Vejen til perronen på Universitet-stationen i Kijev går via katedralagtige sale med gigantiske lysekroner, smukt udformede marmorsøjler, spændende mosaikker og farvestrålende freskoer på væggene.

Som om jeg befandt mig i et kirkerum og ikke i en metro.

LÆS ARTIKELHer er verdens smukkeste metrostationer

Normalt er en metro- eller undergrundsstation et sted, man kun opholder sig for hurtigst muligt at komme fra A til B.

I Kijev metro er det anderledes. Her er en tur med metroen en seværdighed i sig selv. Et uofficielt museum for historie- og kunstinteresserede.

Verdens dybeste metrostation
Metroen fragter godt 1,5 millioner mennesker rundt hver dag på systemets tre linjer. Et tal, der under EM i fodbold kan stige, når tilskuerne til Ukraine-Sverige, Sverige-England, Sverige-Frankrig, den ene af de fire kvartfinaler og selve EM-finalen skal rundt i byen.

UNDERGRUNDSARKITEKTUR.  Store haller med flotte lysekroner præger metroen i Kijev. FOTO: SUNE HØJRUP BENCKEByggeriet af Kijev Metro begyndte i 1949 og stod færdig i 1960, men kun som den tredje metro i Sovjetunionen efter Moskva og Sankt Petersborg.

Til gengæld har Kijev-metroen siden da kunne bryste sig af at have den dybest beliggende metrostation i verden – nemlig Arsenalna, der befinder sig 102 meter under jorden.

Så langt bevæger jeg mig ikke ned. Men rulletrappeturen ned til Universitet-perronen, der har sit navn fra beliggenheden tæt ved Taras Sjevtjenko universitetet, går alligevel via tre rulletrapper, og den samlede transporttid nedad bevæger sig langt op over tre minutter samlet.

GUIDELær at elske Moskva

Undervejs kan jeg betragte de store hvælvinger, katedral-lignende huler med mosaikker, lysekroner (dog uden levende lys) og marmorsøjler. Universitet er en af de stationer, hvor udsmykningen og arkitekturen er ekstra spændende.

HYLDEST.  På Universytet-stationen i Kiev kan man opleve buster som denne. FOTO: SUNE HØJRUP BENCKE De første stationsprojekter fra de tidlige 1950’ere er alle fyldt med mosaikker, skulpturer og marmor. I Universitets tilfælde er det buster af kendte videnskabsfolk og forfattere. Eller også er de en direkte hyldest til moderlandet med referencer til de store ledere, massive fædrelandssymboler eller ukrainske motiver.

Fra den lange, hvælvede perron på Universitet kan jeg enten tage mod Teatralna eller Voksalna.

Lenin i nakken
Jeg vælger Voksalna, som er hovedbanegårdens metrostation. Toget buldrer frem og tilbage, og lyset i vognen kommer og går, mens vi nærmer os stationen, der tidligere var opkaldt efter Sovjetunionens grundlægger Vladimir Lenin. Og det er ikke en reference man undgår at lægge mærke til, når man træder ud af toget i et Sovjet-univers med rød marmor og bronze-statuer.

NIDSTIRRET.  Har du husket din billet? Lenin-busten på Voksalna-stationen kan få enhver til at få dårlig samvittighed. FOTO: SUNE HØJRUP BENCKE Her nidstirrer en buste af Lenin mig fra enden af perronen. At den gamle kommunist overhovedet får lov til at sætte sit præg på en metrostation er lidt af et mirakel. For da stationen skiftede navn i 1992, skete det samtidig med, at statuerne og skulpturer af Lenin rundt om i byen samt på andre stationer blev fjernet.

Busten på Voksalna-stationen er en af de få, der fik lov til at blive. Således får jeg også et glimt af både den gamle Sovjet-historie og den ukrainske kamp for at løsrive sig fra det gamle system.

LÆS ARTIKELSankt Petersborg er Ruslands Venedig og rockhovedstad

Fra Voksalna kører jeg videre til stationen med det vidunderlige navn Politekhnitjnij Institut og videre rundt i systemet, indtil jeg halvanden time efter forlader et af den ukrainske hovedstads mest fascinerende museer.

Og så er oplevelsen tilmed billig. En enkelt tur i undergrunds-seværdigheden koster lige under 2 danske kroner.

FØLGTuren Går Til på Facebook