Annonce
Annonce
Turen går til 14. aug. 2012 KL. 10.28

Gumpetunge danskerne orker ikke sydsvensk kultur

Skåningerne nyder København, mens vi er noget sværere at lokke til Sverige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skåningene tager gerne en tur over Øresundsbroen for at muntre sig i Tivoli, se på kunst på Louisiana eller benytte andre af de sjællandske kulturtilbud.

Derimod går det trægere den anden vej: Sjællænderne er en hel del sværere at lokke østover, selv om Malmø for eksempel har både opera, kunstmuseer og musikfestivaler at byde på.

I en undersøgelse, foretaget for Øresundskomiteen, er 756 sjællændere og 768 skåninge blevet spurgt om deres forhold til hinandens regioner.

Hvis ikke vi får Skåne og Malmø med, kommer Øresundsområdet aldrig op i Champions League.

Finn Lauritzen, direktør, Øresundskomiteen

21 procent af de skåninge, der har besøgt Sjælland mindst en gang det seneste år, angiver ’kultur’ som den vigtigste årsag til besøget, mens det tilsvarende tal for sjællændere, der har besøgt Skåne på grund af kulturen, ligger på 13 procent.

Og det kan blive bedre, siger Finn Lauritzen, direktør i Øresundskomiteen, der er interesseorganisation for kommunerne og regionerne i Øresundsregionen.

LÆS OGSÅSverigeglade danskere er en blågul milliardforretning

»København er større end Malmø, så det er naturligt, at den har en større magneteffekt. Men københavnerne er også lidt gumpetunge – vi har nok i os selv, men vi er ikke så fantastiske, som vi selv går og tror«.

»København i sig selv er ikke stor nok til at være en kulturmetropol. Når det gælder kulturudbuddet, er København mere provinsiel, end den burde være. Noget af det, der kunne gøre København mindre provinsiel, er at være en del af et større Øresundssamarbejde. Hvis ikke vi får Skåne og Malmø med, kommer Øresundsområdet aldrig op i Champions League«, siger Finn Lauritzen.

Sprogbarrieren er størst for danskerne
Undersøgelsen viser også, at hvor 31 procent af sydsvenskerne ser dansk tv mindst en til to gange om ugen, er det tilsvarende tal for sjællændere, der ser svenske tv-kanaler, kun 9 procent.

Også på sprogfronten er vi bagud. Hver anden skåning forstår dansk i høj eller i meget høj grad, mens 40 procent af sjællænderne forstår svensk i høj eller meget høj grad.

»Her ligger der en klar udfordring. Hvis vi skal have en mere sammenhængende kulturregion, er vi nødt til at reducere sprogbarrieren. Vi vil gerne have, at det bliver taget mere alvorligt og bliver opprioriteret i skolerne. Fra Øresundskomiteens side kan vi rette henvendelse til de to lande og sige, at det burde vi gøre noget ved«, siger Finn Lauritzen.


Operaen har potentiale
En af de kulturinstitutioner i Malmø, der gerne vil trække flere danskere til, er Malmö Opera.

I to sæsoner har operaen haft en deltidsansat i København til at markedsføre sig, og de har fordoblet deres danske publikum i løbet af samme periode.

»Vi mærker, at det virker at være til stede. Det er vigtigt at have en, som kender det danske marked, for vi ser et stort potentiale i København. Vi har selvfølgelig et stort marked i Malmø og i Skåne, men det er godt at kunne integrere danskerne«, siger markedsføringschef Thomas Wickell fra Malmö Opera.

LÆS OGSÅTag på museum og spis en vikingeburger

Malmøs borgmester, Ilmar Reepalu, glæder sig over, at der trods alt er 13 procent af de adspurgte sjællændere, der tager til Skåne på grund af kulturen. Han så gerne, at der kom endnu flere danskere over broen – og det ville måske også ske, hvis informationen om, hvad der sker på den anden side af sundet, var bedre, mener han.

Siden han i 1994 kom med i Øresundskomiteen, har han jævnligt efterlyst en fælles Øresundsguide for, hvad der sker i de respektive regioner, siger han.

I Øresundskomiteen arbejder man netop på at oprette en fælles Øresundshjemmeside, der samler de mindre kulturudbud på begge sider af sundet, siger Finn Lauritzen.

Samtidig har komiteen nedsat et kulturudvalg, der arbejder for at styrke netværkssamarbejdet mellem alle de regionale og kommunale kulturinstitutioner, så de markedsfører sig samlet, samt et eventcenter, der skal håndtere, når der kommer helt store kulturbegivenheder i Øresundsregionen. Som f.eks. næste års Internationale Melodi Grand Prix, der skal holdes i Malmø.

LÆS MEREAvis: Melodi Grand Prix kommer til Rådhuspladsen

Et stærkt opland
At der er flere skåninge, der besøger Sjælland, end omvendt, er ikke så underligt, mener Bent Meier Sørensen, der er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Der er heller ikke grund til at slå alarm over, at færre danskere frekventerer sydsvensk kultur.

»Skåne er så fjernt fra Stockholm, og det har jo baggrund i lang afstand. Der er en kæmpeskov, der adskiller Skåne og Stockholm, mens man kan komme over vandet på 20 minutter. Så skåningene føler et større kulturfællesskab med Danmark«, siger han.

»Det har aldrig været tanken, at der skulle være ligevægt i regionen. Der er ingen, der forventer, at Skåne tager konkurrencen op med Det Kongelige og DR. Ikke desto mindre har de på mange spændende måder taget Davidrollen op og er blevet et ret stærkt oplandsområde«.

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Bangkok

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Krabi

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...