Annonce
Annonce
Turen går til 2. okt. 2012 KL. 07.00

Ekspert: Her er de mest fascinerende arkitekturbyer netop nu

Panoramavinduer mod brandmure i Tokyo og ombyggede industribygninger i London. Fagleder på Arkitektskolen viser vej til de fem mest interessante arkitekturbyer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Peter Thule Kristensen


  • Født 1966 i København
  • 2012 Fagleder på Kunstakademiets Arkitektskole.
  • Ansat ved Kunstakademiets Arkitektskole siden 2001.
  • Ph.d.-grad fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2004.
  • Afgangsdiplom fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1994.

LÆS OGSÅ

Turengårtil.dk stiller i denne uge fokus på spændende storbyer rundt omkring i verden.

Vi har spurgt eksperter indenfor kunst, arkitektur, mode, mad og natteliv, hvor man skal rejse hen dette efterår.

I går gav Louisiana-direktør, Poul Erik Tøjner, sit bud på fem fede kunstbyer:

Louisiana-direktør: Her er verdens fem bedste kunstbyer

Følg med de kommende dage og læs blandt andet designer Susanne Rützous bud på fem fede modebyer.

Hvilke byer byder på den mest fascinerende og innovative arkitektur? Turengårtil.dk har spurgt faglig leder på Kunstkakademiets Arkitektskole, Peter Thule Kristensen, der har udpeget fem byer.

»De fem byer byder ikke nødvendigvis på de mest spektakulære arkitekturværker, men derimod værker, som ved lægmands første øjekast måske virker stilfærdigt, men som ved nærmere betragtning kan noget mere end de spektakulære«.

Barcelona, Spanien

Byen er interessant, fordi den siden det 19. århundrede har haft nogle radikale bud på, hvordan en moderne by kan se ud. Både på byplanniveau - eksempelvis med Cerdàs (catalansk byplanlægger, red.) store byplan fra i midten af 1800-tallet - og på bygningsniveau med blandt andet Gaudis arkitektur.

Samtidig huser byen også Mies van der Rohes banebrydende Barcelona-pavillion, der blev opført i forbindelse med verdensudstillingen i 1929. Med pavillionen introducerede han en ny måde at tænke rum på. Rummene opstår mellem skiver af naturstensvægge og glasvægge i forskellige farver. På trods af den enkle geometri er det uoverskueligt på en fascinerende måde.

LÆS OGSÅEl Bulli er død: Men her kan du spise hos restaurantens kokke

Efter Franco-tiden fik byen en borgmester, der var meget progressiv og som satte gang i en masse projekter. Havneområdet blev forvandlet til offentlige parker - for nylig med et stort bæredygtigt parkprojekt, hvortil blandt andre tegnestuen Herzog & de Meuron har tegnet Forum Barcelona.

Jean Nouvel har desuden bygget et flot højhus, Torre Agbar, i nærheden.

Barcelona Pavillionen - læs mere om pavillionen.
Torre Agbar - læs mere om højhuset.
Forum Barcelona - læs mere om bygningen og området.

Tokyo, Japan

Byen er hjemsted for nogle af verdens pt. mest interessante tegnestuer, Sanaa og Atelier Bow-Wow. Mange af Arkitektskolens studerende er interesserede i dem, fordi de ikke bare tegner simple bygningsobjekter, men på en subtil måde arbejder meget med bygningernes grænser og indre rumforløb.

For Sanaa handler rum mere om det, der finder sted i dem, end om fire vægge.

Bow-Wow interesserer sig for Tokyos kontekst; de små matrikler, hvor der er meget lidt plads. Bow-Wow kan på et lille areal lave huse med komplekse rum og mange fortællinger, for eksempel boliger, der blandes med et atelier.

LÆS OGSÅGuide: Fire dage i Japan

Bow-Wow tegner i øvrigt også hverdagsting ind på deres bygningstegninger såsom bøger, potteplanter og sofa, ligesom man vil tegne en væg og en dør.

I stedet for at blænde af til naboen på den anden side af en smal passage, har de et kæmpe panoramavindue mod naboens brandvæg. Pludselig bliver et 'restareal', som man normalt ikke gør ud af noget, til noget særligt. De er gode til at skabe relationer til andre rum, der ligger udenfor matriklen.

Sanaa - læs mere om tegnestuen.
Atelier Bow-Wow - læs mere om tegnestuen.

Zürich & Basel, Schweiz

Schweizisk arkitektur har i mange år været et forbillede – også for mange danske arkitekter. Schweizerne formår at forene en moderne arkitektur med mere lokale bygningstraditioner og kulturer.

De forholder sig gerne til konteksten, den bymæssige sammenhæng, og analyserer, hvordan stedet er i forvejen.

LÆS OGSÅ Læserne: Her er de bedste hotelbarer

Basel er base for flere verdenskendte tegnestuer, eksempelvis Herzog & de Meuron, der har fået opført mange næsten kunstinstallationsagtige bygningværker i byen. I Zürich findes desuden en spændende ny bydel, Oerlikon, i et tidligere industrikvarter, hvor man har ladet nogle af de gamle industribygninger stå som brudstykker midt i det nye.

Her findes også MFO Parken, der er en ny park, bygget som et stålskelet i flere etager.

MFO Park - læs mere om projektet.

London

Den er i sig selv som by interessant. I modsætning til Paris er London ikke en særlig planlagt by, men er opstået ved knopskydninger - næsten som et patchwork. Den er heller ikke smuk som Paris, og man opdager London mere langsomt ved at færdes i den over lang tid.

Engelsk arkitektur er siden 1980'erne præget af en high tech strømning, som kommer til udtryk i Norman Fosters bygninger – for eksempel British Museums store glasoverdækkede aula.

Men der er også anden strøming, som i stedet arbejder med den anonymitet og sammensathed, der netop kendetegner London. For eksempel tegnestuen 6A's fine ombygning, Raven Row, af et byhus til et galleri.

LÆS OGSÅSådan oplever du syv anderledes sider af London

6A har arbejdet med husets historie. En ildebrand hærgede huset engang, og derfor introducerer de enkelte steder overflader, der ligner brændt træ. Men det virker ikke nostalgisk, det moderne og det gamle fletter sig sammen på en måde, så historien pludselig bliver aktuel.

Meget af Londons bedste arkitektur er i det hele taget ombygninger. Lige fra arkitekten John Soanes eget hus fra 1800-tallet til moderne værker som Laban Dance Centre og Museum of Childhood, som er tegnet af tegnestuen Caruso St. John. Ligeledes har Herzog & de Meuron omdannet Tate Modern fra et gammelt kraftværk til et kunstmuseum.

Raven Row - læs mere om projektet.
Museum of Childhood - se mere om museet.
Laban Dance Centre .- se mere om centret.
Tate Modern - se mere om museet.
British Museum - læs mere om museet.

New York

New York er en fascinerende by. Den har altid tiltrukket europæiske arkitekter, ikke så meget på grund af enkelte værker, som der ellers er en del af, eksempelvis Guggenheim af Frank Lloyd Wright.

Byen er i sig selv er et fantastisk værk, der konstant forandrer sig, men som også er holdt i et stramt greb af byplanens netstruktur, det såkaldte 'grid'. Nettet sætter meget faste rammer, men inden for matriklen kan man til gengæld stable de mærkeligste funktioner sammen – en golfbane på den ene etage og et teater på den næste.

LÆS OGSÅTag med til øen, der er new yorkernes egen baghave

New York muterer og har sine egne spilleregler, som arkitekterne ikke helt kan kontrollere. Man kan lave enkelte indgreb, men byen arbejder næsten af sig selv.

Bjarke Ingels, der har tegnestue i byen, og den store hollandske arkitekt Rem Koolhaas, er nogle af de seneste europæiske arkitekter, der har været inspireret af byen.

Guggenheim - se mere om museet.

Vi guider til gode rejsemål i Maj

Hurghada

Hurghada

Snorkeleventyr og beachparty på bare fødder. Sol, strand og vand om dagen...

Sharm el-Sheikh

Sharm el-Sheikh

Sol og varme året rundt, krystalklart vand og store oplevelser på de helt...

Dubai

Dubai

Futuristiske og vanvittige Dubai pirrer, forundrer, forarger og sitrer i...

Phuket

Phuket

Phuket er livsnydelse på højt plan. Et strejf af sommer året rundt og en...

Miami

Miami

Fuld fart på festen i Miami, oplevelsessamfundets epicenter i Orlando...

Krabi

Krabi, Krabi, jeg overgiver mig. Du er for smuk og dejlig. Krabi er en...

New Zealands Sydø

Paradis for aktive naturelskere

Goa

Goa ligger som en solmættet parentes mellem det enorme indiske...

Venedig

Udenfor skodderne står Venedig op. Gadefejerne trækker trillebørene gennem...

Bangkok

Hvis Bangkok var en flaske vin, var der tale om en magnum. Og etiketten...

Tenerife

Sol, vand og vulkaner er Tenerifes tre top-attraktioner. Men...

Yucatán

At besøge Yucatán er at dykke ned i forhistorien mellem maya-ruiner og...

Cuba

Salsarytmer, høj cigarføring og smukke, solbrændte huse. Cruising i seje...

Gran Canaria

Vil du have nærmest evig sommer, skal du tage til Gran Canaria. Her ruller...

Kenya

Tag på eventyr i Kenya og oplev løvebrøl, hyænesang og palmesus.