Annonce
Annonce
Turen går til 22. jun. 2012 KL. 06.30

I tvivl om drikkepenge på ferien? Se hvad du bør betale

Står du og fumler med dollarsedler eller euromønter på ferien, når tjeneren har været ekstra servicemindet? Her er en guide til drikkepenge-niveauet på nogle af de mest populære feriedestinationer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

GÅ DIREKTE TIL:

Drikkepenge er en tilbagevendende frustration for mange ferierejsende. Ikke mindst for os danskere, der kommer fra en kultur, hvor drikkepenge ofte kun gives i ganske særlige tilfælde.

Men den tilgang duer ikke på mange feriesteder, hvor lønniveauet kan være så lavt, at de ekstra håndører fra turisterne er en essentiel del af familiens samlede budget.

Hos Spies er spørgsmålet om drikkepenge noget, som guiderne jævnligt må svare på, og derfor har rejsearrangøren netop indsamlet retningslinjer for kunsten at give drikkepenge blandt deres guider i 20 populære ferielande samt om bord på krydstogtsskibe.

LÆS OGSÅ Sådan undgår du en tårnhøj mobilregning på rejsen

»Udfordringen er, at størrelsen af drikkepenge ændrer sig. Som noget nyt er drikkepenge på vej ud i mange EU-lande. Jeg har netop talt med en af vores medarbejdere i Paris, som fortalte, at franskmændene ikke længere gør så meget ud af det, og det samme sker i Spanien«, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen, der også har lagt mærke til, at den velkendte drikkepengekurv er forsvundet fra mange busser på populære feriesteder som eksempelvis græske Kreta.

Til gengæld kommer nye udfordringer til i takt med, at mange danskere rejser længere og længere ud i verden, hvor blandt andet flere caribiske øer for alvor er kommet på programmet.

»I Caribien er det i høj grad det amerikanske system, der slår igennem, og det er vi jo slet ikke vant til i Danmark. Men lønnen er lav derovre, så drikkepengene er et vigtigt bidrag«, forklarer Torben Andersen.

Det gælder ikke om at give mest
Men det er en fejl at tro, at jo mere også er jo bedre. For netop at give for mange drikkepenge er en af de allermest klassiske fejl, som turister laver, forklarer Torben Andersen.

»Det gælder om at sætte sig ind i, hvad niveauet er på ens destination og så lægge sig op af det. Hvis man giver alt for meget, er man med til at skrue forventningerne op og øge presset på turisterne. Det er også derfor, vi har lavet denne guide, så vi kan hjælpe folk lidt på vej«.

LÆS OGSÅFor tung kuffert kan koste dig kassen

En anden udfordring de mange all inclusive-resorter, som et stigende antal danskere vælger til deres ferie. For fem år siden sendte Spies fem procent af sine sommergæster af sted med alt inkluderet, mens det i år er hele 40 procent. Men selvom udgangspunktet er, at alt er betalt, kan det godt betale sig at levne lidt luft i budgettet til drikkepenge, fortæller Torben Andersen.

»Lidt drikkepenge kan gøre underværker. Giv eksempelvis fire-fem euro til bartenderen en af de første dage og så måske et par euro igen efter et par dage. Så kan det jo være, at når han dykker ned under baren efter flasken med gin, at det så er en bedre gin, der bliver valgt, fordi man bliver husket for noget positivt. Eller man får et par ekstra håndklæder eller en blomst på værelset som tak for drikkepenge til rengøringspersonalet«.

Vær beredt
Og så gælder det om at være ankomme forberedt. For det er temmelig træls at begynde ferien med et akavet øjeblik, hvor den energiske piccolo står forventningsfuldt og venter efter at have slæbt alle de tunge kufferter op på værelset, men pungen kun indeholder dansk valuta eller store sedler.

»Få vekslet hjemmefra eller i lufthavnen og sørg for at få nogle småpenge. Det duer ikke at give en dansk tyver, den kan en piccolo i Phuket eller Punta Cana ikke rigtig bruge til noget«, understreger Torben Andersen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER HER:
Side 2:Se den store drikkepengeguide til hele 21 destinationer

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Gran Canaria

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...