Lørdag i Napoli

Kl. 10: Morgen i byen
Signor Bragnis morgenmad er ikke af de mest opfindsomme, så spring den over, og gå ud i byen sammen med napolitanerne selv.

Skal det gå stærkt, ligger Mazzaro lige nedenunder. Er du heldig, står den finurlige Ciro bag disken, hvis gangsteragtige ansigt lyser op i et stort grin, når Napoli scorer over den knasende radio. Kaffebaren stammer tilbage fra 1947, og Ciro laver selv byens signaturkager, babá og sfogliatelle. Spørger du pænt, kan du se hvordan i bageriet på 1 sal.

Er der energi til en gåtur før espressoen, bør den gå til Napolis berømte Caffè Gambrinus. Siden 1840 har stedet ligget i Napolis absolutte centrum lige bag ?Piazza Plebiscito og Palazzo Reale og har tiltrukket byens intellektuelle og politikere, der kommer for at inspicere stedets aviser – og hinanden. Betjening og priser er arrogante, og stemningen uimodståelig.

Gran Caffé Gambrinus, Via Chiaia 1-2, Piazza Trieste e Trento.

Kl. 11: Byens smukkeste rum
Napolis arkæologiske museum er en imposant, lyserød kasse, der indeholder de seneste 300 års fund fra Pompeji. Trods det bombastiske ydre er bygningens indre forbløffende elegant.

Napolis måske smukkeste rum befinder sig på museets 1. sal, den såkaldte Gran Salone Della Meridiana. Den enorme hal fra 1700-tallet er sirligt bemalet med gult, lyset strømmer ind fra store ovenlysvinduer, og over dit hoved svæver datidens kong Ferdinand IV af Napoli og hans dronning Maria Carolina på pink og lyseblå skyer i et mesterværk af et loftsmaleri, udført af den lokale kunstner Pietro Bardellino. Herinde føler folk sig ofte opmuntret til at lægge sig ned på marmorgulvet for at beundre loftets mønstre og pasteller, og du kan sagtens gøre det samme uden at frygte emsige kustoder og overraskede blikke.

Museo Archeologico Nazionale, Piazza Museo Nazionale.

Kl. 12.30: Frokost i slummen
Det er i Quartieri Spagnolis slum, at man kan opleve Napolis sande sjæl – på godt og ondt. Siden barokkvarteret blev bygget i 1600-tallet, har gyderne været byens moralske smertensbarn, og kriminaliteten trives lystigt på de 800.000 forpinte m2. Midt på dagen er stedet dog et livsbekræftende gadeteater med beboere, der kommunikerer med heftig gestik og grimasser, mens udtilbens enker firer spande ned fra balkonen for at få hjælp til at handle, og frokosten indtages helst bænket midt i mylderet på Nennella.

Regn med, at alt kan ske, når brødrene Ciro, Enzo og Guglielmo klovner og slås sig igennem serveringen. Jeg har set Enzo give en gæst en kindhest, fordi hun ikke spiste op, kokken sætte en gruekedel pasta foran et barn med en glubende appetit, og en advokat skælde ud, fordi han fik serveret sin frugt i en opvaskebalje.

Trattoria Nennella, Vico Lungo Teatro Nuovo 103.

LÆS ARTIKELBologna: Tag med til Italiens madmekka

FOTO:  Ty Stange

Kl. 14: Fra vulkanens top
Det er nu på tide at prøve kræfter med Europas farligste vulkan, Vesuv. I modsætning til Etna, der løbende får lettet trykket med små lavastrømme, har Vesuv slumret siden sit seneste udbrud i 1944. Katastrofen indtræffer dog næppe under din ferie, så overvind frygten ved at besejre vulkanens krater til fods.

Få et kig lige lukt ned i vulkanen på den guidede tur ’Il Gran Cono’, der følger krateret hele vejen rundt. Turen starter på grænsen til kraterets nøgne og sorte top, hvor tåge om foråret og efteråret ofte svøber stedet i stemningsfulde skyer. Det tager tre timer, kræver moderat kondition og koster 8 euro.

Parco Nazionale del Vesuvio

Kl. 21: I månens skær
Napolis smukke beliggenhed i bunden af bugten mellem Pozzuoli og Sorrentohalvøen kommer allerbedst til sin ret, når den beundres ved aftentide, og har man hang til romantik, er promenaden langs slottet Castel dell’Ovo et godt sted at gøre det fra.

Slottet blev bygget i 1400-tallet af Charles af Anjou, som herskede over Syditalien. Når mørket falder på, lyses bygningens sandstensvægge op, og de mange restauranter langs slottets lille lystbådehavn gør klar til gæster.

Prøv en zuppetta di frutti di mare på Ristorante La Scialuppa, der har ligget her siden 1860. Længes man efter pasta, skal stedets signaturret, linguine alla scialuppa, opleves.

Ristorante La Scialuppa, Piazzetta Marinari 5.

LÆS ARTIKELTag på gastronomikursus i Toscana

Kl. 22.30: San Carlo Opera
Napoli var i 1700-og 1800-tallet et obligatorisk stop på nordeuropæeres dannelsesrejse, og fra denne tid stammer det imponerende Teatro San Carlo, som ved indvielsen i 1737 kunne bryste sig af sin tids største scene. Teatret kan rumme op til 3.000 feststemte gæster og er perfekt til opera på grund af sin særligt fine akustik.

I dag er San Carlo Europas ældste fungerende teater og har tjent som kulisse for uropførelser af blandt andet Verdi, Bellini og Rossini. Kostumerne er et kapitel for sig og har været kreeret af genier som Coco Chanel og Emanuel Ungaro. Teatret er i dag også en vigtig eksponent og promotor for byens større kulturelle begivenheder.

Teatro San Carlo , Via San Carlo 98.

Søndag i Napoli

Kl. 10: Kirkekaffe
Mens den pompøse kirke, duomoen, er ved at klæde sig på til sine fire daglige søndagsmesser, kan morgenmaden indtages på klassisk stående vis på den anden side af gaden sammen med de øvrige kirkegængere i den lille café A figlia do caffetiere – kaffemagerens datter.

Godt nok består interiøret af det vanligt kitchede plastik, der karakteriserer 90 procent af Napolis barer, men lige præcis her består en vigtig forskel af stedets eminente nøddekaffe, caffè nocciola. Kaffen laves af hasselnødder, som barens ejer selv plukker, rister og maler til en blød masse. Nødderne blandes ved disken med sukker og espresso og serveres i et gennemsigtigt glas. Snup en sfogliatella til, og trøst dig med, at kaloriesynden kan forlades i kirken overfor.

A figlia do caffetiere, Via Duomo 150.

FOTO:  Ty Stange

Kl. 11: San Gennaros blod
Den gotiske katedral i Napoli er centrum for befolkningens religiøse identitet. Byen er propfyldt med kirker, men netop denne er omgærdet af stor respekt og mystik på grund af San Gennaro-miraklet.

19. september, 16. december og anden lørdag i maj fyldes duomoen til bristepunktet af napolitanere, der ser deres kardinal fremvise to glasampuller med skytshelgenens blod, som med et slag bliver flydende.

Miraklet er heldigvis sket så længe, man kan huske. Skulle det størknede blod ikke flyde, ville det betyde Vesuvios udbrud, jordskælv og Napolis evige udelukkelse fra serie A.

Til daglig opbevares blodet i Reale Cappella del Tesoro inde i duomoen, og helgenens jordiske rester i en krukke i krypten nedenunder, hvor der kan bedes. Søndagsmessen holdes 12.30 og 18.30.

Duomo di Napoli, Via Duomo.

FOTO:  Ty Stange

Kl. 14: Kunst i front
New York Times udråbte i 2010 Napoli som Italiens vigtigste kunstby, næst efter Torino, fordi vigtige gallerier og museer som Hermann Nitch Museum, P.A.N. og MADRE, Museo d’Arte Contemporanea Donna Regina er skudt op i centrum i 00’erne.

Sidstnævnte huser udstillinger af kunstnere som Brian Eno, Georg Baselitz, Robert Wilson og Piero Manzoni i de store haller, der engang rummede klosteret Donna Regina. Husk at gå op på museets tag for at se bysbarnet Mimmo Paladinos stenhest fra 2006 skue ud over Napoli.

I 1960’erne besøgte genier som Andy Warhol, Robert Rauschenberg og Cy Twombly i øvrigt jævnligt Napoli for at blive inspireret.

M.A.D.R.E , Via Luigi Settembrini 79.

Cecilie Marie Meyer, 33 år, er cand.mag. i italiensk og kommunikation. Hun har studeret to år på universitetet i Salerno syd for Napoli. Hun er forfatter til Turen går til Sardinien og skriver på den næste udgave af Turen går til Sicilien fra Politikens Forlag.

TILBAGE TIL SIDE 1
Napoli: Tag på opdagelse i pizzaens hjemby