Annonce
Annonce
Turen går til 7. mar. 2012 KL. 14.02

Turister vil ind i lukket asiatisk land

Den politiske situation i Myanmar har ændret sig til det bedre, og det åbner op for turismen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Betagende strande, paradis-øer, templer og gamle kongebyer. Myanmar, tidligere kendt som Burma, har på papiret alt det, som skal til for at tiltrække rejsende, men den politiske situation har afholdt den industri fra at spire.

Men noget er ved at ændre sig. Landet oplever nemlig i disse måneder en stor interesse og tilstrømning fra udenlandske rejsende. Et håndgribeligt tegn på det er, at det er svært at få fat i hotelværelser, og at værelsespriserne ryger i vejret.

Folk vil se det jomfruelige land, som eksperter og kendere beskriver som det 'uberørte Asien' og 'Thailand som det var for 30 år siden'.

LÆS ARTIKEL Myanmar er klar, men turisterne kommer ikke

Peter Frederiksen, direktør hos rejsebureauet Horisont Rejser bekræfter, at der er en større interesse for det sydøstasiatiske land blandt kunderne.

»Myanmar er helt klart en upcoming destination. Som en af få i branchen startede vi med rejser dertil for tre til fire år siden. Nu er der mange bureauer, der tilbyder Myanmar-rejser. Der er helt klart stigende efterspørgsel blandt danskerne. Vi er et rejsevant folk, der kan lide jomfruelige steder, og nu er det legitimt at rejse dertil«, lyder det fra Peter Frederiksen.

Han bekræfter, at en af de udfordringer landet har lige nu er mangel på hotelværelser. Horisont Rejser arrangerer mellem fire og fem rejser dertil om året, og rejsebureauet booker værelser i så god tid, at det indtil nu ikke har været et problem at få overnatning til de rejsende.

Rejsebureau arrangerer 70 ekstra rejser til Myanmar
Den britiske avis The Telegraph beskriver også, hvordan tur-operatører er overvældede over den store efterspørgsel på rejser til Myanmar. Et britisk rejsebureau, Explore, tilføjer eksempelvis 70 ekstra rejser til landet for at kunne følge med efterspørgslen.

Men hvorfor vil rejsende til Myanmar lige nu? Ifølge Flemming Ytzen, journalist på Politiken og Myanmar-ekspert, hænger det sammen med flere faktorer. Militærstyret har i den senere tid lagt en reform-kurs og åbnet op for demokratiske processer, hvilket blandt andet har fået Danmarks udviklingsminister Christian Friis Bach (R) samt en række andre EU-ministre til at love Myanmar udviklingsbistand. Desuden er censuren af medierne reduceret, og selv flere regime-kritiske medier kan nu få visum til landet, omend det kun er for korte perioder.

Og så er der Aung San Suu Kyi. I 2010 blev hun løst fra husarrest, og hun stiller op til suppleringsvalget i april og kan få en plads i parlamentet med sit parti National Ligaen for Demokrati (NLD), hvis hun bliver valgt ind.

LÆS ARTIKELOplev Sydøstasien som det var for 30 år siden

Med andre ord tager Myanmar spæde skridt i den rigtige retning, og det betyder, at folk nu gerne vil besøge landet, fortæller Flemming Ytzen.

»Man har set politiske og menneskerettighedsmæssige ændringer, og nu vil folk ud og se og opleve, om tøbruddet er reelt«.

Flemming Ytzen tilføjer dog i samme åndedrag, at Myanmar ikke bliver et fuldt udviklet demokrati på kort sigt.

Han rejser til Myanmar i slutningen af måneden, og han har selv erfaret, at der er ved at ske ændringer. I forbindelse med værelsesbestilling på et hotel, fik han at vide af rejsearrangøreren, at værelsets pris nu kostede det dobbelte af tidligere niveau.

Rejsende får en oplevelse af oprindelighed
Som rejsende vil man da også opleve et land, der turistmæssigt langt fra har fundet sine ben at stå på, fortæller Horisont Rejsers Peter Frederiksen, der for nylig kom hjem fra en rejse i landet.

»Lige nu får du et samfund i sin spiren. Tidligere var det et lukket land, og Aung San Suu Kyi nævnte man ikke. Nu tør man tale om hende, og der hænger plakater af hende i gadebilledet. På den måde kan du mærke en optimisme og glæde over, at tingene er ved at løsne sig. Myanmar er fattigt og har meget igen, men du får en oplevelse af oprindelighed«.

Både Peter Frederiksen og Flemming Ytzen mener, Myanmar har et meget stort potentiale som turistdestination. Flemming Ytzen påpeger dog også, at landets infrastruktur slet ikke er på højde med udviklingen.

»Infrastrukturen er svag. Det er hundesvært at få plads på et fly til landet, og der vil gå omkring fem år, før der er bygget hoteller nok til at møde behovet - og det er vel og mærke det behov, der er i dag. Vejene skal gøres sikrere, og lufthavnene skal udbygges«, siger han og tilføjer, at selv i storbyen Yangon er der kun få hoteller af høj standard.

LÆS ARTIKELSpis dig igennem Laos og Cambodja

Og det er netop Myanmars dilemma i dag - at sørge for at udviklingen ikke kommer til at gå for stærkt, så landet risikerer at blive ødelagt. Her kan man drage en parallel til Thailand, der har været igennem en rivende turist-udvikling.

Ansvaret for at opbygge en fornuftig turist-kultur ligger da også dels hos rejsebureauer og de rejsende, siger Peter Frederiksen fra Horisont Rejser.

»Det er vores forpligtelse at oplære vores gæster i, at landet ikke skal spoleres. Det gør vi blandt andet ved at holde foredrag og kurser inden rejserne og fortælle om ansvarsfuld turisme. Det kan for eksempel være at tale med gæsterne om, at man ikke kaster drikkepenge til gud og enhver mand, og at det ikke afhjælper fattigdommen at give 10 dollar til en tigger«, siger Peter Frederiksen.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.