singapores kyster. Udgangspunktet er at lægge kunst og videnskab sammen, og museet har supergode områder for børn med workshops, der hænger sammen med de udstillinger, der kører.
Ovennævnte udstillinger kører alle tre frem til oktober. Det koster godt 100 kroner at komme ind på ArtScience Museum for en voksen og 60 kroner at komme ind for et barn.
LÆS ARTIKELHer er strandene, du skal opleve, før de forsvinder
3. Baren med de sublime drinks
Sted: The Fullerton Bay Hotel
Åbnet hvornår: 8. juli 2010
Hvad kan du opleve? I området omkring Singapore River ligger en række bygninger, der til sammen er en del The Fullerton Heritage Precinct. Her kan du opleve Singapores historie i form af eksempelvis Clifford Pier, der tilbage i 1930'erne var det sted, hvor sejlende til Singapore skulle lægge til ved ankomst. I dag er det et shopping-center. Desuden er det gamle, gigantiske postkontor nu omdannet til Fullerton Hotel. Den gamle postskranke er bevaret og fungerer i dag som bar.
Det nyeste tiltag i Fullerton-komplekset er det über-cool The Fullerton Bay Hotel, der trods sin korte historie allerede har opnået flere placeringer på diverse top-lister over - blandt andet Condé Nast Travelers Hot List 2011. Hotellet ligger ud til vandet og kan bryste sig af en pragtfuld bar, The Lantern, hvor du kan slænge dig i dobbeltsengs-lignende sofaer (se billedet herover) og bestille drinks ved siden af. Er du småsulten, så prøv fritterne med trøffelolie.
LÆS ARTIKELTop 10: Her er verdens smukkeste vandfald
4. Singapores bedste udsigt?
Sted: The Singapore Flyer
Åbnet hvornår: 1. marts 2008
Hvad kan du opleve? Singapores overdimensionerede pariserhjul, The Singapore Flyer, er et godt bud på et af de steder, hvor du kan få den helt store udsigt over byen. Og med weekendens Formel 1-løb in mente, hvoraf en del af banen og tribuner kører lige nedenfor, får bil-fanatikeren ikke en bedre udsigt.
En tur rundt koster 120 kroner for voksne og 80 kroner for børn. Men du kan også købe en hel kapsel, hvis et bryllup står for døren, og for 17.000 kroner invitere 26 gæster med rundt i to timer. Der vil (blandt andet) være egne værter, særlige invitationer, champagne, kage og en nat på Ritz Carlton for brudeparret.
LÆS ARTIKELTogtur: Sådan oplever du bedst Sri Lanka
5. Shopping-mekka både over og under jorden
Sted: Ion Orchard
Åbnet hvornår: 21. juli 2008
Hvad kan du opleve? I 1980'erne var det walkmen, digital-ure og Lacoste-kopier man tog til Østen for at tage med hjem til de måbende horder, der endnu ikke havde besøgt det mystiske, dampende Sydøstasien. I dag er Singapore stadig et veritabelt shopping-mekka, hvor stormagasiner skyder op som svampe i en dansk efterårsskov. Et af de nyeste er Ion Orchard, der har egen undergrundsstation og bar og restaurant på toppen højt oppe over Singapore.
På de første etager af stormagasinet finder du navne som Armani, Jacobs og Dolce. Det lugter dyrt, men det dufter også af Ion Orchards eget perfume-mærke, der diskret lægger sig over etagerne, mens stormagasinets egen playliste ægger dig til at købe. Det er alt sammen meget sjovt at kigge på, men det er først, når du dykker ned i kælderetagerne, at det bliver realistisk med shopping. Her finder du mærker som det fede japanske H&M-agtige mærke Uniqlo, North Face og Levi’s. Og bliver du sulten, finder du gigantiske food courts med thai, japansk, malaysisk, indisk og kinesisk. Hold øje med, hvornår der er udsalg. Som regel ligger det i maj og juni, og der kan du sparer op til 50 procent på forskellige mærker.
ARTIKLEN FORTSÆTTER HER
Side 2: De lokale: Det skal du opleve i Singapore
Turengårtil.dk var inviteret til Singapore af Finnair og Singapore Tourism Board
Se også
Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til
Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.
Drømmerejse: Tag med på verdens længste togtur
Guide: 10 museer i Danmark, du skal opleve denne sommer
Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne
Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.
Danskerne vil bruge mindre på ferien til sommer
Analytiker: Danskerne skal vænne sig til et nyt flyselskab
Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm
Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.
Rejsebranchen har svært ved at sælge rejser
Sommerferie i Danmark: Vandhunde skal redde badegæster
rejsenyt Seneste
Storby og Kultur Seneste
Sol og Strand Seneste
Mest læste
Seneste nyt
ALLE REJSEMÅL
MÅNEDENS REJSEQUIZ - MAJ
HVORHEN / HVORNÅR
Få vores forslag til dit næste rejsemål
ALLE TEMAER
Rejseminder
KOLOFON
Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.
JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V