Annonce

Find billige flybilletter

I samarbejde med
Turen går til 26. jan. 2012 KL. 15.47

Naturskøn ferieø er livsfarlig for letsindige turister

Vandreture på Madeira kan være mere udfordrende, end man lige forestiller sig.

Annonce

Temaer

Rejsemål

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan klarer du vandreturen

Vend altid om med det samme, hvis stien gør dig urolig. Hvis du fortsætter ud på en sti langs en levada med frit fald ned til den ene side og en lodret klippe til den anden side, hvor der ikke er sat rækværk op eller er en stålwire i klippen, du kan holde fast i, kan det være meget farligt at vende sig om på stien og gå tilbage.

Spørg på hotellet eller på turistkontoret, om den vandretur, du vil gå, er farbar. Ikke alle vandreruter bliver vedligeholdt og kan gro til ret hurtigt.

Medbring altid en rygsæk med vand, mad, en lygte, så du kan se, når du vandrer gennem tunneler, en fløjte så du kan tilkalde hjælp, et vandrekort, en vandrebeskrivelse og din mobiltelefon. Vær opmærksom på, at der ikke altid er netværk i bjergområder. Nummeret til bjergredning er 112 som i resten af Europa.

Hav altid regntøj med, vandrestøvler på og en stok i hånden. Vær forberedt på hurtige vejrskift med store temperatursving.

Tag aldrig på vandretur alene, med mindre du vælger en af Madeiras ’motorveje’ for vandrere, populære vandreruter, hvor der altid er andre vandrere. Vælg evt. en guidet tur gennem dit hotel eller rejsearrangør.

Forbered dig på den rute, du vil vandre. Brug vandrebøger og gå på nettet, men vær opmærksom på datoerne for informationerne. Vandrebøgernes beskrivelser kan også være forældede, og vandreturene kan have ændret karakter. Følg med i forholdene på turistmyndighedernes hjemmeside - se link herunder. Klik på 'Trekking' og 'Notice to walkers'.
www.visitmadeira.pt

Kilde: Lise Havsholm, Sweet Spots for Walking & Wellness

fakta

Advarsel mod vejret
Guidebogen 'Turen går til Madeira & Porto Santo' (9. udgave, 2008, Politikens Forlag), skriver bl.a. dette om levadaerne på Madeira:

»Meddel altid til hotel eller venner, hvor turen går hen og hav respekt for vejrudsigten. Jo højere oppe turen foregår, desto større risiko er der for pludselige, uventede vejrskift.

En tør levada kan under et tropisk regnskyl på få minutter blive forvandlet til en brusende elv, og en sikker cementkant på en levada kan blive glat af det mudder og de sten, der bliver skyllet ned af regnvandet«.

Umiddelbart ligner Madeira et af de mest fredsommelige feriemål, man kan forestille sig: Masser af blomster overalt, god mad, ofte hentet direkte op fra havet og milde temperaturer på 17-25 grader det meste af året. Men det kan også være en meget udfordrende ø, hvis man går på udforskning i det vidt forgrenede net af vandrestier. De kan være mere farlige, end man umiddelbart tror.

To danske kvinder omkom under en vandretur på Madeira i juledagene, og de var endda begge erfarne vandrere, der havde forberedt sig grundigt på de ture, de havde udvalgt.

LÆS ARTIKELSnør vandrestøvlerne: Her er 10 fantastiske rejser til fods

Det er især de såkaldte levadaer, der kan byde på ubehagelige overraskelser. Levadaer er vandingskanaler, som snor sig i et 1.500 kilometer langt net rundt på Madeira. De blev i 1400-tallet hugget ind i klipperne, og der er smalle stier langs selve kanalerne. Undertiden mangler der et rækværk, og så kan der være et frit fald på 20 meter eller mere.

Lise Havsholm, der har arrangeret vandrerejser rundt om i Europa i 24 år, holder sig ikke tilbage med at udpege Madeira som et sted, hvor det kan være farligt at vandre. Hun har gjort den erfaring, at mange danske vandrere slet ikke er forberedt på de strabadser, der venter dem:

For lidt erfaring
»Det er ikke nok at have vandret herhjemme med Dansk Vandrelaug i 20 år. Det er noget helt andet på Madeira. Danskere er generelt ikke trænede vandrere. Hvis man spørger en østriger, hvor lang tid en bestemt tur tager, vil han sige to timer. Men en dansker er fire timer om det«, siger Lise Havsholm fra rejsebureauet Sweet Spots for Walking & Wellness.

Hun siger, at den typiske Madeira-turist er omkring 60 år. Øen prøver at tiltrække yngre gæster, men det er tilsyneladende ikke sket i synderligt omfang. Det er som nævnt aldrig voldsomt varmt på Madeira, men Lise Havsholm siger, at det er meget nødvendigt at drikke rigeligt undervejs for at undgå dehydrering:

»Der er et problem med ældre kvinder. De vil ikke drikke vand undervejs, for så skal de jo tisse, og det kan man ikke ude på vandrestien«.

LÆS ARTIKELSmukke naturfænomener der er værd at rejse efter

Dehydrering kan give svimmelhed eller manglende orienteringsevne, og det kan blive fatalt, hvis man er nødt til at vende om på en snæver levada-sti eller i en mørk tunnel, hvor man slår hovedet, hvis man prøver at gå oprejst. Derfor råder eksperter også til, at vandreture foregår med en guide eller andre, der kender farerne undervejs.

Lise Havsholm har selv prøvet at stå på en smal sti på Madeira, mens et jordskred gik i gang. Jorden bevægede sig under hende, og i sådan en situation kan det hele eller halve af vandrestien pludselig smuldre eller forsvinde. Hun siger dog også, at myndighederne er hurtige til at udbedre skader på stierne.

Vær altid opmærksom
Selv ture tæt på Madeiras hovedstad Funchal kan vise sig at være lidt af en mundfuld. Det fortæller en Politiken-læser, Lena Gemzøe, der var på Madeira sammen med en veninde i julen 2011. De tog med svævebanen til Monté, der ligger seks kilometer fra Funchal. Herfra ville de til hovedstadens berømte botaniske have, og det kunne foregå med svævebane eller på en sti, der fulgte en levada. De valgte at gå på stien:

»Stien bestod af grene på 10-14 cm i diameter, der var bygget op som trappesystemer. Afstanden mellem trinene varierede fra 20-60 cm. Så vi humpede op og ned. Da vi var næsten nede i slugten, troede vi, at vi nu endelig var fremme, men så gik det op igen. Vi gled på grus, træstykker og leret jord. Et trin ad gangen og gudskelov for de grene, vi havde fundet og forvandlet til vandrestokke«, fortæller Lena Gemzøe til turengårtil.dk.

LÆS ARTIKELLæserne: Her drømmer vi om at rejse hen i 2012

På den ene side havde de to danske vandrere levadaen, og på den anden side var der 30 meter ned i slugten. På forhånd havde de regnet med, at turen ville tage en time, men først da de havde humpet af sted i to og en halv time, kom de ud på en større vej i de nordøstlige Funchal. Strabadserne tog så hårdt på dem, at de havde smerter i benene de næste to dage. De to kvinder har ellers for vane at tage på 25 kilometers vandreture i terræn i Småland.

De to kvinder talte med et andet dansk par, der også var taget på vandretur langs en levada. De havde valgt en tur i kategorien 'let', men manden måtte give op undervejs - han måtte sætte sig, totalt udmattet. En ung mand kom forbi og tilbød at bære ham på ryggen, og da de nåede frem til en større vej, var danskeren så medtaget, at det var nødvendigt at tilkalde en ambulance.

Lise Havsholm fra rejsebureauet SweetSpot mener, at danske vandrere ofte er for dårlige til at vurdere den situation, de er kommet i, og at de nogle gange fortsætter på ruten, selv om det begynder at blive for farligt eller mørkt. Hun har et kort og kontant råd til dem:

»Vend om. Det er altid naturen, der bestemmer«.

LÆS ARTIKELPå vild køretur til verdens største saltørken

Annonce
Annoncer
Turen går til
29. maj. KL. 06.30
Virgin Australia-kunder, der indtjener 25.000.000 point kan få drømmen om at blive astronaut på 'Virgin Galactic' fra rumstationen i New Mexico. TEGNING: ROALD ALS

Her er de vildeste ting, du kan bruge dine bonuspoint til

Flyselskaberne forsøger at lokke kunder til med vilde, vanvittige og ekstravagante bonuspoint-tilbud. Varerne svinger lige fra sokker til en luksusyacht.

Turen går til
26. maj. KL. 07.00

Verdensarv i Europas udkant: Oplev Ushgulis skjulte tårne

Helt ude i Europas yderste vildmark ligger landsbysamfundet Ushguli, hvis imponerende middelaldertårne for længst har fundet vej til UNESCO?s liste over bevaringsværdig verdensarv.

Turen går til
25. maj. KL. 08.14
BISONPROJEKT. Forhåbentlig falder bisonerne så meget til på Bornholm, at der også kommer små kalve. - Foto: Sven Kaestner/AP

Polske bisonokser er klar til at indtage Bornholm

Syv bisoner skal i en forsøgsperiode på fem år husere i Almindingen.

Annoncer
Annoncer
Annonce

ALLE REJSEMÅL

HVORHEN / HVORNÅR

Få vores forslag til dit næste rejsemål

ALLE TEMAER

KOLOFON

Al materiale copyright © 2006-12 ifølge loven om ophavsret.

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Lissabon

Lissabon

Traurig kærlighedsmusik, skramlede sporvogne på stejle bakker og en af...

Edinburgh

Edinburgh

I et hus fra Middelalderen sælger de billige kilte og whisky. Ude ved...

New York

New York

New York er smuk, kreativ, dekadent, dyt, båt, bimlende, bamlende, forrykt...

Amsterdam

Amsterdam

Revitaliserede arbejderkvarterer, coffee shops, hippe klubber,...

Nice

Nice

Nice rummer det bedste af Sydfrankrig: Strandpromenade, uimodståelige ...

Paris

Få andre byer har som Paris den rette blanding af hyggelige caféer,...

Istanbul

Boblende vandpibecafeer, labyrintiske basargader og kosmopolitiske...

Rom

Lækre espressobarer, cocktails på toppen af Termini og kirkerum udsmykket...

Firenze

Firenze, Firenze, Firenze. Hvem kan sige ”Firenze” uden at slå...

Frankfurt

Banker bag blændede ruder. Finanshuse i funklende stål. Bøger og medier en...

Madrid

Brede boulevarder, små tapasbarer, monumentale museer og et enormt...

London

Streetfashion, gamle pubber, multikultur og fodbold. London taler med...

Athen

En tudende færge blander sig med lyden af en klimprende bouzuki, og gennem...

Azorerne

Svøm i lune kilder, sejl ud og se på hvaler eller bestig en vulkan....

Buenos Aires

Buenos Aires kan måle sig med byer som New York og Paris, men her får du...