Annonce
Annonce
Turen går til 3. okt. 2012 KL. 07.00

Her er storbyerne Susanne Rützou elsker at shoppe i

Den danske designer kan sagtens tage til Paris uden at shoppe, men hun finder til gengæld fantastiske ting på markederne i Indien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Susanne Rützou


  • Født 1965.
  • Designuddannet på Margretheskolen i København.
  • Chefdesigner og kunstnerisk leder i modefirmaet Bruuns Bazaar 1994-99.
  • Gik solo med eget mærke Rützou i 2000.
  • Åbnede egen butik i København i 2004.

LÆS OGSÅ

Turengårtil.dk stiller i denne uge fokus på spændende storbyer rundt omkring i verden.

Vi har spurgt eksperter indenfor kunst, arkitektur, mode, mad og natteliv, hvor man skal rejse hen dette efterår.

Mandag gav Louisiana-direktør, Poul Erik Tøjner, sit bud på fem fede kunstbyer:

Louisiana-direktør: Her er verdens fem bedste kunstbyer

I går var turen kommet til Arkitektsskolens faglige leder, Peter Thule Kristensen, der gav gode råd til fem arkitektoniske storbyer.

Arkitektskolens leder: Her er de fem mest spændende arkitekturbyer

Følg med de kommende dage og få tips til gode mad- og gå-i-byen-byer.

Den danske designer elsker at gå rundt i verdens modebyer og kigge på gadelivet- og moden.

Der er flere byer, som hun gerne rejser til så ofte som muligt.

Turengårtil.dk har bedt Susanne Rützou pege på de fem bedste modebyer i verden.

Tokyo, Japan

Hvis ikke byen lå så lang borte, ville jeg være der oftere, for Tokyo er et af de bedste steder at shoppe og er vildt inspirerende, fordi man ser en masse nye ting, som man ikke støder på i andre byer.

Japanerne er faktisk rigtig gode til mode. Set med vestlige øjne har de en meget utraditionel tankegang, og alligevel er de fascineret af vestlig mode, så den fusion, der opstår, er ikke så fremmedartet, at man ikke kan forholde sig til den.

Byen har et meget bredt udvalg af Comme des Garçons (japansk modemærke, red.) og Gareth Pugh (engelsk designer, der blandt andet er kendt for oppustelig tøj, red.)

LÆS OGSÅOplev 10 bizarre ting i Japan

Der er et væld af inspiration at hente i gadebilledet med alle mulige grupperinger. Eksempelvis i Yoyogi Park, hvor en stor gruppe japanere klæder sig vanvittigt ud om søndagen bare for at blive set.

Den japanske æstetik i moden, i gadebilledet og selv emballagen er meget artikuleret. Jeg holder særligt af alternativerne; sidegaderne med små sjove koncepter. Jeg synes også, at det er sjovt at tage på et japansk loppemarked og i second hand-butikker, hvor jeg eksempelvis har fundet nogle rigtig fine vintage silkekimonoer.

Comme des Garçons - find mere om flagskibsbutikken

Antwerpen, Belgien

Der er mange gode grunde til at tage en forlænget weekend i Antwerpen, hvor man kan gå rundt til alting. Det holder jeg meget af, når jeg er i byen, der er meget smuk til trods for, at den også er præget af at have fået en voldsom medfart under Anden Verdenskrig.

Belgierne har en stærk designtradition, og for mig er byen det rene slaraffenland, fordi den er højborg for flere af mine yndlingsdesignere. Eksempelvis Ann Demeulemeester, hvis flagship store har det ultimativt største udvalg af hendes tøj, som i sig selv er en rejse værd.

Derudover byder byen på et stort udvalg af Dries van Noten, som er skøn at få lov til at se i sin helhed, ligesom Haider Ackermann, der er en af mine yndlingsdesignere, er rigt repræsenteret.

LÆS OGSÅBilligere og sjovere: Her er Europas alternative storbyer

Byen har et meget intenst kulturelt miljø med både undergrund og mere etablerede kunstnere. Der er desuden mange små og sjove butikker med belgiske designere, som man ikke nødvendigvis kender til.

Belgisk design er meget beslægtet med dansk design, for vi forholder os til det samme farvevalg og hverdag. Belgisk design har den samme grad af artikuleren, at være designorienteret, funktionel og pragmatisk, men ikke prætentiøs.

Ann Demeulemeester - læs mere om flagskibsbutikken
Dries van Noten - se mere om butikken

New York, USA

Byen er i sig selv enormt inspirerende med sin energi, de mange kulturer og mange menneskelige sammensætninger. Der er mange penge til stede i byen, hvilket betyder, at man kan tillade sig at have en butik med et super smalt koncept - eksempelvis en butik, der ikke sælger andet end knopper til skabe. Den type nichebutikker, som hurtigt ville dø herhjemme.

Jeg elsker at gå rundt i byen, i dens yderkvarterer som eksempelvis Nolita og langs Bleecker Street, hvor der er en masse små butikker.

Jeg elsker desuden stormagasinerne, som er rigtig gode til at købe ind af de europæiske kollektioner. Desuden er der mange ét-pieces og spektakulære stykker fra kollektionerne til stede i butikkerne, hvilket gør det sjovere at shoppe.

LÆS OGSÅDet må du ikke glemme inden USA-rejsen

Stormagasinet Barneys er et must for mig, ligesom Rick Owens butik. I Nolita elsker jeg butikken A Detacher, som foruden egen kollektion har meget kuriosum som ben, en fin bog og gamle smykker. Den er enormt inspirende.

På Lower East Side er der mange gode second hand butikker, som jeg holder af, ligesom jeg rigtig godt kan lide det indendørs loppemarked, der er i et gammelt parkeringshus ved 6. og 26. gade.

At gå på gaden er også spændende, for new yorkerne er meget cool og nogle vildt sjove typer, hvor man for det meste er i tvivl om, hvad de laver eller deres øvrige tilhørsforhold.

A Detacher - find mere om butikken
Rick Owens - se mere om butikken
Barneys New York - find mere om butikken

Delhi, Indien

Det er ikke verdens afgørende modeby, men der er mange inspirerende ting at hente i Delhi. Der er efterhånden flere interessante indiske designere, som i høj grad indlejrer et mere globalt udtryk i deres tøj, end de har gjort før.

Derfor er det ikke længere udelukkende versioneringer af sarier og lange skjorter, og det kommer der meget spændende ud af, fordi de indiske high-end designere ser moden fra en anden vinkel og anskuer den ukonventionelt. Det viser sig i utraditionelle tilskæringer, stærke farver og ornamenter.

Før i tiden var inderne mere lukket om egen kultur i moden og bar lange, løse bukser og skjorter, men i takt med globaliseringen og en bedre økonomi sker der vildt meget. Det kan man både se i gadebilledet og på de finere steder.

LÆS OGSÅMed husbåd i Indien uden at forhaste sig

Delhi er bare en fantastisk shoppingby, synes jeg. Jeg går i Ogaan, som er en eksklusiv butik med flere filialer, hvor de samler cremen af de førende indiske designere. Flere af mine yndlingskjoler er derfra. Og så er der Ensemble, som også er en high-end designerbutik.

Men jeg går også på marked, for eksempel Sunder Nagar, der ligger ved en arkade med juvellerer, der har speciale i antikke smykker, ligesom jeg kigger efter essentielle olier og får lavet briller hos de dygtige optikere i Delhi.

Ogaan - se mere om butikken
Ensemble - se mere om butikken
Sunder Nagar - find frem til markedet

Paris, Frankrig

Paris er indbegrebet af mode, men jeg kan faktisk godt komme hjem uden at have købt noget som helst tøj.

Der er virkelig mange mærker repræsenteret, og det er en meget smuk og kulturel by. Jeg bruger selvfølgelig byen til mode, men jeg benytter mig også det meget store udbud af kunstudstillinger og kunstbogbutikker, som jeg elsker at bruge tid i.

I kvarteret Marais er der eksempelvis Librairie Ofr Marais, som er en skøn boghandler med et meget personligt udvalg.

Alle de store modehuse er repræsenteret i Paris, og det er meget oplysende at tage ’ruten’ forbi dem alle. Og så tager jeg i stormagsinet Le Bon Marché for at få det sidste nye med, ligesom jeg elsker at gå over gaden, hvor der ligger de skønneste torvehaller med alverdens lækkerier.

Den eksklusive butik L'Eclaireur i Marais er en institution i moden. Den har hang til goth, men med meget lækre ting.

LÆS OGSÅ Fem alternative modebutikker i Paris

Selvfølgelig må man også tjekke butikken Colette ud, for det er nærmest en udstilling i sig selv med alle de her super hotte designere. De mærker, som Colette fører, er altid cremen af moden i denne sæson.

Jeg går også altid forbi Palais Royal, som er et gårdmiljø med en masse gamle huse, der danner en arkade, hvor man kan finde mærker som for eksempel Marc Jacobs, Rick Owens og Stella McCartney.

L'Eclaireur - se mere om butikken
Le Bon Marché - find mere om stormagasinet
Colette - læs mere om butikken

Vi guider til gode rejsemål i Juni

Goa

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Venedig

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Yucatán

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Kenya

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...